Stjernejournalist: Google ser alt – og er ved at ødelægge verden, som vi kender den

Verdens største techgiganter kontrollerer vores liv i alt for høj grad, og det er tid til at gøre oprør, mener stjernejournalist Franklin Foer. En skræmmende kollektivisme og konformisme har lagt sig over moderne medieforbrugere

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

FRANKLIN FOER ER PÅ EN MISSION. Den jødisk-amerikanske journalist har ene mand sat sig for at bekæmpe indflydelsen fra Amazon, Facebook, Google og Apple. Eller under ét: Big Tech – techgiganterne, som han benævner de fire monopollignende gigantvirksomheder i sin bestsellerbog ”Verden fra forstanden. Den eksistentielle trussel fra techgiganterne”, der netop er udkommet på dansk.

Helt alene er Foer nu ikke, for bogen er blevet en bestseller, og med Wikileaks, mistankerne om russisk indblanding i den amerikanske valgkamp og Facebooks rolle i spredningen af fake news, er det gået op for flere og flere, at verden måske virkelig er fra forstanden, som Foers titel fastslår. Vi afgiver simpelthen for mange private oplysninger, når vi færdes på internettet, og vi har for godvilligt købt techgiganternes påstand om, at magten er blevet demokratiseret, når magten i virkeligheden aldrig før har været så koncentreret på så forsvindende få hænder som nu, mener forfatteren.

Foer, som til daglig er indenrigskorrespondent ved det ansete månedsmagasin The Atlantic og tidligere var redaktør af tidsskriftet The New Republic, er i Danmark på et kort besøg i København og Aarhus for at tale om sin bog og de trusler, han mener vi alle uforvarende lever under.

Du er født i 1974 og ernærer dig som anset journalist med aktiv deltagelse på alle digitale platforme. Kan du helt ærligt huske en tid før e-mails, Twitter og Facebook, og har digitaliseringen, hånden på hjertet, ikke bare gjort livet nemmere?

”Jo da. Mit første job var hos Microsoft, hvor jeg arbejdede på onlinemagasinet Slate, ejet af Bill Gates, og jeg husker, hvor vildt det var at køre til hovedsædet i Seattle for første gang. Kommunismen var faldet, dette var det nye imperium, der levendegjorde post 1989-håbet om, at handel og teknologi skulle gøre verden bedre.

Så professionelt kan jeg ikke huske verden før internettet. Og sådan har mange af os det jo: Vi kan ikke forestille os en verden uden Google. Men i virkeligheden har vi jo levet en stor del af livet uden Google og Amazon, og det gik glimrende. Vi må ikke forfalde til at tro, at vi entrerer en nuklear vinter, hvis techgiganterne forsvinder.”

Men meget var jo besværligt før. Bøvlet med eksempelvis kasettebåndoptagere kender alle journalister. Nu har vi en iPhone, og interview som dette er blevet meget nemmere.

”Jo, men jeg synes, at vi overdriver betydningen af bekvemmelighed. At gøre livet nemmere er ikke det samme som at gøre det bedre eller mere meningsfyldt. Sms’er er bekvemme, men undersøgelser viser, at unge, der for fem år siden nævnte samtaler som

deres foretrukne kommunikationsform, i dag foretrækker sms’er.

Det er klart nemmere, men har jo en gigantisk pris: Vi bliver mindre sociale, og det bliver sværere at fortælle andre mennesker om komplicerede ting, når vi vænner os til bare at sende tekstbeskeder. En samtale kan være svær. At være uenig kan være svært. At skændes er svært. Så når vi kan trække os tilbage og kommunikere på afstand, er det mere bekvemt, men jo skræmmende overfladisk. Det er det, jeg har imod bekvemmeligheden.”

Du skriver i din bog, at Facebooks algoritmer sørger for, at vi som regel kun præsenteres for synspunkter, vi er enige i, når vi færdes på det sociale medier. Hvorfor er det et problem?

At høre et argument, som du er uenig i, er ubekvemt, for det tvinger dig til at lytte, tænke dig om og overveje noget, som du egentlig ikke vil overveje. Så det, Facebook gør, er at inddele os alle i siloer med medlemmer af vores egen politiske eller racemæssige stamme.

Algoritmerne medvirker ikke alene til, at vi kun præsenteres for indhold, som vi er enige i, men skubber os også i mere ekstrem retning. Facebook-stifteren Mark Zuckerberg taler om det friktionsløse liv som ideal, men demokrati handler netop om friktion. Hele idéen med politik er, at vi eksisterer i en verden, hvor der er modstand, og jo bedre vi kan komme overens med dem, vi er uenige med, jo bedre har demokratiet det.”

På overfladen virker det nu ellers til, at tech-virksomhederne har fat i den lange ende. Man hylder samarbejde frem for 1800-tallets ensomme genidyrkelse, man praktiserer gennemsigtighed, åbne kontorlandskaber og inklusion. Alle har en iPhone – noget må de vel gøre rigtigt?

