God historie om den sidste modstandsmand

I ”Den sidste modstandsmand” på P1 har Niels P. York sat sin farfar stævne for at få fortalt om dengang, farfaderen som 15-årig klippede en telefonledning over på vej til en spejderlejr og indledte en karriere som sabotør og modstandsmand, og det virker, skriver Birgitte Stoklund Larsen

NÅR FAMILIENS gamle dør, mister man nogle livsvidner til sit eget liv, men man mister også forbindelsen til en nær fortid. Som barn er det fantastisk at høre bedsteforældre tale om ”gamle dage”. Som voksen glemmer man – eller har for travlt med sit eget – til at lytte til forældre og bedsteforældre og spørge til alt det, de har oplevet, før man selv blev født.

Heldigvis er der nogen, der gør det. I ”Den sidste modstandsmand” på P1 har Niels P. York sat sin farfar stævne for at få fortalt om dengang, farfaderen som 15-årig klippede en telefonledning over på vej til en spejderlejr og indledte en karriere som sabotør og modstandsmand.

Farfaderen er den i dag 94-årige Knud Christensen. Han viser sig som en virkelig god fortæller, hukommelsen er skarp, og humoren fejler ingenting. Modstandskampen begyndte som drengestreger, men blev hurtigt mere alvorligt, da farfaderen flyttede til Aalborg for at gå på handelsskole. Her blev han involveret i trykning af illegale blade, jernbanesabotage og andet, der gjorde, at han som 19-årig blev taget af Gestapo og sendt til Tyskland.

Knud Christensen fortæller om ”Svend”, der blev kastet ned med faldskærm af englænderne for at oplære og organisere nedkastningssteder i Nordjylland. Han blev en sikkerhedsrisiko, fordi han ”var lidt glad for spiritus og noget for glad for kvindfolk. Piger og brændevin, de mixer dårligt”, som Knud Christensen udtrykker det.

Knud Christensens fortælling er bærende, men får ikke lov at stå alene. Vi hører klip fra arkivet, der perspektiverer den lokale historie og sætter den i sammenhæng med samarbejdspolitikken, undtagelsestilstanden i 1943 og så videre. Og journalisten lader heller ikke sin farfars fortælling stå uantastet af senere historikeres vurdering af for eksempel jernbanesabotagens effekt. I besættelsestidens store regnskab betød den ikke meget, men havde symbolsk betydning i forhold til allierede.

Efterhånden som fronterne spidsedes til, blev der også tale om likvidering af stikkere – nu bagefter, var det hasarderet, mener Knud Christensen om en pakkebombe, der ramte kæresten til ”Skrædder-Grethe”, den formodede stikker, hvis skyld ifølge journalisten i øvrigt ikke er uanfægtet. Det er fremragende historieformidling, hvor den personlige fortælling balanceres med den store historie.

Den personlige fortælling holdes fint i snor som en ramme. Niels P. York fortæller om, hvordan han besøger sin farmor og farfar, der aftales kaffepauser, før han og farfaderen går for sig selv for at tale om fortiden. På et tidspunkt bliver de afbrudt af farmor: ”Begynder du helt ved Adam og Eva?”, spørger hun sin mand. ”Ja, det siger Niels, jeg skal,” lyder svaret.

Og sådan er det jo: En gang imellem skal man begynde ved Adam og Eva, hvis man vil have hele historien med. Og har du egentlig fået det, sidst du talte med en af de gamle i familien

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.