Gud som forklaring og betydning

GROSBØLL-SAGEN: Der findes ikke andet end fortolkninger, vil Thorkild Grosbøll måske hævde. Hertil kan man svare: Jo, der findes rigtige, og der findes forkerte fortolkninger

"Hvem fanden tror på Gud som forklaring?", spørger Thorkild Grosbøll i en svensk avis. Det gør jeg, vil jeg gerne bekende.

Der skal Gud til at forklare, hvad der sker i Jesu liv. Der skal Gud til at forklare verden. Og der skal Gud til at forklare mit eget liv.

Det fremgår klart af Det Nye Testamente, at Jesu venner føler sig tvunget af det, Jesus siger og gør, til at tro på, at Gud står bag ham. Der er ingen vej udenom for dem: Der skal Gud til at forklare, hvad der foregår.

Thorkild Grosbøll vil sandsynligvis hævde, at det ville de aldrig være kommet på, hvis de ikke i forvejen havde haft Gud som betydnings-horisont. Der er jeg uenig med ham - selvom vi ikke har nogen mulighed for at spørge dem, og selvom det selvfølgelig er rigtigt, at de i forvejen havde Gud med i deres liv. Men hvis vi kan forestille os, at de ikke havde haft det, så ville de af det, der foregik, være kommet på tanken om Gud, vil jeg hævde.

Hvorfor kom så ikke alle på den tanke, vil man måske spørge. Det kan jeg ikke svare på. Det Nye Testamente taler om forhærdelse, hvilket må forstås som en så forfejlet eller forkrampet gudsforestilling, at den ikke levnede plads til at knytte Jesus og Gud sammen. Det kunne være grunden. Eller måske kom de på den tanke, men valgte at afvise den. Det afgørende er: Gud skal til for at begribe Jesus.

Og Jesus lærer os selv, at der skal Gud til at forklare verden: Se himlens fugle, læg mærke til markens liljer, siger han. Det er da ikke for forklaringens skyld, kan man sige - nej, det er for forkyndelsens skyld, men den står på skuldrene af eller viser tilbage til forklaringen.

Det er det, som Brorson har lært af Jesus: Hvad skal jeg sige spørger han igen og igen om alle verdens utrolige fænomener. Ordene fattes ham, indtil han pludselig slår sig for panden og udbryder: O Gud, hvor er din visdom stor, din godhed, kraft og rige. Så finder han ordene. Der skal simpelthen Gud til at forklare verden. Det gælder ikke kun fuglene og liljerne, det gælder også dna-koden i menneskets celler.

Og der skal Gud til at forklare mit eget liv. Det skal jeg spare læserne for at uddybe.

Gud er ikke en forklaring; "gud" er en fortolkning eller tydning, vil Thorkild Grosbøll indvende. Men her kommer vi så til, hvad jeg ikke tror på. Jeg tror ikke på den totale dikotomi (begrebsmodsætning, red.) mellem forklaring og betydning. Betydning er naturligvis noget, vi tillægger tingene og begivenhederne, men den har en sammenhæng med, hvad de er.

En betydning er ikke bare noget, jeg beslutter mig til, hvor jeg lige så godt kunne vælge noget andet - betydningen pånøder sig os. Der findes ikke andet end fortolkninger, vil Thorkild Grosbøll måske hævde.

Hertil vil jeg svare: Jo, der findes rigtige, og der findes forkerte fortolkninger. Anderledes sagt - der overgår os ting, hvor vi må udbryde: Her er kun én forklaring mulig.

Det er korrekt, at Bibelen ikke er en detaljeret forklaring på, hvordan verden f.eks. blev skabt. Dens anliggende er at åbne øjnene for verdens og vores livs betydning. Og det gør den gennem beretningen om Jesu liv - og videre derfra: gennem beretningen om jødefolket og gennem fortællingerne om urtiden. Nej, Bibelen med dens tale om Gud er ikke (kun) en forklaring. Men den bevæger sig anelsesfuldt helt derud, hvor forklaring og betydning får tag i hinanden. Og dér, men heller ikke før, standser den og bliver til lovsang.

Var det ikke tilfældet (at forklaring og betydning nåede hinanden), så fandtes forklaring slet ikke, vil jeg sige. Og så fandtes betydning heller ikke. Så derfor skal jeg altså gerne svare på Grosbølls spørgsmål: Jeg tror (også) på Gud som forklaring. Og det vil jeg sætte lige så meget trumf på, som han gør på sit spørgsmål.

Niels Henrik Arendt er biskop over Haderslev Stift