Prøv avisen

Giv os nu en fattigdomsgrænse

Tilværelsen som hjemløs er ikke ligefrem eksklusiv. Men en fattigdomsgrænse giver nogle værktøjer til bedre at definere problemets omfang.Foto Foto: Leif Tuxen.

Med en fattigdomsgrænse kan vi komme videre i den politiske debat. For der er ingen tvivl om, at der er mange fattige i Danmark, mener Robert Olsen

Skal vi brække os over de fattige? Findes der fattige i Danmark? Skal vi blive forargede over julehjælp? Er staten blevet en hattedame, som uddeler julehjælp?

LÆS OGSÅ: USA tæt på 50 millioner fattige

Måske ligger løsningen for en bedre fattigdomsdiskussion lige for. Gennem flere valgperioder har henholdsvis regering og opposition diskuteret frem og tilbage om fattigdomsgrænser og fattigdomsindikatorer. Måske skulle de sammen finde på en metode til at løfte debatten?

Den tidligere regerings socialminister, Benedikte Kiær (K), afviste igennem længere tid, at man skulle fastsætte en fattigdomsgrænse. Hun argumenterede for, at man i stedet skulle undersøge forskellige fattigdomsindikatorer, som kunne belyse fattigdommen i Danmark.

Fortidens opposition før den 2. oktober 2011 ville have en fattigdomsgrænse. I november 2008 i dagbladet Information sagde Mette Frederiksen, den daværende socialdemokratiske socialordfører, at Danmark er på vej mod et klasseopdelt samfund, hvor antallet af fattige stiger. En fattigdomsgrænse vil betyde, at samfundet kan tage stilling. Den vil flytte fokus fra spørgsmålet, om der findes fattige i Danmark, til hvad vi skal gøre ved det.

NU ER Mette Frederiksen så kommet i regering, og man har i sit regeringsgrundlag skrevet, at man vil nedsætte et udvalg, der skal belyse, hvorledes en fattigdomsgrænse skal beregnes. I regeringsgrundlaget lyder det således: Regeringen vil skærpe fokus på fattigdom i Danmark. Vi har modsat mange andre lande ingen officiel definition af fattigdom eller en fattigdomsgrænse. Det gør det svært at diskutere den faktiske udvikling, og det gør det svært at vide, hvordan vi bedst hjælper mennesker ud af fattigdom. Regeringen vil derfor nedsætte et ekspertudvalg, der skal belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officiel fattigdomsgrænse.

At der er fattige mennesker i Danmark, bør man ikke være i tvivl om. I en kronik i dagbladet Politiken skrevet af den tidligere forstander på Kofoeds Skole, Jens Aage Bjørkøe, står:

Jeg har arbejdet med socialt udsatte mennesker i over 40 år. Først som leder af Mariatjenesten i Istedgadekvarteret og de seneste 30 år som forstander for Kofoeds Skole. Jeg møder dagligt mennesker, som lever et armodspræget liv, så jeg er ikke i tvivl om, at elendigheden findes, også den ekstreme. Ja, elendigheden og lidelsen findes i Danmark, det samme gør social eksklusion. Men jeg har også lært, at forholdene er komplekse.

SOM Jens Aage Bjørkøe skriver, så er problemstillingen kompleks. Der er på grund af de sociale ydelsers størrelse og de for mange mennesker stigende udgifter til opretholdelse af dagligdagen en økonomisk fattigdom, som det vil være godt at få belyst, så man klart kan argumentere for, at der er behov for en officiel fattigdomsgrænse, der kan findes enighed omkring.

Men samtidig kan man lige så godt argumentere for, at der er forskellige elementer fattigdomsindikatorer som kan være med til at forværre den enkeltes socioøkonomiske situation. Det kan være boligforhold, uddannelsesniveau, beskæftigelsesmuligheder og sundhedssituation.

En ny undersøgelse, som analysefirmaet LG Insight har foretaget for Aarhus Kommune, dokumenterer, at unge mennesker på førtidspension ikke alene er ramt af en fysisk eller psykisk sygdom. Mange af dem er også socialt udsatte. De har problemer som misbrug og hjemløshed, og en stor del af dem har været involveret i kriminalitet.

Man kan spørge sig selv. Hvad kom først, hønen eller ægget? Var det den lave sociale sats, eller var det misbruget, som gjorde, at de undersøgte havnede i en socialt marginaliseret situation? Undersøgelsen viser i lighed med andre undersøgelser, at der findes fattigdom i Danmark, og at problemet er sammensat.

Når der skal skrives et kommissorium for et ekspertudvalg, der skal se på en fattigdomsgrænse, som lovet i regeringsgrundlaget, så burde man se forskellige fattigdomsindikatorer og en fattigdomsgrænse samtidig. Man burde gøre både og. Det er ikke sådan, at hvis man gør det ene, så kan man ikke gøre det andet. Netop kompleksiteten i fattigdomsproblemerne i Danmark i dag gør, at det vil give et bedre og mere nuanceret billede af fattigdom, hvis man gør både og.

Regering og opposition burde her kunne nå en enighed om arbejdet til gavn for fattige mennesker i Danmark hen over de politiske fløje og hen over tidligere fastlåste standpunkter. Det vil kunne skabe en mere objektiv debat. Det er alle bedst tjent med.

Robert Olsen er forstander for Kofoeds Skole og tidligere mangeårig forstander for Mændenes Hjem