”For at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.”
Paulus’ Brev til Filipperne 2, 10-11
”Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning imod mig,” sagde Jesus, da hans disciple overfusede en kvinde, der ofrede en kostbar nardussalve på ham.
Beretningen er en af prædiketeksterne til Palmesøndag. Her var der en kvinde, som havde set, hvem Jesus er. ”Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen,” sagde Jesus. Hun salvede ham som kongen, der var parat til at lide, dø og blive begravet!
Intet var for godt, når det drejede sig om at hædre ham og sige ham tak, og Jesus fortsatte med at sige, at hvor som helst i verden, evangeliet prædikes, skal også det, hun havde gjort, fortælles til minde om hende. Hvorfor mon det? Fordi det siger noget om, at troen ikke bare er en mening, men et helt nyt liv. Det var troen, som fik hende til at handle, som hun gjorde, ligesom det er troen, der handler, når evangeliet vil ud i al verden. Budskabet om Jesus Kristus er ikke forbeholdt de få udvalgte, men skal forkyndes overalt.
Guds vej gik nedad, da Guds søn ydmygede sig, blev menneske og lydig til døden på et kors, som vi bliver mindet om det i den stille uge. ”Langfredag var en bitter dag, men skøn var påskemorgen,” hedder det i en salme af Adam Oehlenschläger (DS 537, 4).
Guds vej gik opad, da Gud ophøjede ham og skænkede ham navnet over alle navne, så han en dag kommer tilbage på himlens skyer.
Nu går Guds vej udad, fordi troen ikke gemmer sig, men vil deles! Troen vil deles, når det drejer sig om brød til de sultne, og troen vil deles, når det drejer sig om at få flere med. Altid må målet være, at ”hvert knæ skal bøje sig i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre.”
Indtil det sker, vil vi synge disse linjer:
Da på dit ord skal det gladeste budskab udbredes,
også ved os skal der vej for dit åsyn beredes,
så overalt
Jesus, som frelser påkaldt,
du skal med knæfald tilbedes.
(Den Danske Salmebog nummer 318, vers 4)
Frede Møller er pastor emeritus.