Gymnasierektor: Nye karakterkrav rammer de svageste og øger ulighed

Vi kan ikke være bekendt at dømme de unge ude på baggrund af nogle karakterer, de har fået som 13-15-årige, og som samfund kan vi virkelig ikke være bekendt at skabe endnu mere ulighed.

Regeringens uddannelsesreform vil øge uligheden, mener en rektor. Her er børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på besøg på Hvidovre Gymnasium sidste år.
Regeringens uddannelsesreform vil øge uligheden, mener en rektor. Her er børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på besøg på Hvidovre Gymnasium sidste år. . Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

”Den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.”

Det citat fra Matthæusevangeliet tænker jeg på, når jeg følger den nuværende debat om regeringens tanker om et karakterkrav på 6 til ungdomsuddannelserne.

For DEA har lige udgivet rapporten ”Karakterkrav på gymnasiale uddannelser”, der viser, at et øget karakterkrav særligt vil ramme de unge fra ressourcesvage familier med hjem uden bogreoler og samtalekøkkener – og det vil ramme unge af udenlandsk herkomst.

Dem har vi mange af på Nyborg Gymnasium, og vi sætter en ære i at hjælpe dem alle godt på vej i livet – og de fleste klarer sig rigtig godt bagefter.

Regeringen vil indføre det her karakterkrav for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse (dem har vi også på Nyborg Gymnasium).

Jeg er enig i målet om flere unge på erhvervsuddannelserne, men ikke i metoden. Hvis man vil have unge til at gå en anden vej, så skal det være ved at lave jordens bedste erhvervsuddannelser, som de unge ikke kan lade være med at tage – fordi de har et fantastisk socialt og fagligt miljø. Men den her metode er helt sort, og den vil betyde, at 28 procent af de hhx'ere og 12 procent af stx'erne, jeg dimitterer til sommer, slet ikke ville være kommet ind på skolen (20 procent på landsplan). De dejlige, håbefulde og dygtige unge mennesker vil jeg virkelig savne, fordi det her ikke er en eliteskole, men et krøllet og mangfoldigt sted, hvor alle skal kunne tage den uddannelse, de drømmer om. Og de fleste klarer sig godt og får en god eksamen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet en undersøgelse til Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforening, som også viser, at et højere karakterkrav ved indgangen til gymnasiet vil betyde, at vi får færre ansøgere til velfærdsstatens kerneopgaver: 38 procent af de studerende på uddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske ville ikke være kommet i gymnasiet med et karakterkrav på 6 til stx, hf, hhx og htx.

Elever, som bliver optaget på en ungdomsuddannelse (stx, IB, hhx, og htx) med mellem 5 og 6 fra grundskolen, klarer sig godt! 78 procent gennemfører gymnasiet, 70 procent tager efterfølgende en videregående uddannelse, og dem, der har mellem 5 og 6 fra grundskolen, gennemfører hyppigere en professionsuddannelse som for eksempel pædagog, lærer eller sygeplejerske.

Højere karakterkrav skaber også et endnu mere ulige og skævt Danmark, fordi unge fra kommuner på Fyn, Sydsjælland, Sønderjylland og Nordjylland ikke ville kunne komme i gymnasiet, mens unge fra store byer med højtuddannede forældre ville. Så skoler uden for de store byer vil lukke, uligheden i uddannelse vil stige, og skolerne vil på ingen måde afspejle samfundet i forhold til køn, etnicitet eller social baggrund.

Vi kan ikke være bekendt at dømme de unge ude på baggrund af af nogle karakterer, de har fået som 13-15-årige, og som samfund kan vi virkelig ikke være bekendt at skabe endnu mere ulighed.

Henrik Vestergaard Stokholm er rektor på Nyborg Gymnasium.