Grundtvig-forsker: Grundtvig havde et fundamentalistisk syn på etnicitet og køn

Ikke alle dele af Grundtvigs tankegods ville være spiseligt i dag. Men vi skal ikke glemme de problematiske tanker, for de er også en del af vores åndelige fundament, mener dr.phil. Ole Vind

Grundtvig er eksemplet på en central europæiske tankestrømning, mener Ole Vind, tidligere højskolelære ved Grundtvigs Højskole. Derfor skal vi også forholde os til hans radikale tanker.
Grundtvig er eksemplet på en central europæiske tankestrømning, mener Ole Vind, tidligere højskolelære ved Grundtvigs Højskole. Derfor skal vi også forholde os til hans radikale tanker. Foto: Anne Kiib Larsson.

En ekstrem nationalist, der aldrig kunne have drømt om at se en kvinde på en prædikestol. Det er en beskrivelse, der ofte bliver underspillet, men som ikke desto mindre også er en del af den fulde beskrivelse af den mytiske landsfader N.F.S. Grundtvig, mener Ole Vind, pensioneret højskolelærer og dr.phil., der i 1999 skrev doktordisputats om Grundtvigs historiefilosofi.

"Mange af Grundtvigs tanker er gået på grund 150 år efter hans død. I dag er hans tanker om nationalstaten, kønnenes forskellighed og kristendommens sandhed særdeles udfordret, fordi vi har gjort os nogle andre erfaringer de seneste 150 år, som Grundtvig ikke kunne forudse. Han så identitet som noget, der var medfødt for mennesket, og han havde, set med nutidens briller, en fundamentalistisk opfattelse af køn og nationalitet," siger Ole Vind.

Hvordan var hans kønsopfattelse fundamentalistisk?

"Selvom han så kvinder som ligeværdige med mænd i skabelsesordenen, var det indlysende for Grundtvig, at mand og kvinde var skabt forskellige. Kvinden var skabt til moderlig hjertelighed, hvor manden var skabt til hoved og ånd, og kønnene kunne aldrig træde i hinandens sted. Sådan læste Grundtvig skabelsesordenen ifølge Første Mosebog. Hun skal adlyde ham, føde børn i smerte, og han skal arbejde i sit ansigts sved. I dag vil man kalde hans syn essentialistisk."

Etnicitet en forudsætning for at være dansk

Efter Ole Vind har brugt flere år af sit 78-årige liv på at forstå og læse Grundtvig, mener han, at det nødvendigt at kigge nuanceret på Grundtvigs tankegods – også selvom dele af forfatterskabet udtrykker, hvad han kalder for et fundamentalistisk syn på køn og nationalitet. Ikke for at pege fingre af fortiden, men for at forstå hele den fortid, der har dannet vores tankegods i dag.

Derfor peger Ole Vind på, hvad han kalder for Grundtvigs "usunde nationalisme" som et problem, der kan være særligt svært at sluge ved Grundtvigs tankegods, og som bliver overset i nutidens diskussion, hvor man snarere snakker om Grundtvigs mere brugbare nationale sindelag. Men de løsrevne citater om det særlige danske sammenhold og slægtskab giver bare ikke det fulde billede af Grundtvigs syn på det nationale tilhørsforhold. Grundtvig mente slet og ret, at det kun var etniske danskere, som hørte til det danske folk, fortæller Ole Vind:

"I 1848, med konflikten i Slesvig-Holsten og debatten om demokrati, skete der en drejning i Grundtvigs forhold til det nationale. Under enevælden var den multinationale stat, hvor folk talte både tysk, dansk og frisisk, ikke så stort et problem, for alle var jo undersåtter under en enevældig konge. Men da enevælden blev afskaffet, blev multinationalismen et problem, når man skulle sætte grænserne for, hvem der skulle have indflydelse og stemmeret."

Hvordan kan man konkret se Grundtvigs nationalisme?

"Det er tydeligt i hans sang ‘Folkeligheden’ fra 1848. Den sang har et meget citeret vers, som mange bruger til at støtte en blød udlændingepolitik: ‘Til et folk de alle høre/ som sig regne selv dertil/ har for modersmålet øre/ har for fædrelandet ild’."

Fordi det siger, at hvis du vil være dansker, kan du blive dansker?

