Prøv avisen
Debat

Hån, spot og latterliggørelse er ikke vejen frem

Ligesom muslimer tager afstand fra terrorisme i islams navn, vil Niels Krarup også tage afstand fra de folk, der bruger ytringsfriheden til latterliggørelse og hån af andre. Arkivfoto. Foto: Thorsten Strasas/Corbis

Ligesom unge muslimer tager afstand fra terrorister med sloganet "not in my name", vil Niels Krarup også sige "ikke i mit navn" til de, der bruger hån, spot og latterliggørelse som adgangsprøve for fremmede til et "ytringsfrit" demokrati, skriver han

”NOT IN MY NAME.” De fire ord er motto for en kampagne, som vil samle unge muslimers protest mod terrorister, der ”på islams vegne” spreder terror og død. Hvis du googler udtrykket, får du på 0,66 sekunder 114 millioner links.

Men de samme ord bruger jeg selv over for Morgenavisen Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør Flemming Rose og andre, der vil bruge ”hån, spot og latterliggørelse” som adgangsprøve for fremmede til et ”ytringsfrit” verdsligt demokrati. Over for dem har jeg selv længe tænkt: ”Ikke i mit navn!”.

I SKOLEN LÆRTE JEG JO, at satire og ironi (vendt mod nazisme og tysk besættelse) var kernestof i illegale blade. Men samtidig blev jeg præget for livet af den unge digter Morten Nielsens digt ”Skæbne” fra besættelsestiden om ”Tykke”, der var blevet mobbet i sin skoletid:

”Nu ta'r du hævn! Nu går du/ med skrårem og støvler på,/ du løfter en arm, og det skinner/ i øjnenes blege blå./ For had og hån og trusler,/ det kan et menneske ta'/ men ikke det, nej aldrig:/ Det og grines a'“”/ Nu er du noget, Tykke!/ Mand og partikammerat./ Og hvis vi en dag skal til muren,/ så er din hånd parat./ Parat til at smadre et knojern/ ind i min mund, når du slår,/ for nu vil du dræbe, Tykke,/ alle de onde år./”

Mit liv blev senere præget dybt af nogle år dér, hvor Boko Haram nu er i gang med et folkedrab ... i Nigeria. Heldigvis fortalte en ældre kollega mig tidligt, at dér måtte jeg aldrig bruge ironi: ”Husk altid, at selvom afrikanske venner gerne driller hinanden godmodigt, sårer vestlig ironi dem dybt - hvis de overhovedet forstår den.”

Så jeg bliver nødt til at sige fra: ”I am not Charlie.” Jeg er ikke Charlie. Og det franske satireblads kryptiske titel-henvisning til ”Radisernes” Charlie Brown er absurd: Søren Brun vil være ven med alle og forstå deres følelser. Hans tegner, Charles Schultz, var engang søndagsskolelærer, selvom han senere lagde afstand til traditionel kristendom.

CHICAGO TRIBUNE citerede Charles Schultz i hans nekrolog den 14. februar 2000: ”The best theology is probably no theology...” men han tilføjede: ”... just love one another.” (den bedste teologi er nok ingen teologi ... bare elsk hinanden, red.) Charlie Hebdo husker måske nok det første, men har glemt eller ignorerer det sidste og vigtigste.

Så jeg ser det klart for mig: Søren Brun, der ligesom jeg selv er godt 70 år gammel, rækker fra sin favoritlænestol ud efter tv-fjernbetjeningen og slukker for nyhederne fra Frankrig. Så klør han sørgmodigt sin hund Nuser bag ørerne, sætter sig med et suk ved sin computer og begynder et læserbrev til sin daglige avis - og vælger de samme ord i sin overskrift, som jeg indledte mit med: Ikke i mit navn!