I Kristeligt Dagblad den 4. oktober blev overlæge Niels Uldbjerg citeret for at udtale om Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fosterdiagnostik, at formålet med fosterdiagnostikken er at give den enkelte kvinde et valg ikke at frasortere handicappede. Om det så gør en forskel i praksis, er en anden sag
Endvidere medgiver Uldbjerg, at sundhedsvæsenet langt hen ad vejen lokker eller måske forfører kvinder til at sige ja til undersøgelserne, idet samfundet med sit tilbud legitimerer fravalget. Men spørger man kvinderne så objektivt som muligt, går 9 ud af 10 ind for fosterdiagnostik Alle har skrupler men de gør det.
Det vil sige, at begrebet objektivitet i denne sammenhæng tilsyneladende kan gradbøjes samtidig med, at vi skeptikere medgives en indrømmelse af, at kvinder lokkes og forføres til at vælge fosterdiagnostikken til.
I Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra 2004 understreges det, at retten til selvbestemmelse fremover primært skal være styrende for kvinders mulighed for fosterdiagnostik. Sekundært er hensigten at nedbringe antallet af fostervandsundersøgelser (de såkaldte invasive undersøgelser). Det skulle jo i fremtiden netop ikke være frasortering af uønskede børn, der havde første prioritet. Dermed var hensigten ifølge Sundhedsstyrelsen angiveligt, at man skulle forlade et såkaldt forebyggelsesparadigme til fordel for et selvbestemmelsesparadigme. Kvinder skulle nemlig på baggrund af neutral information kunne tage et frit, informeret valg om at få det ufødte barn undersøgt for visse sygdomme og kunne vælge en eventuel efterfølgende behandling (abort).
ULDBJERG ER DESUDEN medforfatter til en artikel om resultaterne af implementeringen af den nye praksis for fosterdiagnostik i to daværende amter i Danmark (Tørring et al. 2008). I denne artikel fokuseres udelukkende på de resultater, der siger noget om, hvor mange kvinder der deltog, hvor mange syge fostre man fandt, hvor mange invasive undersøgelser der blev udført med mere. I denne undersøgelse konkluderes det, at resultaterne lever op til de krav, Sundhedsstyrelsen satte. Men hvorvidt det primært styrende selvbestemmelsen blev opretholdt, er holdt ude af den diskussion. Så hvor bliver dokumentationen for betydningen af selvbestemmelse og det informerede valg af?
Med disse eksempler tyder det altså bare på, at man på forskellig vis fortsætter med at opretholde et forebyggelsesparadigme, hvor hensigten hele tiden har været at sortere de fostre fra, der klassificeres som syge.
Dermed vil jeg tilslutte mig Ole Hartlings associationer til en samfundsmæssig nyttetankegang og til et bærende princip om udryddelse af visse uønskede børn. Før i tiden talte vi højt om forebyggelse af fødsel af disse børn, som det åbent var erklæret i forebyggelsesparadigmet. Nu foregår det så meget desto værre i det skjulte. Gravide kvinder forledes til at tro, de har et frit valg.
Marianne Axelsen,
jordemoder, cand.scient.san.,
Küchlersgade 2, København V