For 12 år siden tilsluttede Danmark sig FN’s Handicapkonvention. Det var et stort fremskridt for alle med handicap og kronisk sygdom. Nu er tiden kommet til at gøre handicapkonventionen til dansk lov, synes vi. Desværre er et flertal i Folketinget ikke enigt med os. Det står klart efter behandlingen af et beslutningsforslag den 17. maj. Men hvorfor er det så vigtigt fortsat at arbejde for en dansk lov? Det uddyber vi her.
Handicapkonventionen sikrer mennesker med handicap en række grundlæggende rettigheder. Det er ikke nye og særlige rettigheder. Nej, det er de menneskerettigheder, alle andre er omfattet af. Ret til at stemme, ret til et familieliv, ret til uddannelse, ret til ikke at blive diskrimineret og så videre.
For os handler det om, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre. At de kan deltage, bidrage og være en del af fællesskabet. Være ligeværdige naboer, kolleger og kærester. Leve et aktivt og selvstændigt liv. Besøge venner, tage toget og læse nyheder på mobilen.
Men det er ikke altid en selvfølge i Danmark. Et par eksempler:
Der er stadig et par tusinde borgere, som ikke har ret til at stemme ved valgene til Folketinget, fordi de har et handicap.
Fem ud af seks danske trafikselskaber vil ikke hjælpe mennesker med fysisk handicap om bord på de almindelige busser. Det har en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder vist.
Ifølge Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er kun 58 procent af mennesker med handicap i beskæftigelse mod 84 procent af mennesker uden handicap.
Disse tal viser, at der er mange barrierer for lige deltagelse i samfundet. Ved at gøre handicapkonventionen til dansk lov kan vi skubbe udviklingen i den rigtige retning.
For det første vil det helt sikkert øge kendskabet til handicapkonventionen. Det er der brug for. De færreste har hørt om konventionen eller ved, hvad der står i den. Mange kender derfor ikke det vigtige budskab, at alle mennesker med handicap har værdi og har ret til at være en del af samfundet på lige fod med andre.
For det andet handler det om retssikkerhed. Det vil for eksempel være lettere for domstole og klageorganer at bruge rettighederne i handicapkonventionen, hvis de står i en dansk lov. Det samme gælder for borgere med handicap.
For det tredje handler det om at markere, hvilke værdier vi bygger på i Danmark. Hvilken slags samfund vi er, og hvordan vi behandler hinanden. En dansk lov om handicapkonventionen vil sende et stærkt signal om respekt og ligeværdighed.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har for længst fået sin egen danske lov. Vi vil begge arbejde for, at det snart bliver handicapkonventionens tur.
Isabella Arendt er formand for Kristendemokraterne, og Thorkild Olesen er formand for Danske Handicaporganisationer.