Prøv avisen

Grundtvig, dåb og nadver: Er der ingen grænser for misbruget af den gamle teolog?

Det er indlysende forkert at tage Grundtvig til indtægt for lemfældig omgang med de hellige gaver i nadveren, sådan som kronikørerne gør det, skriver præst i dette debatindlæg Foto: Jens Hage

Grundtvig tages til indtægt for en række påstande, som intet har at gøre med hans teologi eller kirkelige ståsted, skriver præst

Dette debatindlæg er skrevet af Poul Sebbelov, præst i den ortodokse kirke

GRUNDTVIG TAGES til indtægt for de mest utrolige påstande. Mange af dem har ingen verdens ting at gøre med Grundtvigs teologi eller med hans kirkelige ståsted.

Nu senest i Kristeligt Dagblads kronik den 30. januar. Her beskriver præsterne Marianne og Jesper Hougaard Larsen de gudstjenester, som holdes af organisationen Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense. I de tjenester deltager, hedder det, ganske ofte muslimer, mandæere, yezidier, jøder og buddhister.

Der er intet galt ved, at ikke-kristne overværer kristne tjenester. Tværtimod. Det kan for nogles vedkommende sikkert hjælpe dem i deres overvejelser om at lade sig døbe i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og ved dåben blive fuldt og helt indlemmede i det kristne fællesskab.

LÆS OGSÅ: Gudstjeneste med andre religioner vækker debat

Men så hedder det minsandten videre i kronikken: Vi har en god og solid tradition for åbent gudstjeneste- og nadverfællesskab for dem, der som ikke-døbte måtte ønske at deltage i folkekirken

Ordene fortjener at få lov at stå et øjeblik: nadverfællesskab for ikke-døbte! Denne aldeles afgørende misforståelse af nadveren, af de døbte troendes delagtighed i vor Herre Jesu Kristi hellige legeme og blod, den søger kronikørerne at retfærdiggøre ved at påberåbe sig Grundtvig og et grundtvigsk syn på folk og kirke.

Men Grundtvig kan selvfølgelig ikke stå som garant for at give ikke-døbte del i de hellige gaver. Tværtimod. Grundtvig var ikke i tvivl om, at der er en indbygget orden og rækkefølge i kirkens mysterier eller sakramenter. Han skriver i Den Christelige Børnelærdom, at den kristne dåb forudsætter den Tro, vi alle ved Daaben bekiender os til den eneste fælles, almindelige og uforanderlige christne Tro den eneste, urokkelige Grundvold for vores og hele Menighedens levende Christendom.

Dåben finder altså ifølge Grundtvig sted i tilslutning til bekendelsen af den kristne tro, altså den selv samme bekendelseshandling, som de to kronikører fejer af som helt unødvendig. Og i næste led er dåben, kristeligt set, forudsætning for delagtighed i nadveren. Med andre ord, menighedens mystiske eller sakramentale liv ved nadveren er en bestandig og tilbagevendende aktivering og udfoldelse af det nye, åndelige liv, vi har modtaget ved dåben.

Det er indlysende forkert at tage Grundtvig til indtægt for lemfældig omgang med de hellige gaver i nadveren, sådan som kronikørerne gør det. Grundtvig står for en klassisk, kristen forståelse af kirkens sakramenter. Var det ikke en åbenbar anakronisme, kunne man tro, at de følgende linjer fra Den Christelige Børnelærdom var Grundtvigs direkte kommentar til Marianne og Jesper Hougaard Larsens praksis med at give nadver til hvem som helst:

Vi har christelig Tro paa den hellige Nadver, paa Christi Legems og Blods Fællesskab, som de Vantroe og Ugudelige ikke blot er fremmede for, men står fiendtlig og fnysende imod. Når vi har den Tro og vi saa betragter den i Folkekirken sædvanlige Altergang iflæng, da er det intet Under, at flere og flere finder det saa selvmodsigende og oprørende, at de gaar ud af Folkekirken.