Sex, samtykke, køn og grænser er blevet en del af den offentlige samtale med en kraft, der næppe er set tidligere. Reality-tv-programmer viser en kultur, hvor unge mennesker konstant er på udkig efter den næste nats partner.
Afklædte kroppe vises frem på Instagram, og med datingapp’er som Tinder er der åbnet for et digitalt mødested, som åbner en endnu bredere palet af potentielle mødesteder for en ny, uforpligtende partner.
Sex er blevet allestedsnærværende og heftigt aftabuiseret. Eksperter peger på, at vi aldrig har haft en ungdomsgeneration, der er bedre oplyst om sex, krop, seksualitet, grænser og prævention. Men statistikkerne viser også, at skridtet fra viden til praksis er blevet lidt længere.
I slutningen af juli omtalte den franske avis Le Monde en ny undersøgelse, der viste, at 43 procent af de unge mellem 15 og 24 år ikke havde haft nogen seksuel partner i løbet af 2021. Den nye undersøgelse står ikke alene.
I 2018 afdækkede en artikel i det amerikanske tidsskrift The Atlantic, at unge har mindre sex i dag end tidligere. Artiklen baserede sig på flere internationale undersøgelser og viste, at unge i dag både har en senere seksuel debut og gennemsnitligt havde sex færre gange i løbet af et år end tidligere.
Den seneste danske opgørelse stammer fra 2019, og den peger på, at tendensen ikke er lige så stærk i Danmark som andre steder, skrev Information i 2019.
Men i Danmark ser vi også konturerne til en ungdomsgeneration, der forholder sig anderledes til sex, end deres forældre og bedsteforældre gjorde. Det er den underfortalte historie om generationen, som både dyrker og tager afstand fra den hyperseksualisering, de er vokset op med.
Bredere autentisk seksualitet
Forskere, sexologer og psykologer er først nu begyndt at forstå, hvorfor unge dyrker mindre sex i dag end tidligere.
Er de unge blevet hæmmet af en præstationskultur, der lægger en dæmper på sexlysten? Eller er de blevet så opmærksomme på hinandens grænser, at faldet handler om, at de unge har skåret ned på den sex, som overskrider andres grænser? Eller er det blot et fåtal, der er blevet mere afholdende, og som altså får statistikkerne til at tage sig anderledes ud?
Måske lidt af det hele, forklarer sexolog Sara Skaarup, for unge forholder sig til sex på utroligt mange forskellige måder, siger hun.
”Normen er blevet bredere. Nogle unge går tidligt i gang og er drevet af en naturlig nysgerrighed og har reelt lyst til at udforske. Men i den anden ende af spektret er andre unge mere påholdende, end man ellers forestiller sig, at unge er. Nogle unge har en oplevelse af, at sex er blevet overvurderet,” siger Sara Skaarup.
Psykolog og parterapeut Frej Fogh Prahl oplever en lignende tendens, hvor de unge generelt ikke er særligt generte, når det kommer til at snakke åbent om sex, men alligevel forholder sig meget forskelligt til det.
Det betyder, at han møder nogle unge med en ekstremt udfarende seksuel aktivitet, der kan opleves meget mere ekstrem og instrumentel, end man har gjort tidligere. Men samtidig møder han også unge, som i kølvandet på den offentlige samtale om seksuelle grænser, der blev sat i gang af MeToo-bevægelsen, er blevet mere agtpågivende.
”Det har givet både en respekt og frygtsomhed for at overskride en andens grænse. Hele feltet er blevet mere alvorligt på en helt anden måde end tidligere, og det påvirker en hel masse unge, der er mere varsomme omkring det seksuelle,” siger Frej Fogh Prahl, der blandt andet har undervist unge om seksuelle grænser i folkeskolens ældste klasser.
Men selvom det seksuelle felt er blevet bredt ud, kan Sara Skaarup godt få øje på en fællesnævner for de unges udbredte seksualitet: autenticitet.
”Retten til at handle autentisk er en del af den seksuelle mangfoldighed, som optager de unge i dag. Det vil sige, at man ikke bare skal gøre noget, fordi nogle andre synes, at man skal gøre det. Man har mulighed for at vente, til man selv har den impuls, hvor det føles rigtigt,” siger hun.
Ny seksuel frigørelse
Den positive udlægning af den dalende libido er, at det her er en ny seksuel frigørelse, hvor et udtryk for en autentisk seksualitet lige så vel kan være, at man siger fra over for omverdenens seksuelle forventninger.
”Efter vi var de første med prævention, p-piller og fri porno, har vi i Norden og særligt Danmark haft en tendens til at tænke, at hvis vi alle sammen var ordentligt frie, ville vi knalde løs. Men hvis vi er ordentligt frie, betyder det bare, at vi gør det, der er naturligt for os,” siger Sara Skaarup.
Under ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne blev den seksuelle frigørelse brugt som et våben mod de konservative og religiøse normer, som de unge kæmpede for at gøre sig fri af.
Ved at normalisere sex før ægteskabet og have sex for nydelsens skyld medførte ungdomsoprøret et helt nyt seksuelt paradigme med nye seksuelle normer. Men spørgsmålet er, om de nye seksuelle normer også har skabt et seksuelt forventningspres.
