I FORBINDELSE MED artiklen i Kristeligt Dagblad om en tysk pilots eventuelle krav på gravfred vover jeg lige nogle overvejelser. På den ene side skal vi respektere fortidsminder, der er mere end 100 år gamle.
På den anden side kan vi uden nogen anfægtelse nedlægge kistegravsteder, der er 20 år gamle. Samtidig er disse gravsteder gjort så dyre, at de færreste ville kunne betale et gravsted for 100 år, såfremt det overhovedet kunne lade sig gøre.
I min optik er en fredningstid på 20 år en lille parentes. En manglende fornemmelse for tid. Samtidig med at vi bliver mere og mere interesserede i slægtshistorie og danmarkshistorie i det hele taget, er vi ved at fjerne de levn (læs gravsteder), der er tilbage repræsenterende den brede danske befolkning.
Hvis man troede, at man i kraft af et livs kirkeskat har bidraget til sit eget gravminde, kan man tro om igen. Det har man ikke. Kirkegårdenes udvikling går i retning af afvikling. Driftige gartnere og visionære kræfter i menighedsrådene er ved at udvikle kirkegårdene til små parkarealer – eller frugthaver. Måske med plads til lidt naturkreativitet.
Som al anden samfundsforandring opfattes dette af mange menighedsråd som en nærmest naturgiven udvikling.
Da min bror og jeg for nogle år siden i sidste øjeblik ”reddede” vore bedsteforældres gravsted fra nedlæggelse og glemsel, skete det inden den helt store prisstigning, som nu gør det så kostbart at mindes afdøde slægtninge, at det næppe igen bliver aktuelt. Navnlig da gravene er spredt i hele landet, så vi ikke selv kan sørge for pasning og vedligehold.
Ingen lader tilsyneladende til at interessere sig for problemet. Jo, der er mange mange, der sukker og resignerer. Også i avisernes læserbreve. Men er der ingen ansvarlige, der vil rejse problemet, så vi kan vise, at vi respekterer vore afdøde og gerne vil mindes dem? Det er jo ikke bare vore egne slægtninge, vi viser respekt, når vi besøger en kirkegård et sted i Danmark. Nej, vi får jo en helt konkret visuel oplevelse af almindelige danskeres danmarkshistorie.
Dorthe Holt er gymnasielektor.