Den 6. juni udsendte Helle Thorning-Schmidt (S) synspunktet "Total ligestilling af homoseksuelle". Ligestilling som sådan er der ikke noget galt i. Alle mennesker er lige, uanset politisk, religiøs eller seksuel overbevisning, køn, alder og etnisk oprindelse.
Men det betyder ikke, at alle har krav på at få enhver institution tilpasset sine ønsker og krav. Det er vel ganske rimeligt, at enhver, der ønsker tilknytning til en kristen kirke, bøjer sig for at det, der står i Bibelen, som er denne kirkes fundament. Lige så naturligt er det, at enhver, der ønsker at være medlem af en fodboldklub, accepterer, at spillerne ikke må tage bolden med hænderne. Der er grundlæggende regler for enhver sammenhæng.
Men så er der jo det med gyngerne og karrusellerne. Måske er der flere stemmer at hente blandt de homoseksuelle og deres støtter i landet, end der er hos os, der blot ønsker, at kirken får lov til at bygge på sit oprindelige fundament og ikke en generel folkelig stemning.
Det er et personligt valg at leve som aktiv kristen. Som kristen kan jeg bruge kirken på kirkens præmisser. Det er også et personligt valg at leve som aktiv homoseksuel. I dagens Danmark kan homoseksuelle par leve i et registreret partnerskab.
Men det burde være åbenlyst for enhver, at kirken på ingen måde kan velsigne et parforhold mellem to mennesker af samme køn, da det på alle måder strider mod kirkens eget fundament. Jeg forstår slet ikke, hvorfor homoseksuelle par så inderligt ønsker at få en kirkelig velsignelse, når deres måde at leve på ikke stemmer overens med kirkens lære? Jeg er klar over, at denne debat vil vare ved og ved, og at enighed er en umulighed. Men jeg ærgrer mig over, at en visionær og dynamisk politiker som Helle Thorning-Schmidt så klart vælger side på dette følsomme område.
Men det er jo nok lige præcis det med gyngerne og karrusellerne igen ...
Mikael Arendt Laursen,
Elboparken 5,
Pjedsted,
Fredericia