I REGERINGENS UDSPIL til en gymnasiereform bliver begyndersprogfagene presset af strukturen for studieretningerne. Mange gymnasieelever vælger i dag begyndersprogene spansk og kinesisk, men det bliver markant vanskeligere, hvis regeringens udspil vedtages.
Og dette sker endda på trods af regeringens ambitioner om at styrke elevernes globale kompetencer og imødekomme samfundets behov for sproglige kompetencer i en globaliseret verden.
Charlotte Rønhof, Dansk Industri, har i Kristeligt Dagblad den 24. maj foreslået at indføre spansk som fortsættersprog – det vil sige at indføre spansk som andet fremmedsprog fra folkeskolens 5. klasse, så eleverne kan fortsætte med at lære sproget i gymnasiet.
Problemet med forslaget er bare, at det først kan være fuldt indfaset i skoleåret 2024/2025, hvis 5. klasse- eleverne får mulighed for at vælge sproget fra skoleåret 2017/2018.
Og hvad med de andre begyndersprog? Det virker mere som en skrivebordsløsning end en gennemtænkt plan for, hvordan de unges sprogkompetencer sikres i fremtiden. Det er en skam, at man ikke tænker mere helheds‑ orienteret, for det kan få dramatiske konsekvenser for den enkelte elev og landets evne til at konkurrere på det globale marked.
Derfor er det nødvendigt, at regeringens forslag til studieretninger udvides. Der bør skabes bedre muligheder for at vælge for eksempel begyndersprog og kombinere dem med andre typer fag. Det er også nødvendigt at forpligte skolerne til at koordinere deres udbud bedre, så oprettelsen af hold med såvel begynder- som fortsættersprog kan sikres.
Regeringens udspil prioriterer fortsættersprogene, som kan vælges som studieretningsfag i både kunstneriske, sproglige og samfundsvidenskabelige studieretninger. Det er dog langtfra alle folkeskoler, der udbyder andet end tysk som andet fremmedsprog. Reelt vil regeringens styrkelse af sprog derfor mest være en styrkelse af tysk.
I stedet bør man passe på bredden i gymnasiernes fagudbud – også hvad angår sprogfagene. Det er vigtigt, at eleverne også i fremtiden har gode muligheder for at vælge sprog med en global rækkevidde.
Vi ved fra utallige undersøgelser og universiteternes lukninger af sprogstudier, at den sproglige mangfoldighed lider i denne tid. Det har Danmark ikke råd til i en mere og mere globaliseret verden.
Annette Nordstrøm Hansen er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening