Grundtvigsk Forum: Bispevalg i Aalborg bliver et valg mellem to kirkesyn – og to ledelsessyn

Bispevalget i Aalborg Stift står nu mellem to kandidater: provsterne Annette Brounbjerg Bennedsgaard og Thomas Reinholdt. Bennedsgaards holdning er ifølge to debattører i dagens avis, at ”sognenes frihed ses som en barriere i en større vision om, hvad kirken skal”. Reinholdt mener ifølge debattørerne derimod, at ”sognenes frihed er det grundlæggende i stiftet”

De to kandidater: provsterne Annette Brounbjerg Bennedsgaard og Thomas Reinholdt. – Fotos: Kevin Welk Fotografi og Maria Bjørn.
De to kandidater: provsterne Annette Brounbjerg Bennedsgaard og Thomas Reinholdt. – Fotos: Kevin Welk Fotografi og Maria Bjørn.

To provster med ledelseserfaring er tilbage i bispevalgkampen i Aalborg: provsterne Thomas Reinholdt Rasmussen fra Hjørring og Annette Brounbjerg Bennedsgaard fra Horsens.

Debatredaktør Johannes Jacobsen på Det Nordjyske Mediehus har til netmediet kirke.dk forudsagt, at det bliver ledelseserfaringen, der kommer til at afgøre valget. Enhver, der i arbejdslivet har prøvet dårlig ledelse ved, hvor stor betydning god ledelse har for arbejdsglæden.

De to har erfaring fra provstearbejdet, men hvad kommer denne ledelseserfaring til at betyde for, hvordan de bliver som biskop? Hvilken organisering af kirken kommer de til at fremme?

Her er det ikke nok spørge til deres ledelseserfaring. Her må der også spørges til, hvilket kirkesyn, der ligger til grund for deres måde at tale om ledelse på. Her viser der sig afgørende forskelle. Forskelle, hvor spørgsmålet om frihed og nærhed springer i øjnene.

Samskabelse er en af tidens bullshitord. Men emnet er vigtigt, for det har bragt forholdet mellem kirke og kommune på dagsordenen.

Bennedsgaard har et kirkesyn, hvor sognekirken er en parentes. Når Bennedsgaard taler om kirke, er det derfor Kirke med stort K. Bennedsgaard har således i bogen ”Skabelse og samskabelse” redegjort for, at hun har en vision for, at kirken ikke kun er de traditionelle ting, som gudstjenester og så videre. At være kirke er også at deltage i samfundsopgaver sammen med kommunen. Men i denne samskabelsesproces kan den traditionelle sogneopdeling ”være en barriere”, skriver hun.

Sagt med andre ord står Bennedsgaard for et kirkesyn, hvor sognenes frihed ses som en barriere i en større vision om, hvad kirken skal. Sognene kan her ikke længere selv bestemme, hvordan kirkelivet skal udfoldes lokalt. For folkekirken er ikke længere sognene. Folkekirken er en vision, som biskoppen med sin ledelse vil implementere overalt i stiftets sogne. Folkekirken er blevet en koncern med sognene som underafdelinger. Biskoppen er blevet koncernchef.

Hos Reinholdt er det modsat. Reinholdt er båret af et kirkesyn, hvor sognenes frihed er det grundlæggende i stiftet.

For, som han skriver:

”Sognet er folkekirken. Folkekirken er ikke et særligt overordnet organ, men er den konkrete kirke i sognet.”

Derfor er det også sognet, der bestemmer, hvordan kirkeliv og samarbejde om diakonale opgaver skal udfoldes lokalt. De store kommuner har mistet nærhed, særligt på landet, og rækker ud til et samarbejde med foreningsliv og kirke om komplekse sociale problemer. Der er brug for Reinholdts kirkesyn for ikke at sætte den nærhed over styr.

Kirkesynet er helt afgørende. Biskoppens væsentligste funktion er her at sikre, at sognene fungerer. Sagt med andre ord: Biskoppen skal sikre frihed for præst og menighed. For kun ved at sikre friheden sikrer man, at evangeliet kan forkyndes frit overalt i stiftet. For Reinholdt er folkekirken derfor ikke en koncern. Folkekirken er de lokale sogne.

Det er sikkert rigtigt, at bispevalget afgøres på ledelseserfaringen. Det er vigtigt her at gøre sig klart, at ledelseserfaring ikke kommer ud af det blå. Bag erfaringerne er der også et kirkesyn, der er båret af en teologi om, hvad kirken er, og hvad den skal i samfundet.

Bennedsgaards syn er båret af en teologi om, at folkekirken er en organisation på linje med andre organisationer, der er båret af en bestemt vision. I denne organisation lægger man stor vægt på ledelse og styringsredskaber.

Reinholdts kirkesyn er båret af en teologi om, at kirken netop ikke er en organisation som andre organisationer. Kirken er derimod et gudstjenestefællesskab omkring dåb og nadver. Et fællesskab, som har forskellige udtryk fra sogn til sogn. Derfor lægges der i dette kirkesyn stor vægt på frihed til forskellighed.

En biskop er ikke bare en leder. Biskoppen er også teolog. På teologien afgøres på den ene side, hvordan han/hun vil lede stiftet. På den anden side afgøres også graden af frihed og nærhed, som vil kunne findes i Aalborg Stift.

Kirsten M. Andersen er formand for Grundtvigsk Forum. Morten Fester Thaysen er formand for kirkepolitisk udvalg i Grundtvigsk Forum.