DA JEG FOR NYLIG besøgte Demenshjørnet, Aarhus Kommunes rådgivnings- og rehabiliteringscenter for demens, oplevede jeg mennesker med demens træne, så sveden haglede af dem. De kæmpede ikke for den gode kondi og den slanke linje, men for at fastholde deres værdighed og selvstændighed.
Det ser nemlig ud til, at demens i den tidlige fase kan holdes i ave ved at udfordre både krop og hjerne og dermed mindske eller i hvert fald udskyde den ellers drastiske forværring af sygdommen.
Denne gode nyhed er et lysglimt i den udfordring, demens er for hele samfundet. Omkring 60 procent af beboerne på plejehjem lider af demens, og hvis vi ikke gør noget nu, vil antallet af danskere, der glemmer sig selv og omverdenen, blot stige og stige.
En træningsindsats, når sygdommen er indtruffet, er selvfølgelig blot et plaster på et sår, der ikke kan heles. Ligesom med mange andre sygdomme, kan vi selv i en vis udstrækning forebygge, at nogle demenssygdomme rammer os, ved at vi lever et sundt og aktivt liv i det hele taget både fysisk og mentalt.
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) har heldigvis sat demens på dagsordenen med en kommende ny national handlingsplan. Ministeren har besøgt Aarhus, og hun oplevede, hvordan mennesker med demens bruger træningsværktøjer og teknologi til at forebygge og behandle demens.
Det er for eksempel interaktive gulve, som sørger for, at man får øvet koordinationsevnen, og en robot og computerspil, der træner hjernen og hukommelsen.
Det er disse erfaringer og konkrete initiativer, vi skal have flere af i en kommende national handleplan for demens. På landsplan samarbejder en lang række organisationer og flere kommuner - heriblandt Aarhus - i en ”demensalliance”. Vi har mange input til ministeren, som hun får overleveret i februar på Aarhus Rådhus. Målsætningen er blandt andet, at vi skaber de første seks demensvenlige kommuner i Danmark.
I Aarhus arbejder vi på at finde modeller for, hvordan vi i endnu højere grad kan tænke medborgerskab ind på demensområdet. Vi vil gerne hjælpe andre borgere til at forstå, hvordan sygdommen forløber, og hvordan man kan hjælpe et menneske med demens. Målsætningen er, at Aarhus bliver en by, hvor borgerne som en selvfølge hjælper deres medmennesker, når der er behov for det. Også mennesker med demens. For eksempel med at finde vej eller at betale i en forretning, hvis det er her, det kniber.
Der er samtidig brug for nogle ”minimumskrav”, vi kan arbejde efter i sundheds- og plejeområdet for at øge indsatsen. Alle borgere med udredt demens skal have en forebyggelsesplan, og kommunen skal stille relevante tilbud til rådighed. Og hospitaler og praktiserende læger skal samarbejde om at øge forebyggelse og tidlig opsporing af demens. Borgere kan blive henvist og udredt hurtigere, hvis vi alle sammen bliver bedre til at informere hinanden om vores forebyggende indsatser og træningsmuligheder.
Patient- og pårørendeforeningerne skal spille en større rolle, når det gælder demensområdet. De sidder inde med en masse erfaring og viden, som kommuner, hospitaler og læger har meget brug for. Og ikke mindst skal plejepersonalet i kommunerne uddannes bedre, så de er bedre rustet til at behandle og pleje borgere med demens.
Ikke alle krav er lige lette at opfylde. Men det er tvingende nødvendigt, at alle, der kan gøre en forskel i indsatsen, går sammen og danner fælles front, så vi på landsplan går fra ord til handling. I Aarhus har vi taget udfordringen op og husker, at demens kan forebygges.
Jette Skive (DF) er rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune