Grundtvig-forsker: Lad kirke- og kulturministeren finde sin indre vølve frem

Man håbe, at Ane Halsboe-Jørgensen (S) efter sin optræden som del af Jim Lyngvilds vølve-udstilling nu rent faktisk vil udvise vølvisk visdom og lægge et godt ord ind for Grundtvigcentrets videreførelse, skriver Ole Vind

Billedet af Ane Halsboe-Jørgensen (S) udklædt som vølve har vakt opsigt og kritik. Det er dog de færreste, der kender Grundtvigs syn på mytologien.
Billedet af Ane Halsboe-Jørgensen (S) udklædt som vølve har vakt opsigt og kritik. Det er dog de færreste, der kender Grundtvigs syn på mytologien. Foto: Jim Lyngvild og Den Store Danske Encyklopædi

Som man har kunnet læse i Kristeligt Dagblad, er Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet igen i år truet på overlevelsen, idet den hidtidige årlige bevilling ikke er med i regeringens forslag til finanslov for 2022. Dermed trues færdiggørelsen af arbejdet med en digitaliseret udgave af Grundtvigs samlede forfatterskab i forlængelse af den tilsvarende udgave af Søren Kierkegaards skrifter.

Arbejdet er langtfra afsluttet. Grundtvigs forfatterskab er mere omfattende end Kierkegaards. Det omhandler således også den nordiske mytologi, som vi for nylig blev mindet om med billedet af kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udklædt som vølve fra det oldnordiske hedenskab.

Billedet har vakt opsigt og kritik. Ingrid Ank, akademileder ved Grundtvigsk Forum, har dog besindigt mindet om Grundtvigs interesse for den nordiske mytologi: ”Høje Odin! Hvide Krist!”. Det er dog de færreste, der i dag kender Grundtvigs syn på mytologien. Derimod har man nok hørt om moderne asatro som i det anerkendte trossamfund Forn Sidr.

Vil man forstå Grundtvigs syn, kan man gå til Center for Grundtvigforsknings side grundtvigsværker.dk. Her uploadede man i november sidste år ”Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst” fra 1832 med en udførlig indledning. Det er et helt centralt værk i forfatterskabet, hvor nordisk mytologi indgår i en storslået filosofisk og verdenshistorisk syntese, der danner grundlag for alle senere værker.

Der er langt fra Grundtvigs syn til den asatro, som i dag søges genoplivet med Jim Lyngvilds æstetik eller rituelle blót i skoven – mere fantasy og rollespil end religion. Døde guder genopstår ikke, skønt man kan sminke ligene, ligesom man ifølge Saxo sminkede den døde kong Frode Fredegods lig.

Grundtvigs hele forfatterskab er dansk kulturarv. Og kulturarv skal ”udvikles og oplyses” – ikke blot konserveres og sminkes som kong Frodes lig. Ifølge Saxo begyndte liget da også til sidst at stinke, og man måtte give ham en kongelig begravelse.

I Grundtvigs historisk-poetiske fortolkning vidnede den nordiske mytologi om, at vore forfædre allerede i hedensk tid var beredt til kamp for ånd og frihed. Vølven er et sindbillede på forudseende visdom, og man kan jo håbe, at kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen nu vil tage sin rolle på sig, udvise vølvisk visdom og lægge et godt ord ind for Center for Grundtvigforsknings videreførelse.

Ole Vind er dr.phil. og underviser på Grundtvigs Højskole.