MANGE STUDERENDE har taget hul på livet som studerende med en rustur, hvor en af hovedingredienserne er at drikke hjernen ud. Det åbenlyst selvmodsigende burde være klart for enhver.
Ikke desto mindre er rusturen langtfra det eneste link mellem studier og druk. For mange er gymnasiet begyndelsen på tre år som weekenddranker. Et af de hotteste samtaleemner i gymnasieklassen er efter sigende, hvem der kan bryste sig af de største huller i hukommelsen under weekendens drukture.
Hvis studie-alkoholismen så "blot" var en brist i ungdomskulturen. Men gymnasieelever har fortalt mig om undervisere, som gejler eleverne op til at bruge gymnasiefesterne som dionysiske drikkeorgier.
De kristne fællesskaber er et af de få fristeder for studerende, hvor der ikke er prestige i at drikke sig fuld. Derfor kan de kristne fællesskaber faktisk være en del af løsningen på studerendes alkoholmisbrug.
Sat i relation til sommerens debat om religiøst pres blandt studerende synes det at være på sin plads at bede om en smule ædruelighed. Det pres, der er på studerende for at drikke, er så ødelæggende og så enormt, at det skriger til himlen. Derfor er det rosværdigt, når for eksempel Aarhus Universitets rusorganisationer forsøger sig med regler på området.
Virkeligheden er, at langt flere studerende presses til at drikke end til at bede. Hvis en gymnasieelev stiller sig op til en morgensamling og annoncerer en drukfest, er sandsynligheden for applaus stor. Stiller den samme elev sig op og annoncerer en ungdomsgudstjeneste, er der gode chancer for, at han bliver gjort til grin.
Alligevel er det muligheden for religiøst pres, som fylder i medierne. Det er et ekstremt eksempel på, at nogle rektorer og politikere ikke vil se de virkelige problemer i øjnene og i stedet kaster sig over skyggeproblemer.
Lad os derfor få ædruelighed på landets studiesteder. Både på rusturene, til festerne og i debatten om, hvem der presser hvem.
Robert Bladt er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende og medlem af Evangelisk Luthersk Netværk