Prøv avisen
Etisk set

Mickey Gjerris: Gør noget nyttigt

"Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!" sagde Dronningen i sin nytårstale, da vi gik ind i 2018. Foto: Finn Frandsen/ritzau

Gå en tur i skoven, spørge hinanden, hvordan det går og smile til mennesker, man ikke kender. Det er nogle af de ting, Mickey Gjerris mener er nyttige, og som vi bør gøre noget mere af

Nytåret er for længst overstået. Tilbage i hamsterhjulet kan man forledes til at tro, at det slet ikke er et nyt år, men blot et gammelt år, som de har prakket os på. Og så alligevel ikke. For i år lever vi under en kongelig opfordring til at gøre noget unyttigt.

Nu tænker jeg ikke, at Dronningens nytårstaler har samme vægt for danske royalister som pavelige encyklikaer har for katolikker, men man må alligevel frygte det værste, for det forekommer mig, at vi allerede bruger en stor del af tiden på at gøre unyttige ting, og at der tværtimod er brug for det modsatte – at vi begynder at være til nytte for hinanden.

Her er derfor min helt personlige liste over unyttige ting, som vi med fordel kan holde op med – eller i hvert fald skære drastisk ned på: dele billeder på sociale medier af, hvad vi spiser og drikker. Se bage-/synge-/danse-/hvad som helst-programmer. Skændes med hinanden på Facebook, og hvor vi ellers kan komme til det. Blive bekræftet i det, som vi allerede mener. Være forargede og misundelige. Følge med i kendte menneskers liv. Se andre mennesker motionere i tv. Holde øje med, at ingen får mere end os. Kræve skattelettelser.

Og her er så listenover nyttige ting, som vi kan bruge tiden på: forundres over fuglenes flugt hen over himlen. Gå en tur i skoven/ved havet/langs åen. Spørge hinanden, hvordan det går og være interesseret i svaret. Smile til mennesker, som vi ikke kender, og se, hvad der sker. Læse højt for hinanden af ”Den lille prins”. Melde os som frivillige, når der kaldes på os. Begejstres over at have fået livet for intet. Tro på, at andre ikke er idioter, men har noget på hjertet, som det måske kan tage lidt tid at forstå. Udkaste vanvittige visioner for, hvor god verden kunne være.

Det nyttige og det unyttige. Jeg tror egentlig, at dronningen vil være enig med mig i om ikke andet nogle af de ovenstående punkter. Så i virkeligheden handler det mere om, at vi begynder at diskutere, hvad der egentlig er nyttigt, og hvad der er unyttigt. Jeg vil tillade mig at påstå – i generaliserende vendinger – at vi er endt i en situation, hvor det nyttige er at rage til sig og det unyttige består i at nyde frugterne af det nyttige.

Vi knokler af sted på arbejdsmarkedet og tager oven i købet kurser i robusthed, når vi har fri for at kunne holde til det. Og når vi så har fri, skal vi forkæles. Lækker mad, tv, biograf, fitness, wellness og spa – alt det, vi ikke har tid til, når vi arbejder. Livet består således af tre fjerdedele lidelse og en fjerdedel genopladning af batterierne. Nyttigt? Det gode liv? Det virker, som om vi tror på det. Vi roser os af vores indsats og effektivitet – og dejser så udmattede om på sofaen, imens de, der ikke kan følge med, må klare sig selv. Vi kan jo ikke det hele. Der er brug for selvforkælelse for at stå den næste moderniseringsreform i gennem.

Men måske kunne vi finde både energi, overskud og perspektiv i at være mere nyttige for andre og mindre nyttige for os selv. Ikke sidde unyttige hen som små velopdragne zombier foran det næste gennemkalkulerede drama på skærmen eller stæse rundt med tungen ud af halsen for at tjene til et nyt køkken, men få hænderne op af lommerne og hovedet ud af navlen og hjælpe de mange, der har brug for det. Det er nu engang sådan, at det fineste, et menneske kan være, er at være til nytte for andre. Og som regel følger livsglæden i kølvandet på det.

Så uden på nogen måde at ville fornærme Dronningen, vil jeg erklære mig lodret uenig med hende og prøve at være til mere nytte i det kommende år.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff, velfærds-politisk chef i Cepos og medlem af Det Etiske Råd Mia Amalie Holstein og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.