I KRISTELIGT Dagblad den 20. september gør Lars Sandbeck sig til talsmand for, at tanken om, at Gud er almægtig, er helt hen i vejret og ukristelig. Han skriver blandt andet: Almagtstanken er uforenelig med de kristne forestillinger om Guds inkarnation og korsfæstelse.
Gud er altså en svag og afmægtig Gud, der lider og dør, som Jesus fra Nazaret gjorde det. Men opstandelsen, som Sandbeck mærkeligt nok ikke nævner, hører jo også med til de kristne fortællinger om Jesu lidelse og død, og hvordan man end fortolker opstandelsen, kan man ikke komme uden om, at den betyder en sejr over døden. Og en Gud, der sejrer over døden, kan man ikke kalde svag og afmægtig.
Det er rigtigt, at man i kristendommen taler om, at Gud led og døde med Jesu lidelse og død, men deraf kan man ikke udlede, at Gud er svag og afmægtig. Talen om Guds afmagt forstår man i kristendommen som et paradoks. Gud forbliver almægtig, selvom han åbenbarer sig i afmagt.
Man formulerer det klart på et tidligt tidspunkt i kristendommens historie ved at sige, at Jesus fra Nazaret var på én gang sandt menneske og sand Gud. Det er et paradoks, at den almægtige Gud åbenbarer sig i afmagt.
Hvis man forstår Guds åbenbaring i Jesu liv og skæbne uparadoksalt, som Lars Sandbeck gør, må konsekvensen være, at Gud døde med Jesu død, og derefter er al tale om Gud, kristendommen og teologi meningsløs, for der findes ingen Gud. Man kan herefter ikke bruge ordet Gud til andet end at omtale en fortidig forestilling. Det er ikke muligt at bruge ordet til at beskrive noget, der er forpligtende for os i dag.
Ifølge Ordbog over det danske Sprog betyder Gud et væsen, der tænkes at have magt over naturen og menneskets skæbne. Det hører simpelthen med til ordet Guds betydning, at Gud er almægtig. Luther mente, at hvis man anså Gud for at være mindre end almægtig, gjorde man Gud til grin.
Jeg mener, at de teologer, der anser Gud for at være svag og afmægtig, gør sig selv til grin. De kan ikke bruge det danske sprog rigtigt. Man kan ikke vilkårligt omdefinere et ords betydning. Et dyr, der siger vov, kan man ikke på dansk kalde en kat. Hvis man vilkårligt omdefinerer et ord og bruger det i en anden betydning, end det har i sproget, skaber man et privat sprog, men det er umuligt ifølge sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein.
Det hører også uløseligt med til kristendommens tradition, at Gud er almægtig. Der er bred enighed blandt eksegeter om, at både Paulus og Jesus forudsætter den gammeltestamentlige skabergud. Det er slået fast i den kristne trosbekendelse i første artikel: Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Også i anden trosartikel omtales almægtigheden: ... opstanden fra de døde ... siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd.
De, der mener, Gud ikke er almægtig, afviser, at Det Gamle Testamente har en betydning for kristendommen, og vil ligesom gnostikerne indføre en ny esoterisk Gud.
Lars Sandbeck kan umuligt bruge ordet Gud i sin nye religion. Han må opfinde et nyt ord. Da Gud og ged er optaget, kunne han for eksempel vælge Gåd. At definere Gud som svag og afmægtig er meningsløst. Det er derimod ikke meningsløs sprogbrug at kalde Guds åbenbaring i afmagt for et paradoks. Det er at indrømme, at Gud kan vi ikke indfange i vore definitioner.