Kristeligt Dagblad mener: Grønlandsk stunt overskyggede vigtigt budskab

Aki-Matilda Høegh-Dams insisteren på at tale grønlandsk stod i vejen for en debat, som både Grønland og Danmark ellers bør tage

Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam tager hul på en nødvendig debat om forholdet mellem Grønland og Danmark. Men måden, hun gør det på, er for uforsonlig.
Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam tager hul på en nødvendig debat om forholdet mellem Grønland og Danmark. Men måden, hun gør det på, er for uforsonlig. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Der er "eksperimentet", hvor 22 grønlandske børn i 1951 blev taget fra deres familier og sendt til Danmark, så de senere kunne vende tilbage til Grønland som en veluddannet fortrop for danske politiske ønsker. Så er der spiral-sagen, hvor 4500 grønlandske piger og kvinder i 1960'erne og 1970'erne fik opsat en spiral – mange uden samtykke eller forudgående information – ud fra et ønske om at bremse befolkningstilvæksten i Grønland. Og så skal man heller ikke glemme Thule-sagen fra 1953, hvor 27 familier fik tre dage til at forlade deres hjem, fordi Danmark og USA havde aftalt at etablere en militærbase.

Jo, den nyere historie om forholdet mellem Grønland og Danmark har flere sorte kapitler, og selvom disse og andre sager for mange i Danmark ses som netop historie, skal det ikke undervurderes, hvordan de har sat sig spor i den grønlandske befolkning.

Derfor forstår man godt, at man fra grønlandsk side kan have behov for at råbe op. Til tider kan man dog råbe så højt, at andre måske hører ordene, men ikke budskabet. Og det var præcis, hvad der skete, da den grønlandske folketingspolitiker Aki-Matilda Høegh-Dam fredag trådte op på Folketingets talerstol, hvor hun i en debat om Rigsfællesskabet udelukkende valgte at tale grønlandsk.

Aki-Matilda Høegh-Dam, som repræsenterer det socialdemokratiske Siumut, fik med sin tale naturligvis illustreret, hvordan mange grønlændere kan føle sig fremmedgjorte i forhold til den politiske debat i Folketinget. Men denne vigtige debat kom aldrig i gang, for med sin insisteren på kun at tale og besvare spørgsmål på grønlandsk, fremstod den usædvanlige begivenhed i høj grad som et mediestunt. Hvad er det helt præcist, Aki-Matilda Høegh-Dam er utilfreds med i det nuværende forhold mellem Grønland og Danmark? Og hvad ser hun så som en mulig løsning på problemet?

Med klimaforandringerne smelter indlandsisen, og det har givet Grønland en voksende strategisk og sikkerhedspolitisk betydning. Både USA og Kina har i flere sammenhænge bejlet til grønlandske politikere – mest ekstremt med tidligere præsident Donald Trumps ønske om at købe Grønland – og der er ingen tvivl om, at denne udvikling har styrket den grønlandske nationalfølelse og selvbevidsthed.

Faren er dog, at selvbevidstheden kammer over i en selvtilstrækkelighed, og det var til dels, hvad Aki-Matilda Høegh-Dam repræsenterede med sin tale. Det kunne jo tænkes, at der i folketingssalen sidder adskillige politikere med et oprigtigt ønske om at gå i dialog, men nu blev de i stedet reduceret til statister i Aki-Matilda Høegh-Dams show. Det blev form over indhold og ren politisk teatertorden, hvilket er særdeles ærgerligt. Rigsfællesskabet fortjener bedre.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.