”Med ungdomsoprøret var der en kæmpe boble af seksuel undertrykkelse, der lige pludselig bare bristede. Frigivelsen af pornoen og alle de andre elementer af den seksuelle revolution skabte en ny boble med et seksuelt pres, og derfor kan det godt være, at man nu prøver at frigøre sig fra den boble. Det er et kæmpe sundhedstegn, hvis man er i stand til at sige fra over for det seksuelle pres,” siger Frej Fogh Prahl.
Tid præget af refleksion og skam
Men måske er faldet i seksuel aktivitet blot et udtryk for en midlertidig opbremsning, efter grænse- og samtykkedebatten blev sat i gang af MeToo i 2017. Det har sat gang i en større bevægelse, hvor store dele af samfundet skal nu finde ud af, hvordan man kan tilnærme sig hinanden seksuelt uden at overskride den anden persons grænser.
”Den debat har været med til at give kvinder en frigørelse fra overgreb, den har øget mænds ansvar. På længere sigt tror jeg, at det vil føre til en øget seksuel aktivitet, for min tese er, at vi står i en form for limbo, hvor man skal finde ud af at navigere på et ændret seksuelt område. Det er klart en frigørende proces, og jeg tror, at det bliver omsat til, at man tør endnu mere, når man har brudt med skammen, fundet ud af grænserne og reflekteret over alle de forandringer, der sker lige nu,” siger Christian Groes, som er kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitet.
Han mener, at skam i alle dens former er et nøglebegreb til at forstå, hvordan unge forholder sig til sex i dag.
Det kan være en skam over ikke at være aktiv nok eller at være for aktiv. Det kan være en skam over ikke at leve op til tidens skønhedsidealer og ikke blive rangeret højt i de sociale bedømmelseshierarkier. Eller det kan være en skam over ikke at præstere godt nok, når man har sex.
”Den øgede bevidsthed om krop, køn og seksualitet er både progressiv på nogle punkter og regressiv på andre. Skammen har hele tiden været der, men nu er der en periode, hvor man er mere bevidst om den. Hvis man kan tale om kønsdebatten som et kollektivt terapiforløb, så er man nået til at erkende, hvad problemet er, man man er ikke nået til at løse det endnu. Derfor er vi i en periode, hvor skam og frygt afholder folk fra at være seksuelt aktive,” siger Christian Groes.
Øvelse gør stadig mester
Hvis årsagen er skam, tegner det også et noget mere dystert generationsportræt, der er præget af et så ekstremt præstationspres, at det lægger en dæmper på den seksuelle lyst. Det giver anledning til bekymring.
”Man kan være blevet bombarderet med alle mulige vilde indtryk og derfor føle sig bagud, når de indtryk ikke passer med ens egen spirende seksualitet.
Nok ved unge mennesker i dag meget om sex, men når man samtidigt møder en repræsentation af sex, der er meget performanceorienteret og pornoficeret, kan man godt føle, at det ikke appellerer til en. Så vægrer man sig måske mod, at ting er blevet så seksuelle,” siger Sara Skaarup.
Ifølge Frej Fogh Prahl kan det også være en grund til at bekymre sig, hvis andre faktorer gør, at unge afstår fra at have sex.
”Jeg har en antagelse om, at der kan være noget, som blokerer for, at man har lyst til sex. Hvis man stirrer sig blind på én årsag til, hvorfor man har det, som man har det, kan man også let tro, at ens psykiske kvaler bliver løst, hvis den ene ting ændrer sig.
Så i stedet for at få hjælp til at løse problemerne afstår man i stedet totalt fra sex og frarøver sig selv en masse potentiel, dejlig nydelse,” siger han.
Sara Skaarup peger på, at i en seksualkultur, der både blander autenticitet, præstationspres og afgrænsninger, kan unge komme til at afholde sig fra at prøve sig frem og opbygge intim og seksuel erfaring.
Hun oplever, at mange unge gerne vil være sikre på, hvad de har gang i, og at de nu også gør det, der føles rigtigt.
”Som udgangspunkt er det glædeligt, hvis folk blæser på, om det går hurtigt eller langsomt med at komme i gang med sexlivet. Men det at have fysisk sex er jo noget, man skal lære ved at dyrke det, og hvor man lærer sig selv at kende i mødet med et andet menneske.
På samme måde er det at have forskellige kærester og partnere også en relationstræning. Uden den kan man senere i livet godt mangle øvelsen i at indgå i en dyb relation med et andet menneske, og uden en vis erfaring kan den store kærlighed og erotik hurtigt blive et luftkastel, når man ikke har prøvet kræfter med, hvor bøvlet kærligheden er, og hvor mange kompromisser man skal indgå,” siger Sara Skaarup.
Men ifølge Christian Groes skal vi ikke være bekymrede endnu. Den revolution, der er blevet sat i gang af samtykkedebat, MeToo og en udvidet offentlig samtale om sex, skal stadig stadfæste sig, så det er for tidligt at fælde dom over konsekvenserne.
”Det skal helst ikke ende med, at de unge er så bange for, at sex kan komme til at skade dem eller andre, at de slet ikke tør at springe ud i det. I den her refleksionsproces skal det nu finde et leje, hvor man kan føle sig fri under de nye normer. Men jeg tror, at det vil vende tilbage til normalen eller endda blive endnu mere levende,” siger Christian Groes.