"Ja, men det var ikke Grundtvigs mening. I Højskolesangbogen finder man kun syv af de oprindeligt 14 vers. Man har udeladt de vers, som drejer den forkerte vej i forhold til, hvad de fleste mener i dag. Grundtvig tænkte på, at det kun var de etniske danskere, som selv ville være danskere, der i virkeligheden var danskere. Det kunne betyde, at mennesker i Slesvig af dansk oprindelse hørte til folket, hvis de ville det danske og talte dansk. Men det betød så sandelig ikke, at udlændinge i øvrigt kunne regnes som danskere."

Hvilken betydning bidrager de syv andre vers med?

"I de udeladte vers skriver han, at "Byrd og blod er folkegrunde", og nok er danskerne forskellige, men de har alligevel noget tilfælles: ‘Alle dog hinanden ligne/ Har tilfælles byrd og blod/ Modersmål og løvemod!’, og 'de kalder alt udansk det onde'. Det kan læses som et krav om etnisk renhed, hvilket det for så vidt også var. Grundtvig satte eksempelvis jøderne utroligt højt. De var i højeste grad åndens folk, men de var jo ikke danskere. Så skønt han undte jøderne alle borgerlige rettigheder, kunne de godt stikke piben ind, når det handlede om Danmarks skæbne."

Historien fortæller ikke, hvad vi skal lære

Ole Vind peger på, at Grundtvigs tro på en national adskillelse mellem folk bunder i en tro på en uforanderlig, gudgiven orden med en adskillelse mellem både køn og etniske befolkningsgrupper. For Grundtvig var myten om Babelstårnet i Det Gamle Testamente selve den etniske skabelsesmyte, der viste, at Gud havde skabt en orden, der skulle holde Adam og Evas efterkommere adskilt af forskellige sprog og etniciteter, efter de havde forsøgt at bygge et tårn, der skulle nå hele vejen op til himlen.

"For Grundtvig var det en fundamental åbenbaring af skabelsesordenen, der gav forklaringen på sprogenes og folkenes oprindelse, samt at de skal være adskilt indtil dommedag."

Sagen er vel også, at med den grundtvigske nationalisme har vi i Danmark fået etableret en af verdens stærkeste nationalstater, der har en stærk identitet og idé om, hvad det vil sige at være dansk?

"Det er blandt andet fordi, man mistede Norge og de tyske delstater. Man blev så lille, så man kunne blive homogen. Det opfyldte Grundtvigs ønske om en stort set etnisk renhed, og denne nationalisme er også en del af betingelsen for, at demokratiet har fungeret i Danmark. Det afgrænsede, hvem der havde stemmeret, stod for den politiske debat og talte det samme sprog."

Hvor direkte ansvarlig er Grundtvig for nutidens fremmedfjendtlighed?

"Det er ikke hans skikkelse, der gør forskellen, for nok synges han stadig, men han læses ikke. Så når man tilmed har glemt de problematiske sider af hans forfatterskab, ville det være for meget at sige, at han var hovedansvarlig.

Min kritik af Grundtvig handlere om at oplyse om en tankestrømning i Europa, der ikke bare er en moderne højreradikal tanke om etnisk renhed. Den er dybt rodfæstet i noget, der også har sunde sider, for det har også givet en dyb sammenhængskraft, uden hvilken vi ikke havde haft de moderne demokratier."

Hvad kan man få ud af at læse Grundtvig kritisk og ikke kun kigge på de dele, man godt kan lide?

"Af Grundtvig kan vi lære, at vi skal lære af historien, men ikke hvad vi skal lære. Der er gået 150 år siden hans død, hvor vi har gjort nogle afgørende erfaringer på de kerneområder, han talte om. Siden 1872 har vi fået velfungerende demokratier og velfærdsstater, men vi har så sandelig også fået blodige konflikter i folkenes navn – måske endda blodigere krige end i enevældens tid. Det viser, at vi skal lære på egen hånd og ikke bare bruge Grundtvigs læring af historien."

Er der en tendens til, at Grundtvig bliver brugt til at vise, hvad vi skal lære af historien?

"Ja, men det gælder i det hele taget brugen af historien. Man kan ikke lære noget objektivt af historien. Man er selv ansvarlig for, hvad man vælger at beskæftige sig med fra historien. Grundtvig kom så langt i sine tanker om etnicitet og køn, som han kunne på sin tid. Men nogle af tankerne er gået på grund siden. Derfor må man tænke videre, i stedet for at bruge ham som ankerpunkt. Man må udnytte den åndens frihed, som han var den fremmeste fortaler for."