Når Jakob Wolf i Kristeligt Dagblad den 25. september imod Lars Sandbeck hævder, at Gud er almægtig, gør han det med rette, og han kan gøre det med henvisning til Martin Luther.
LÆS JAKOB WOLF:Gud er almægtig. Jesu lidelse og død ændrer ikke på det faktum
Der er dog en ting, Jakob Wolf ikke nævner, og som det er vigtigt at få med. Jeg tænker på, at ifølge Luther er det onde i menneskenaturen ikke fra Gud. Gud har skabt og opretholder verden, men det betyder ikke, at det onde er lagt ind i menneskenaturen af Gud. Man kan godt sige, at Gud har skabt det onde i mennesket, men det betyder, at Gud giver liv til mennesker, der gør noget, som Gud ikke vil.
Luther gennemgår i skriftet Om den trælbundne vilje, hvordan Gud fører israelitterne ud af Egypten mod kong Faraos vilje. Faraos onde vilje er ikke Guds værk, men Gud udnytter den ved at få den til at blusse op, så Farao løber panden mod muren, og Gud besejrer ham og befrier sit folk.
LÆS INTERVIEW MED LARS SANDBECK: Ateisten på korset
Men hvorfor bærer den almægtige Gud sig ikke anderledes ad? Hvorfor skaber han ikke bare nogen nye mennesker, der er gode helt igennem? Sådan må vi spørge, og det gør Luther også, og han svarer selv:
Her er vi kommet til noget, vi ikke skal blande os i. At spørge sådan er at spørge, hvorfor Gud ikke holder op med at være Gud, når menneskene er onde. Vi er siger Luther kommet til det, der angår Gud i hans majestætiske væsen. Vi synes, han skulle bære sig anderledes ad, men vi bestemmer ikke over Gud.
Gud har det svært, fordi han ikke laver en ny og bedre slags mennesker. Det er for ham, som når man rider en trebenet hest. Det kan der kun komme et mindre pænt trav ud af på grund af hesten, ikke på grund af rytteren.
Det står dog fast for Luther, at Gud styrer verdens begivenheder. Jeg synes, at billede med rytteren i nogen grad indskrænker Guds suveræne styrelse. Men det er nok ikke det, Luther vil fremhæve, men derimod, at Gud styrer, trods det han har at kæmpe med. Andre steder i Om den trælbundne vilje taler Luther nemlig meget stærkt om Guds styrelse.
Hør her, hvor stærkt han siger det: Selvom alt, hvad vi gør, og alt, hvad der sker, forekommer os foranderligt og synes at ske tilfældigt, sker det dog med nødvendighed og uforanderligt, hvis du betragter det ud fra Guds vilje. Guds vilje er nemlig virkekraftig og kan ikke forhindres, da den er naturligt givet med Guds magt. Dertil er den vis, så den ikke kan fejle. Og da Guds vilje ikke kan hindres, kan selve hans gerning ikke hindres, fordi hans gerning sker på det sted, til den tid og på den måde, som han selv har forudset og vil.
Almagt og styrelse kædes her nøje sammen. Jakob Wolf er ganske enig. Men jeg mener, det er forkert. Jeg er enig med Wolf i, at en Gud, der ikke skaber og opretholder, kan man ikke med rette bruge ordet Gud om.
LÆS OGSÅ: Teologen Lars Sandbeck kan simpelthen ikke læse en tekst
Men Gud kan udmærket give afkald på at styre alt og stadig være Gud Fader den almægtige. Hvis Gud lader være med at forudbestemme og styre alt, kan det nemlig være, fordi han ønsker det sådan.
Hvis Gud vil have en verden at følge med i og have mennesker, der har mulighed for frit at takke ham og elske ham, så må han give afkald på at være forudvidende og altvirkende.
Men han er stadig almægtig, for almagt og styrelse er ikke nødvendigvis kædet sammen.