Prøv avisen
Debat

Gymnasielektor: Bevar de kulturbærende fags selvstændighed

"Mit opråb til politikerne er: Bevar fagenes selvstændighed og vis, at almen dannelse også er vigtig for fremtidens studerende og borgere i en globaliseret verden," skriver gymnasielektor Dorte Larsen.

Hvis konflikter kun betragtes politisk, økonomisk og sociologisk, har man ikke forstået hvilken afgørende rolle religion spiller for majoriteten af verdens befolkning. Dette så vi et tydeligt eksempel på ved Muhammed-krisen, skriver gymnsielektor Dorte Larsen

Regeringen har I sit forslag til en gymnasiereform valgt at sammenlægge tre kulturbærende fag: historie, religion og oldtidskundskab til ét fag, som 3.g-eleven skal eksamineres i. En såkaldt historie-humanistisk faggruppe.

Som gymnasielærer i religion og historie må jeg se måbende til. Er regeringens mål at uddanne studenter, som med huen på hovedet skal marchere i samlet flok til DTU til stor glæde for Dansk Industri? Skal vi give køb på den almene dannelse i gymnasieskolen og kun omfavne naturvidenskaben? Det er sørgeligt at opleve, at de alment dannende fag nedprioriteres og illustrerer et manglende udsyn.

Religionsfaget i gymnasiet spiller en afgørende rolle for at give eleverne indsigt i, hvor stor betydning tro har for det enkelte menneske såvel som for samfundet i den globaliserede verden, hvis vi vel at mærke kigger ud over gærdet i andedammen. Hensigten med faget er desuden at give eleverne en forståelse og tolerance over for anderledes tænkende, hvilket må siges at være vigtigt for fremtidens verdensborgere.

Vi lever i Danmark i ét af de mest sekulariserede lande i verden, omend vi har en statskirke. Danske unge menneskers religiøsitet begrænser sig for majoritetens vedkommende til at blive konfirmeret (ofte for gavernes og festens skyld) og gå i kirke juleaften. Danskerne er blevet kulturkristne. Her i den postmoderne tidsalder er danskerne dog blevet bekendte med en religiøs diversitet, netop på grund af globaliseringen.

Således er danske unge som gamle begyndt at shoppe i det religiøse supermarked, hvor det er normalt at have en Buddha-figur stående i haven, gå i kirke ved de kristne højtider, søge alternative østlige behandlingsmetoder og så videre. Denne tendens hænger uløseligt sammen med den stigende individualisering i det postmoderne samfund.

Sådan ser det religiøse landskab anno 2016 ud i dagens Danmark. Men kigger vi ud over andedammen og dele af det europæiske kontinent, ser det straks anderledes ud. En mellemøstlig og nordafrikansk muslim tager sin religion langt mere alvorligt, katolicismen er essentiel for en sydamerikansk livsopfattelse, inderens kastesamfund kan føres tilbage til én af hinduismens grundlæggende religiøse myter, i Kina er den mest solgte bog efter Maos Lille Røde Bibelen og så videre. Religion betyder faktisk noget for størstedelen af verdens befolkning.

Religion og kultur hænger uløseligt sammen. Kan vi analysere og fortolke dansk kultur uden at tænke Luther og Grundtvig med? Kan vi tale om mellemøstlige konflikter uden også at have islam med i billedet? Kan vi tale amerikansk præsidentvalg uden også at tale om, hvilken religion kandidaten tilhører? Kan vi forstå indernes tankesæt og handlemåde uden at have en forståelse for den hinduistiske etik? Det mener jeg ikke.

Hvis vi som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) hævder, at religion hører til i privatsfæren og ikke har noget at gøre i politik, så begrænses forståelsen for andre folks kulturer og tankemåder i den globaliserede tidsalder. Hvis konflikter kun betragtes politisk, økonomisk og sociologisk, har man ikke forstået, hvilken afgørende rolle religion spiller for majoriteten af verdens befolkning. Dette så vi et tydeligt eksempel på ved Muhammed-krisen.

Det er i religionsundervisningen i gymnasiet, at ekstremisme og fundamentalisme undersøges og diskuteres. Fænomener, som er yderst relevante og som sætter en politisk dagorden i Europa. Bare for at nævne et eksempel.

Ved at blande de tre fag sammen i én gryde får eleverne ikke mere kulturel dannelse, men desværre en blandet pærevælling, hvor fagene mister deres selvstændighed og på længere sigt deres agtelse og betydning blandt eleverne. Kunne man forestille sig en lignende situation med fagene kemi, fysik og matematik?

Mit opråb til politikerne er: Bevar fagenes selvstændighed og vis, at almen dannelse også er vigtig for fremtidens studerende og borgere i en globaliseret verden.

Dorte Larsen, lektor i religion og historie i gymnasiet, Nordborggade 5, 2. tv., København Ø