DEN 24. APRIL går grønlænderne til valg for at sammensætte et nyt Landsting. Selvstændighed fra Danmark er som altid et varmt emne, når grønlandske politikere skal vælges til at lede landet mod fremtiden. Den potente selvstændighedsretorik kan imidlertid undre, når man ser på landets store sociale udfordringer, som alt andet lige burde være førsteprioritet i en befolkning, der langt hen ad vejen mener sig i stand til at stå på egne ben.
For nylig kunne man læse på forsiden af Grønlandsposten, at de ældre tørster og får liggesår, fordi ældreplejens medarbejdere pjækker. Som om det ikke er nok, er der også eksempler på, at plejepersonalet møder både fulde og skæve op på arbejde. Det er helt grotesk.
AKTUELT KØRER EN KAMPAGNE for at komme seksuelt misbrug til livs. Det kan ingen sige et kritisk ord om. Man kan mene, det er på tide, når hver tredje grønlænder har været udsat for seksuelt misbrug. Nogle steder i Østgrønland gælder det for hver anden. Omfanget af seksuelle overgreb hænger tæt sammen med alkoholproblemer i hjemmet. Så kan man selv forestille sig omfanget af alkoholindtaget.
Med tanke på de nedslående kendsgerninger kan det ikke undre nogen, at næsten hver tiende grønlænder har haft selvmordstanker inden for det seneste år. Ej heller kan det overraske, at unge grønlændere forlader landet i en lind strøm for at søge lykken i for eksempel Danmark.
De seneste 40 år har der været en konstant udvandring. Fortsætter udviklingen, vil der i 2040 være 52.207 indbyggere. Det er et fald på 6,6 procent i forhold til det nuværende befolkningstal. Udvandring af den unge befolkning bliver set som en af de største trusler mod selvstændighed.
For en umiddelbar betragtning synes en vægtig socialpolitisk dagsorden at være mere berettiget end den identitetspolitiske kamp for løsrivelse. Det kræver, at politikere og befolkning tager ansvar for sig selv ved at se virkeligheden i øjnene.
En af statens vigtigste opgaver er at beskytte sin befolkning. Der er gode eksempler på, at mindre stater får hjælp af andre til militær beskyttelse mod ydre fjender. Det gælder for eksempel Island, der har en forsvarsaftale med USA. Man kan ikke på samme måde udlicitere beskyttelsen mod indre fjender. Truslen mod sig selv kan være svær at få øje på, men det er ikke desto mindre et oplagt sted at starte.
”Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øjeHykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.” (Luk. 6, 41-42)
Uddraget fra Lukasevangeliet er meget rammende til at beskrive det broderlige forhold mellem Grønland og Danmark. Imens Grønland indtager offerrollen med en forestilling om, at forbindelsen til Danmark er mere skadelig end gavnlig, har landets politikere svært ved at erkende alvoren af de presserende sociale problemer, der er lige foran øjnene på dem.
Jeg ønsker Grønland og grønlænderne alt det bedste. Det er et smukt land, som mange danskere vil gøre sig selv en tjeneste at besøge. Så meget desto mere er der grund til at håbe, at grønlandske politikere tager sig af landets helt åbenlyse udfordringer, før planen om selvstændighed får mere opmærksomhed.
Mike Stoltenborg Sørensen er kandidat studerende ved institut for kultur og samfund ved Aarhus Universitet.