”I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias' hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.”
Lukasevangeliet 1, 39-45
Det har altid irriteret mig, at disse linjer ikke er med, når søndagens tekst til anden tekstrække læses. Det er jo her, vi finder årsagen til glæden og lovprisningen, som strømmer ud af Marias mund, samtidig med at vi her finder begrundelsen for at omtale Jomfru Maria som ”min Herres mor” (Guds mor). Endvidere taler disse få linjer deres tydelige sprog om, at et foster ikke bare er et svangerskabsprodukt, men et barn, hvad det jo også er ifølge juraen. Et ufødt barn er nemlig arveberettiget.
Kaj Munk nævner et sted mystikeren Henrik Suso (1295-1366), som havde den ejendommelige skik, at han trådte til side og bøjede sig ærbødigt, når han mødte en kvinde, som var med barn. Frugtsommelig – det var det smukke ord, som i sin blev brugt, og som siger meget mere end ordet gravid, som bare betyder tung.
Kaj Munk sagde om den frugtsommelige kvinde: ”Jeg synes, hun er livet nærmere, end vi mænd nogensinde kommer. Hun bærer den hemmelige påskrift: ’Se, jeg er livets tjenerinde; mig ske som det vil’.”
I søndags fejrede vi Mariæ Bebudelse, og det er jo her, det afgørende under sker. Gud bliver menneske, da Maria undfanger. Det er ved undfangelsen, inkarnationen sker.
Kvindens store betydning må vi som kristne understrege. ”Kun en pige” hedder første bind af Lise Nørgaards erindringer, for da den førstefødte viser sig at være en pige, betragter hendes far det som ”en fejlleverance”. Det er bestemt ikke bibelsk at se sådan på det! Og når det gælder Jomfru Maria er hun den, som alle slægter skal prise salig. Fordi hun troede.
Frede Møller er pastor emeritus