Guds interesse for sex kan ligge på et meget bestemt sted: forplantningen

Gud kan være vægelsindet. Nogle gange bliver det hele for meget for Gud, når menneskene opfinder nye og for Gud bizarre måder at leve deres liv på, som han tilsyneladende slet ikke havde overvejet fra begyndelsen

Gud har sikkert den seneste uge overvejet, om hele lgbt+-bevægelsen er et progressivt fremskridt mod en bedre verden eller udtryk for en katastrofal deroute i hele den vestlige verdens moral.
Gud har sikkert den seneste uge overvejet, om hele lgbt+-bevægelsen er et progressivt fremskridt mod en bedre verden eller udtryk for en katastrofal deroute i hele den vestlige verdens moral. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Det har været Pride-uge i København og dermed tid til den årligt tilbagevendende diskussion om, hvor mange forskellige seksuelle præferencer og nye komplekse samlivsformer vi kan holde til, før fællesskabet bryder sammen. Samtidig sad jeg og genlæste dele af Det Gamle Testamente og faldt derved over et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem analyserne i landets dagblade og så Guds overvejelser om, hvad hans udvalgte folk har gang i. Særligt tre steder var lighederne slående.

For det første vil den Gud, vi finder i Det Gamle Testamente, jo i udgangspunktet gerne give plads til menneskets frie udfoldelse. Gud er large.

Men Gud er også vægelsindet. For nogle gange bliver det hele for meget for Gud, når menneskene opfinder nye og for Gud bizarre måder at leve deres liv på, som han tilsyneladende slet ikke havde overvejet fra begyndelsen. Som da Kain pludselig dræber sin egen bror. Gud havde godt nok forinden opfundet døden, men Gud havde tilsyneladende ikke i sin fjerneste fantasi forestillet sig, at mennesket dernæst opfandt drabet. Og så må Gud pludselig til at opfinde etiske love og regler til at begrænse menneskets moral eller mangel på samme.

På samme måde har Gud sikkert den seneste uge overvejet med sig selv, om hele lgbt+-bevægelsen er et progressivt fremskridt mod en bedre verden eller udtryk for en katastrofal deroute i hele den vestlige verdens moral. Hvornår er nok nok for Gud?

For det andet er Gud selv skiftevis progressiv og konservativ. Den ene dag synes han at overlade al frihed og endda en stor del af sin almagt til mennesket, men dagen efter fortryder han, bliver formynderisk og insisterer på autoritet, tradition, ritual og troskab over for slægten.

I Danmark forsøger vi at ramme en balance mellem det progressive og det konservative. De fleste danskere gør det nok ikke for at behage Gud, men fordi han/hun/hen/de er bekymrede for samhørighedskraften i samfundet.

Men er de to ting egentlig så forskellige?

Vi ved fra utallige beretninger i Det Gamle Testamente, at når folket har bevæget sig for langt væk fra deres fælles værdier for hurtigt, så kommer Guds straf prompte, og samfundet falder fra hinanden. Det er vel det, de fortællinger forsøger at lære os.

For det tredje er der den bemærkelsesværdige detalje, at Det Gamle Testamentes Gud er næsten sygeligt optaget af menneskets seksualliv. Det er her, mere end noget andet sted, Gud ønsker at være med. Og det er her, Gud for alvor kan blive rasende, når mennesket ikke lever op til hans etiske standarder.

I udgangspunktet havde Gud jo blot skabt ét køn, som han selv stod i et intimt forhold til. Men da Adam begyndte at kede sig (fordi Gud åbenbart ikke var interessant nok), opfandt Gud et køn mere. Så var de tre. Men Gud blev til sin egen skuffelse og vrede med det samme holdt udenfor. Sidenhen blev det vigtigt for Gud, hvordan forhuden på drengebørn så ud, og senere igen om kvinderne var fødedygtige. Den del blander Gud sig overraskende ofte i. Jeg har ikke engang tal på, hvor mange heteroseksuelle kvinder Gud gennem tiden har gjort gravide. Men det er åbenlyst meget vigtigt, at det sker. Endda i en sådan grad, at det er svært at finde et sted i Bibelen, hvor Gud fordømmer nogen som helst form for anderledes seksualitet, hvis det ikke var, fordi den ikke førte til forplantning.

Med andre ord er Gud tilsyneladende overraskende ligeglad med menneskers seksuelle præferencer. Også her er Gud large. Og tolerant. Det må vi så at sige selv ligge og rode med. Men barnløshed har Gud til gengæld oparbejdet noget nær nultolerance over for.

Jeg ved ikke, hvor det placerer Gud i forhold til Pride og lgbt+. Så længe de får børn, er det tilsyneladende o.k. Og mon ikke Gud kan hjælpe med det?

Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, højskolelærer, ph.d. Christian Hjortkjær, famlierådgiver og forfatter Lola Jensen, leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet Katrine Frøkjær Baunvig og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.