”Det er ikke en hemmelighed, at Silicon Valley er født på samme fysiske terræn, som gav verden lsd og ”The Grateful Dead” og Ken Kesey. Men det overraskede mig i arbejdet med bogen, hvor vigtig idéen om kollektivet er i tech-giganternes selvopfattelse.

Det er en 1960’er-idé, der er nem at afvise,

men den er meget central for hippie-erfaringen, især på Vestkysten. Drømmen om en dejlig, lyrisk-utopisk verden, hvor alle mennesker forenes i ét netværk, der har kapacitet til at transformere bevidstheden – dén lever i bedste velgående i Silicon Valley. Drømmen er også vældig smuk, men den bliver skræmmende, når den skaber monopoler, som vi ser nu med Amazon og de andre.”

Men er monopoler ikke bare en naturlig konsekvens af utøjlet amerikansk kapitalisme, hvor vinderen tager det hele?

”Nej, jeg mener, at store dele af amerikansk kapitalisme er misforstået. Idealet har aldrig været magtkoncentration, men den frie konkurrence. Især en virksomhed som Amazon, der sluger så store dele af økonomien så hurtigt, som tilfældet er, har vi aldrig set før. Den opkøber bogstaveligt talt hele sektorer: Senest var det biografer, sidste sommer var det økologiske supermarkeder.

Man begynder at spørge: Hvor er der plads til konkurrence og entreprenørskab i dét klima? Dette er den amerikanske kapitalisme: entreprenørskab. Men enhver magtkoncentration er entreprenørskabets fjende, og i dag kan ingen jo forestille sig at etablere en virksomhed, der tager kampen op mod Amazon. De har sat sig på alt.”

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har også kritiseret eksempelvis Amazon, og mange på højrefløjen må dele din skepsis. Hvordan har du det med som venstre-liberal jøde at blive ”sat i bås” med eksempelvis højreorienterede kristne?

”Jeg er vokset op med en form for ophøjet ironiserende tilgang til mange populærkulturelle fænomener, så de overfladiske sider af de sociale medier finder jeg det nemt at latterliggøre. Men jeg må samtidig erkende,

at techgiganterne er efter alle de ting, jeg elsker: medier, forlagsvirksomhed, tidsskrifter. Og her er det rigtignok interessant at se, at ens meningsfæller kan komme fra alle sider af det politiske spektrum.

Jeg er blevet inviteret til republikanske konferencer for at tale om min bog. Man må erkende, at kritikken af techgiganterne ikke lader sig indordne under normale politiske skillelinjer. Der er mange former for højrefløj i USA, og blandt dem finder man mange, der bare som sådan er imod medierne, inklusive Facebook, fordi det er journalisttyper på Vestkysten, der driver virksomhederne.

Er man højreorienteret kristen, kan det være en skepsis over for de utopiske, messianske sider af techgiganterne og forsøgene på at skabe kunstig intelligens, der spiller ind. Og er man frihandels-libertarianer, må man næsten nødvendigvis vende sig mod virksomheder som disse, for de vinder faktisk ikke som følge af ærlig konkurrence.”

Men hvad skal vi så gøre? Vi kan jo ikke vende tilbage til en tidsalder før nettet. Kan man ikke forestille sig en praksis, hvor man både læser klassikere og er til stede på de sociale medier?

”Det bliver sværere og sværere at forestille sig et liv uden nettet. Der kommer ikke en massebevægelse, hvor folk smider deres telefoner i havet og finder vinylpladerne frem. Så det handler om moderation og balance. Idéen om at opnå kontrol over teknologien skal vi genfinde. Det er det modsatte at vores nuværende syn på teknologi, hvor forandring er uafvendelig, og vi bare må følge med strømmen. Som om der er en evig logik i historien, hvor teknologiske fremskridt er skæbne. Men den menneskelige eksistens har jo med andre kræfter at gøre, så vi må igen lære at beherske teknologien.”

Franklin Foer: Verden fra forstanden. Den eksistentielle trussel fra techgiganterne. 296 sider. 300 kroner. Jyllands-Postens Forlag.
Franklin Foer: Verden fra forstanden. Den eksistentielle trussel fra techgiganterne. 296 sider. 300 kroner. Jyllands-Postens Forlag.

Hvad er konsekvenserne, hvis vi ikke lærer at kontrollere teknologien?

”Jeg er blandt andet bekymret for, om vi om en generation har fået samme forhold til litterær fiktion, som vi har til lyrik. Lyrik var engang en del af hverdagen, men i dag er den en svært tilgængelig finkulturel sag, ingen giver sig i kast med at forstå. Vi evner ikke at læse poesi længere, og det er trist.

Så jeg er bange for, at vores koncentrationsevne er ødelagt, så vi heller ikke kan læse romaner i fremtiden. Jeg tror, at vi skal fortsætte med at læse litteratur, for det er den bedste måde at forstå verden på. Det handler om at prioritere: Vil vi give os i kast med individuel bevidsthedsudvidelse i form af læsning, eller vil vi underlægge os kollektivets tvang med endnu en bevidstløs scrollen i Facebook-feedet? Det er op til os selv.”