”En mangel på logik, en ekstrem følelse af vilkårlighed i hvad, der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan.” Sådan udtalte Lars Henriksen, forperson for Copenhagen Pride, i ugens ”P1 Debat” om den aktuelle epidemikontrols mærkværdigheder og satte dermed præcise ord på den følelse, som mange nærer i denne tid.
Før Danmark måtte bide i Wembleys fodboldgræs, samlede tusindvis af borgere sig på lægterne, på torve og i parker, skulder ved skulder med fællessang og fadøl, og samtidig skal kirke- og kulturlivet stadig være underlagt coronaregler, hvis mening og rimelighed fortoner sig for de fleste. Ja, mens restauranter og caféer kan fejre frihed fra arealkrav og afstandsbestemmelser, skal vi stadig holde afstand i gudshusene. Vel kom Danmark meget beundringsværdigt til semifinalen i EM, og vel vandt Thomas Vinterberg ligeledes beundringsværdigt en Oscar for ”Druk”, men heller ikke dansken lever af bold og øl alene.
I ”P1 Debat” fortalte den vordende brud Nanna Meyer om, hvorledes de måtte være færre til vielsen i kirken end den efterfølgende fest. Da smittetrykket var højere, blev der ironiseret over de kirkefolk, som syntes at tro, at corona var mindre smitsom under kirkens tag.
Nu er der åbenbart større smittefare på kirkebænken end barstolen. Man har svært ved at frigøre sig fra den tanke, at det er mere ideologi end virologi. Eller i hvert fald en underlig ligegyldighed og efterladenhed i forhold til kirkelivet. Mere vigtigt er det åbenbart heller ikke. Fadøl trumfer altervin. Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) deltog ikke i radiodebatten, men sang i et svar til B.T. den gamle sang om at holde det samlede smittetyk nede. Men mon folkesundheden virkelig er i fare, hvis vi med salmens ord ”gør døren høj og porten vid” trods resterne af covid-19?
Debattens heltinde var Charlotte Dyremose, nuværende sognepræst og tidligere folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, der trådte i karakter som talskvinde for de sørgende. Der er nok, som taler de glades og ikke mindst fodboldglades sag. ”Jeg synes ikke, at man har sine proportioner i orden, når man kæmper for noget som helst andet, før man har kæmpet for, at folk kan få lov til at tage den sidste afsked til en begravelse,” sagde Dyremose. Det er helt sikkert den mest hjerteskærende konsekvens af corona-restriktionerne på det kirkelige område. Der kommer en gudstjeneste igen på næste søndag, men bisættelser og begravelser er engangsbegivenheder. Var der ikke plads, bliver der aldrig plads igen.
Der var ikke rigtigt nogen i ”P1 Debat”, som forsvarede tingenes tilstand, men det havde heller ikke været muligt at få nogen fra regeringen eller det parlamentariske grundlag til at deltage. De holdt åbenbart sommerferie. Sophie Hæstorp Andersen var den eneste socialdemokrat, og hun førte mest valgkamp i København, hvor hun er overborgermesterkandidat.
Charlotte Dyremose kunne blive en god kirkeminister. Hun så dem med sørgebind, ikke bare dem med klaphat.
Jesper Bacher er sognepræst.