Globale glimt: Kinas 3-barns politik er udfordret, koreansk MeToo og ny modedebat

Bjørn Thomassen samler et overblik over globale nyheder

En hed MeToo-debat er i gang i sydkorea.
En hed MeToo-debat er i gang i sydkorea. . Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix.

Kinas nye 3-barns politik

Kina er historisk berømt for at have bragt befolkningsvæksten under kontrol. Men nu fødes der for få børn, og den demografiske udvikling er en lurende trussel mod Kinas økonomiske vækstmodel. The Guardian rapporterer:

”Kina er, ligesom store dele af Østasien, grebet af en befolkningskrise med faldende fødselstal, en forestående negativ befolkningstilvækst og en aldrende befolkning. Kinas fødselsrate er nu den laveste i 61 år, på trods af politikker der skal modvirke faldet. Regeringen har nu annonceret nye reformer for at konfrontere problemet. Pensionsalderen skal hæves, og en ny 3-barns politik skal implementeres, som skal erstatte den 2-barns politik, man gennemførte i 2016. Men Professor Wang Feng, demograf ved University of California, er skeptisk over for regerings nye udspil: "De nye politikker tager ikke højde for de dybere strukturelle årsager, der afskrækker unge kinesere fra at blive gift og få børn, fra ulighed mellem kønnene til høje leveomkostninger. Det, vi ser nu, er sandsynligvis kun begyndelsen på et yderligere fald i fødselsraten og en langvarig proces med befolkningsnedgang i Kina"."

MeToo på koreansk

The South China Morning Post beretter om en hed debat, sat i gang af en hustru til en sydkoreanske præsidentkandidat:

”Hustruen til den sydkoreanske præsidentkandidat Yoon Seok-youl, Kim Keon-hee, har udløst forargelse ved at udtale, at #MeToo-skandaler opstår, fordi de involverede kvinder ikke er blevet tilstrækkelig ”lønnet” af mænd. ”MeToo-hændelser opstår, fordi de (mænd, red.) ikke betaler, det er helt sikkert. De vil gerne lege, men har ingen penge. Jeg forstår dem,” sagde Kim i et radiointerview. Kim Keon-hees kommentarer havde til hensigt at fremhæve de skandaler, der forfølger det regerende Demokratiske Parti, men de gav bagslag, da hun hævdede, at ”konservative sørger for at betale”. Kim har undskyldt de ”upassende bemærkninger”, men episoden fremhæver, hvordan kønspolitiske konflikter er stigende i Sydkorea og præger debatten op til det forestående præsidentvalg.”

Moden er sort

Den britiske januar udgave af Vogue har ni sorte afrikanske kvinder på forsiden, og det har vakt opmærksomhed i medier verden over. Vogue skriver selv i en opfølgende artikel:

”De 9 unge kvinder på Vogues forside er med til at omdefinere, hvad det vil sige at være model. Modeverdenen er omsider ved at omfavne, hvad det vil sige at være global. Adut, Anok, Nyagua, Janet Jumbo, Maty Fall og de andre afrikanske kvinder på forsiden er repræsentative for et igangværende seismisk skift, der har været særdeles udtalt i præsentationen af de nye kollektioner for foråret/sommeren 2022. Prada, Louis Vuitton, Balenciaga, Saint Laurent, Miu Miu og mange flere var oversvømmet med mørkhudede modeller, hvis afrikanske arv strakte sig fra Senegal til Rwanda til Sudan til Nigeria til Etiopien. For en industri, der længe er blevet kritiseret for sin mangel på mangfoldighed, og for at fastholde skønhedsstandarder set gennem en eurocentrisk linse, er denne ændring betydningsfuld.”