KAN MAN HOLDE gudstjeneste uden Gud? Ifølge Kristeligt Dagblad ønsker skolerne religionsfri julegudstjenester. Baggrunden for artiklen var en undersøgelse fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.
Og lektor Brian Arly Jacobsen benyttede undersøgelsen til at problematisere den kristne forkyndelse i skoletiden, idet der kunne opstå ”potentiale for konflikt mellem skoler og kirker”.
Jacobsen var også medforfatter til en kronik i Kristeligt Dagblad, hvoraf det fremgik, at kun 24,4 procent af Danmarks skoler havde deltaget i undersøgelsen.
Her kunne man jo gætte på, at det nok mest er de kirkekritiske skoler, der har deltaget i undersøgelsen. Hvis jeg handler på nettet, så medvirker jeg også kun i den efterfølgende brugerundersøgelse, såfremt jeg er utilfreds med varen. Og det kunne jo nemt være forklaringen på, at hele 75,6 procent skolerne ikke fandt det ulejligheden værd at deltage i skole-kirke-analysen.
Kristeligt Dagblads artikel er blevet livligt kommenteret på de digitale medier, og på Uriasposten har mange læsere begivet sig ud i motivforskning og konkluderet, at de tværkulturelle resultater ligner en ikke specielt kærlig hilsen til den danske folkekirke. I 2008 slog bemeldte Brian Arly Jacobsen i øvrigt kristendommen i hartkorn med islam i Berlingske.
Hvad angår lektor i pædagogik Steen Nepper Larsen, så har jeg endnu til gode at gribe ham i at udtale noget fordelagtigt om folkekirken, og efter behørige finter kunne lektoren da også meddeler Kristeligt Dagblads læsere, at skolens julegudstjenester er ”åndelig tvang”.
Og det er jo da knubbede ord i december måned. Men der er også andre, som skælder og smælder, og hvor det ikke kræver udsøgt gehør at fornemme baggrunde og bevæggrunde.
Der var således Kåre Traberg Smidt, advokat og tidligere folketingskandidat for Venstre, som nu er blevet medlem af Alternativet og i Politiken begrundede det med Venstres manglende anstændighed over for asylsøgere og respekt for menneskerettighedskonventioner.
Debatten fortsatte på DR 2/Deadline, hvor Venstre-manden Jakob Engel-Schmidt ræsonnerede, at Kåre Traberg Smidts kvote af selvkritik måtte være opbrugt, eftersom Traberg i Berlingske for nylig advokerede for at stramme asyllovgivningen og opsige de internationale konventioner.
Havde romanforfatteren Honoré de Balzac en pointe, da han skrev, at visse jurister ødelægger evnen til at drage rigtige logiske slutninger, fordi de vænner sig til at plædere lige så godt for det ene synspunkt som for det andet?
Det kan man diskutere, men det står ikke til diskussion, at kritikeren Bettina Heltberg i Politiken gav den i rollen som moralsk orakel, da hun annoncerede sit partiskifte fra Socialdemokraterne til SF.
For her benyttede hun lejligheden til at revse alt til højre for midten og antyde, at regeringernes asylpolitik bevægede sig i retning af Hitlers regimente: ”Jeg siger det ligeud: Der var også ro i Tysklands koncentrationslejre, som folk jo ikke var kommet frivilligt til - her er tale om asylansøgere, der kommer helt frivilligt, og for at forhindre det må regeringen gøre det mindst muligt attraktivt at komme hertil - er De med?”.
Det var der nok en del læsere, der ikke var, for Heltbergs klumme var en jungle af associationer, omend hendes vrissende moralisme og den stejle kategoriske konklusion ikke var til at tage fejl af.
Men er sagen så enkel? Ikke hvis man spørger forhenværende politiinspektør Henning Hansen. I Kristeligt Dagblad hævdede han i modsætning til Heltberg, at asylpolitikken ødelægger Danmarks fremtid, og han sluttede derfor sit læserbrev således: ”Undskyld, børn og børnebørn”.
Karl Ove Knausgård skriver i ”Min kamp”, at mange kommentatorer nu om stunder har travlt med at spotte nazismen her og der og alle vegne og alligevel sætter kikkerten for det blinde øje:
”Hvis det onde kommer, kommer det ikke i formen af 'de' som noget fremmed, vi let kan afvise, det vil komme i formen af 'vi'. Det vil komme som det rigtige.”
Og det er da en betragtning, der nok kan sætte gang i eftertanken, ikke?
Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter