For nogle år siden blev jeg inviteret til en konference om græsk-ortodoks og byzantinsk sang. Konferencen var arrangeret af Institut for Kunst og Kulturvidenskab under Københavns Universitet.
Selvom jeg har deltaget i adskillige græsk-ortodokse gudstjenester såvel i selve Grækenland som i munkerepublikken Athos, hvad der altid for mig er en stor oplevelse, er jeg udpræget lægmand, når passager i de smukke liturgier analyseres.
Men det var en nydelse at lytte til specialister fra ind- og udland, der behandlede emnet, og samtidig følte jeg mig så stolt og glad over, at Danmark med rette kunne kalde sig en kulturnation, når det fra dansk side var muligt at pleje et for mange mennesker så specielt område, og at det samtidig kastede glans over vort land internationalt set.
Instituttet eksisterer heldigvis stadig, men der er et andet område i relation til græsk ånd og dannelse, som nu er truet: oldgræsk som studiefag ved Københavns Universitet. Hvad professor Sten Ebbesen herom berettede i en kronik i Kristeligt Dagblad den 18. januar er intet mindre end rystende.
Når man tænker på, hvad vi skylder såvel nutidens som oldtidens grækere, hvad angår kultur i videste forstand, er det ufatteligt, at der åbenbart er regnedrenge, som koldt og kynisk foretager kortsigtede beregninger over, hvor meget undervisning i øjeblikket koster pr. studerende og mener at burde handle i overensstemmelse hermed.
For grækerne har givet så meget, der beriger os. Det gælder inden for filosofi, matematik, naturvidenskab, byggeteknik, historie, kunst, arkitektur og ikke mindst litteratur.
Alene de homeriske digte ”Iliaden” og ”Odyseen” er enestående, så det er godt, at vi har oversættelser foretaget af blandt andre Christian Wilster og Otto Steen Due. Ligeledes udmærket, at andre har oversat værker af de store dramatikere Aischylos, Sofokles, Euripides, Aristofanes med flere. Men fortsat er det nødvendigt, at der vil være danskere, som kan arbejde med de antikke tekster.
Oversættelsen af Det Nye Testamente fra 1992 er mindre poetisk end den forrige fra 1948, så det er særdeles vigtigt, at der også fremover vil være personer, som kan oversætte fra de ældste bevarede græske tekster til et så smukt og dækkende dansk som muligt. Det gælder ligeledes andre tekster fra oldkirkens dage, der er skrevet på græsk.
Som professor Sten Ebbesen nævner i sin kronik 18. januar, betyder græsk så meget inden for såvel kirken som inden for en række andre områder den dag i dag, at det vil være katastrofalt og et markant kulturelt tilbageskridt for os alle, hvis oldgræsk elimineres fra Københavns Universitet.
Louis Hansen, cand.pæd., Omøvej 7, Kirke Såby