Prøv avisen
Debatinterview

Gør Danmark nok for menneskerettighederne?

Hvor meget gør regeringen egentlig for menneskerettighederne i Danmark? Arkivfoto. Foto: Jens Hage

Regeringen er nu gået ind i sit sidste leveår, inden det næste folketingsvalg udskrives. Den synes selv, at situationen for menneskerettighederne i Danmark er blevet betydelig bedre i de seneste år med blandt andet en ny årlig rapport om emnet fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R). Oppositionen er mildest talt uenig

JA

 mener folketingsmedlem og menneskerettighedsordfører for Radikale Venstre, Lone Loklindt:

REGERINGEN HAR siddet i knap fire år. Har den haft nok fokus på menneskerettighederne?

Ja, og vi har ambitioner om at gøre mere. Jeg synes, regeringen gør meget. Senest har udenrigsminister Martin Lidegaard (R) taget initiativ til en årlig rapport, som vil give en mere systematisk overvågning af, hvordan det går med de anbefalinger og kritikpunkter, vi indimellem får. Den vil give overblik over, hvordan de forskellige sager bliver håndteret.

Hvad er formålet med rapporten?

Den vil danne udgangspunkt for en redegørelsesdebat i Folketinget, som gør, at man vil kunne diskutere menneskerettighederne på en helt anden måde end hidtil. Det ser jeg meget frem til. Den er et kæmpe skridt i forhold til at være mere tydelig om, at menneskerettigheder ikke kun er noget, man er optaget af ude i verden, men også er optaget af internt i Danmark. I stedet for at tale om konventioner, vil vi kunne se mere på, hvad menneskerettighederne har af konkret betydning i Danmark.

Hvad har regeringen så konkret gjort i forhold til menneskerettighederne, siden den tiltrådte i september 2011?

I regeringsgrundlaget står der, at vi vil sætte fokus på menneskerettighederne, og det synes jeg også i høj grad, vi har. Vi har tiltrådt Istanbul-konventionen, som har til formål at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og vold i hjemmet. Regeringen har lavet handlingsplaner og sat midler af til at arbejde mere gennemgribende med det, blandt andet i form af rådgivningscentre. Derudover har regeringen fået vedtaget at tiltræde tillægsprotokollen i handicapkonventionen. Det har blandt andet gjort, at unge med handicap har bedre muligheder for at komme ind på de gymnasielle uddannelser, og det har medført større handicaptilgængelighed i bygninger.

I efteråret opgav regeringen at inkorporere nogle af menneskerettighederne i den danske lovgivning med efterfølgende kritik fra ngo'er som Amnesty International og Dignity - Dansk Institut mod Tortur. Hvorfor?

Regeringen havde nedsat et udvalg, som skulle kigge på, om konventionerne skulle inkorporeres, og efter at have arbejdet i meget lang tid kom man til det resultat, at man ikke for nuværende ville inkorporere konventionerne. Det synes jeg er ærgerligt, for det havde været en måde at sikre, at konventionerne havde en stærkere gennemslagskraft. Men sådan er det at sidde i regeringen. Der bliver af og til truffet nogle beslutninger, som vi i De Radikale vil kæmpe videre for. Derfor synes jeg, det er prisværdigt, at der nu er kommet tiltaget med årsrapporterne.

Men er inkorporering af menneskerettighederne i lovgivningen ikke netop noget, der ville kunne profilere Danmark internationalt som forkæmpere?

Jo, men det skal ikke lyde, som om regeringen ikke har gjort noget. Tværtimod. Lige nu er tillægsprotokollen til børnekonventionen i høring. Den kommer til at betyde, at man kan tage egen sag til klagekomitéen og dermed sende et tydeligt signal til Danmark, hvis vi ikke gør det godt nok. Det har været efterlyst af mange organisationer, at der kom en klageadgang i forhold til børnekonventionen, så det synes jeg er en sejr, absolut.

Danmark har tidligere fået kritik for ikke at være nok fremme internationalt i forhold til lande, som ikke overholder menneskerettighederne. Er du enig i den kritik?

Nej. På et tidspunkt lavede Uganda en lov, som kunne straffe homoseksuelle. Nogle mente, man derfor skulle stoppe bistanden til landet. Jeg syntes derimod, man skulle fortsætte bistanden uden om regeringen, for det er vigtigt med muligheden for at fortsætte dialogen og støtte ngo'erne. Det nytter ikke noget bare at irettesætte præsidenten, man er også nødt til at arbejde mere fra neden, være med til at bevæge noget i samfundet. Det, at vi har haft sagen oppe i pressen herhjemme, været af sted flere gange og ændret støtte til Uganda, synes jeg er et tydeligt eksempel på, at vi har presset på for noget, der er et stort problem i verden.

