Prøv avisen
Debat

Det selvbestaltede akademiske politi er ynkeligt

”Det er sjældent, at en ph.d.-afhandling er blevet læst af så mange og med så onde hensigter,” skriver Hans Hauge om Esben Lunde Larsens (V) afhandling. Ministeren (til venstre på billedet) har den seneste tid været stærkt kritiseret i dele af pressen. - Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Der har været en hel hær af vejledere og bedømmere, der har ladt Esben Lunde Larsen i stikken og overladt ham til politiserende forskere, der intet aner om Grundtvig, men som det er lykkedes at finde tre fejl, skriver Hans Hauge

ESBEN LUNDE LARSENS (V)oplysende og velskrevne ph.d.-afhandling om Grundtvigs frihedssyn er som bekendt blevet genstand for forskellige beskyldninger fra så forskellige aktører som DR, Ekstra Bladet, Forskerforum og sociologen Heine Andersen og en lang række akademikere, der har det tilfælles, at de tilhører venstrefløjen.

Der er blandt andre Niels Ole Finnemann, der i sin tid var anfører i studenteroprøret og kæmpede mod professorvældet. Han er i dag selv professor og leder nidkært efter fejl i ministerens ph.d.-af-handling.

Det er sjældent, at en ph.d.-afhandling er blevet læst af så mange og med så onde hensigter. De mange har læst teksten, som om de var politibetjente eller detektiver. Der er ikke en eneste, der har forholdt sig til sagen eller anliggendet. Det er jo beskæmmende, at det eneste, som akademikere leder efter, er småfejl. De er formalister og kun det. Hvis der er et enkelt tekststed, hvor skribenten ikke har angivet kilde, så falder det hele.

Tager Esben Lunde Larsen fejl i sin tolkning af Grundtvig? Det er der ingen, der interesserer sig for. De lærde er kun optaget af, om han staver ret. Det er meget vigtigt med kilder, siger de, og det i en tidsalder med internet, hvor det er så let at opdrive kilder.

Kilder tilhører en svunden tid før Google. Fodnoten blev opfundet af Leopold von Ranke, og når man har fodnoter, så er det videnskab. Fodnoter er ren retorik.

Der er et nyt fænomen, der er dukket op, og det hedder ”selvplagiat”. Det lyder som selvbesmittelse, og jeg husker, da jeg første gang hørte om det. Jeg troede, det var en joke, men det er vist noget, som medicinere ikke må gøre i deres artikler.

Det betyder, at man ikke må genbruge egne tekster uden at sige det, for så må man godt. Som om det gør en forskel. Alle genbruger egne tekster. Vi opfordrer studerende til at lade specialet indgå i ph.d.-afhandlingen, og denne kan igen indgå i disputatsen. Hvis K.E. Løgstrup var blevet fanget af det akademiske politi, ville han straks blive dømt ude.

Dernæst er der et sted, hvor Esben Lunde Larsen har undladt at angive, at det er et citat, fordi han på det sted i afhandlingen har overtaget terminologien fra Ove K. Petersens bog ”Konkurrencestaten”. Hvis Esben Lunde Larsen fusker, så gør stort set alle andre også.

Hvad er en ph.d.? Det svarer til den gamle magisterafhandling. Det er en svendeprøve, hvor man viser, at man kan lave tekster med gesvejsninger ligesom smedesvenden i Hostrups ”Genboerne” (note mangler). Forskellen er, at en ph.d. skrives under vejledning, det gjorde magisterkonferencen ikke.

Er det videnskab? Nej, naturligvis ikke. I England var det i sin tid utænkeligt, at man skulle kunne skrive en ph.d. om litteratur. Mange vil gerne oppuste sådanne afhandlinger til videnskab, men det er falsk varebetegnelse.

Men hvor er Esben Lunde Larsens vejledere i debatten? Lektor Hans Raun Iversen var hovedvejleder, hvad har han sagt til sin svend? Grundtvig-eksperten Kim Arne Pedersen var vejleder. Og professor Tim Knudsen og professor Lisbet Christoffersen. Har de røde øren? Hvorfor har de ikke forsvaret ham?

Og hvorfor reagerede bedømmelsesudvalget ikke, hvor blandt andre Grundtvig-eksperten Ove Korsgaard sad sammen med selveste Ove K. Pedersen? Han kunne vel se, om han selv var citeret.

De kunne så let som ingenting have sendt den tilbage til revision, hvis der var noget galt. Og det var der ikke.

Der har været en hel hær af vejledere og bedømmere, der har ladt Esben Lunde Larsen i stikken og overladt ham til politiserende forskere, der intet aner om Grundtvig, men som det er lykkedes at finde tre fejl.

Hans Hauge er dr.phil. ved Aarhus Universitet