NEJ

mener folketingsmedlem og retsordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper:

Regeringen har siddet i knap fire år. Har den haft nok fokus på menneskerettighederne?

Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes faktisk, at regeringen bærer præg af at være slående lidt i offensiven, når det kommer til ikke bare at forsvare, men også at udbrede menneskerettighederne både herhjemme og i udlandet.

Kan du nævne nogle eksempler på, hvornår du mener, regeringen har gjort for lidt?

Jeg kan nævne mange, desværre. Regeringen har netop droppet at inkorporere menneskerrettighedskonventioner i dansk lovgivning, så de kunne blive direkte gældende for borgere i Danmark. Derudover sagde regeringen, at den ville revidere særlovgivningen i forhold til terrorpakke 1 og 2, som kom i kølvandet på terrorangrebet den 11. september 2001. Det indebar så ikke en vurdering af hensynet til menneskerettighederne, men en vurdering af, hvorvidt man havde givet kompetencer nok til efterretningstjenesten. Det kunne have klædt regeringen, hvis man havde kigget på, om tiltagene ikke var lige panikagtige nok. Vi lever stadig i dag med overvågning af vores telefoner og hemmelige retssager, hvor personerne under anklage ikke har adgang til beviserne imod dem. Det virker totalitært.

Hvorfor tror du, regeringen har droppet at inkorporere menneskerettighederne i lovgivningen?

Jeg tror desværre, diskussionen om inkorporering er så teknisk, at man skal gå op i emnet for at være interesseret. Og regeringen er heller ikke blevet afkrævet svar, så spørgsmålet om inkorporering har fået lov til at glide mellem linjerne. Det er ærgerligt, for det kunne have været en fjer i hatten for regeringen.

Regeringen har i sin levetid været præget af ministerrokader og økonomisk krise. Hvorfor er det så vigtigt at have fokus på menneskerettighederne?

Hvis regeringen ikke mener, den har haft tid til at prioritere menneskerettighederne, er det helt legalt. Men jeg vil sige, at justitsministrene har haft tid til mange ting, hvor vi har været bekymrede over, om menneskerettighederne har været overholdt: på udlændingeområdet i forhold til udvisningsregler, i forhold til overvågning og logning, hvor EU-Domstolen har sagt, det er i strid med grundlæggende rettigheder at registrere telefonopkald. Nogle gange virker det, som om udbredelsen af menneskerettighederne skal ske i andre lande, mens man i egen baghave fortsat indskrænker dem. Det er farligt i længden. Hvis vi tror, vi selv er for gode og ikke gør noget, risikerer vi på et tidspunkt at have hugget så meget af tåen, at vi selv står med store demokratiske problemer.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har netop taget initiativ til en årlig rapport, der skal klarlægge, hvad Danmark gør i forhold til menneskerettighederne. Er det ikke et skridt i den rigtige retning?

Det er rigtig positivt, men vi skal også kigge indad og holde os selv i ørerne. Jeg synes, der er flere eksempler på, at den danske regering pludselig udviser slående stort hensyn til for eksempel handelsinteresser, mere end partierne har gjort, da de var i opposition. Eksempelvis har besøg af kinesiske præsidenter og statsoverhoveder ført til indskrænkning af danske borgeres ret til protester mod landets behandling af tibetanske borgere. I forhold til Tyrkiet er det meget aktuelt, vi ser syrienskrigere, som bruger den tyrkiske grænse til at rejse ind i Syrien og Nordirak for at kæmpe for Islamisk Stat. Tyrkiet har efter sigende løsladt en dansk statsborger og udleveret ham til IS, men det har ikke ført til større kritik fra dansk side.

Men hvorfor er det vigtigt, at regeringen prioriterer menneskerettighederne?

Menneskerettighederne er grundlæggende, det er dem, demokratiet bygger på. Demokrati er kun ægte, hvis vi er i stand til at sætte et kvalificeret kryds, har ytringsfrihed, kan forsamle os, protestere og kommunikere om holdninger i private rum uden at risikere, at staten overvåger os.

debat@k.dk

Lone Loklindt, Radikale Venstre. Foto: Steen Brogaard
Pernille Skipper, Enhedslisten Foto: Steen Brogaard