Håndtryk, halregler og hævnporno – værdidebatten kører for fuld skrue

Alt imens Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) i Berlingske forklarede, at hun ikke ønskede at officielt at modtage Irans ambassadør, når han ikke ville give hånd til hende, pågik der også en debat om håndtryk i Fyens Stiftstidendes spalter, skriver Kristian Østergaard i ugens debat

Asmaa Abdol-Hamid, integrationsmedarbejder ved Fyns Politi, ønsker ikke at give håndtryk til mænd.
Asmaa Abdol-Hamid, integrationsmedarbejder ved Fyns Politi, ønsker ikke at give håndtryk til mænd. . Foto: Ole Frederiksen/Polfoto.

Alt imens Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) i Berlingske forklarede, at hun ikke ønskede officielt at modtage Irans ambassadør, når han ikke ville give hånd til hende, pågik der også en debat om håndtryk i Fyens Stiftstidendes spalter.

Fyens Stiftstidendes leder bagatelliserede, at integrationsmedarbejder ved Fyns Politi, Asmaa Abdol-Hamid, pure nægter at give håndtryk til mænd. En læser – Mona Askær – protesterede mod avisens lederartikel: ”Et håndtryk er det, der i vores kultur er tillidsskabende.” Mens en anden læser – Susanne Hagelberg – anførte, at Abdol-Hamid nærmest anmoder om en fyringsseddel. Og på Facebook karakteriserede det socialdemokratiske folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen det manglende håndtryk som ”primitiv diskriminerende adfærd”.

Til Fyens Stiftstidende meddeler politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen, at alle politiets ansatte fremover skal give hånd, sådan som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har understreget det. Så mon ikke Fyns Politi snart skal ansætte en ny integrationsmedarbejder?

En tilsvarende værdidebat udspandt sig i Aarhus, hvor et flertal i byrådet forbød kønsopdelt svømning i Gellerupbadet. I Århus Onsdag skrev sognepræst Carsten Clemmensen imidlertid, at halregler, der tilgodeser kvindesvømning, ikke var noget anslag mod ligestillingen: ”Det kan man vist alene påstå, hvis man svømmer på ryggen og har mistet orienteringen,” mente han.

Langtfra alle debattører delte dog Clemmensens opfattelse af, hvad det vil sige at være velorienteret. Således skrev Berlingskes debatredaktør, Anne Sophia Hermansen, at modstanderne af byrådets beslutning har indgået en fatal alliance med en bedaget patriarkalsk kultur, som forsøger at diktere, hvordan danske kvinder skal indrette deres liv. Og i Kristeligt Dagblad pointerede lektor i statskundskab, Jens Peter Frølund Thomsen, at politikerne på ingen måde kunne tage let på den kønsopdelte svømning i Gellerupbadet, for ”i sin yderste konsekvens kunne etniske danskere jo også sige, at de ikke ville svømme med indvandrere.”

Denne synsvinkel anlagde også Kristeligt Dagblads debatredaktør, Johannes Henriksen, idet han på lederplads skrev, at ”når et flertal af politikere og et flertal af vælgere lægger vægt på kulturel tydelighed for at undgå udviklingen af et parallelsamfund, er det ikke udtryk for provinsialisme, men derimod for rettidig omhu.”

”Uge sex” kalder organisationen Sex & Samfund med rettidig omhu uge seks, og organisationen har udsendt undervisningsmateriale til folkeskolen om ”Rettigheder online/offline”. Det handler om det, der bliver kaldt for hævnporno. Det er et emne, som endog statsministeren har kommenteret på Facebook, hvor han understreger, at digitale sexkrænkelser er en alvorlig forbrydelse, hvorfor regeringen vil hæve strafferammen markant.

Men i Berlingske maner børnepsykolog John Halse til besindighed vedrørende deling af nøgenbilleder. Halse siger til avisen, at ”det er ikke synd for dem, når de kommer og er kede af, at deres nøgenbilleder er blevet delt – for vi har fortalt dem, hvilke konsekvenser det kan have.” Halse slår fast, at unge mennesker slet ikke skal dele nøgenbilleder. Men hvorfor skal de overhovedet tage billeder med erotisk motiv? Usikre teenagere kan jo få den opfattelse, at man nærmest bør lade sig fotografere i erotisk positur, og at det kun er problematisk, hvis ondskabsfulde ekskærester deler materialet på de sociale medier.

Ja, for hvad er idéen med denne omsiggribende nøgenfotografering? Er billederne beregnet på at skulle ledsage årets julehilsen til familie og venner? Eller bliver de gemt i en forfængelig forventning om, at børnebørnene engang skulle have interesse i dem?

Motivet er uklart. Men der er næppe tvivl om, at politi, politikere og presse ville have et problem mindre på denne stressede klode, hvis alle fulgte opfordringen fra Berlingskes læserbrevsskribent Erik Walter Nielsen: ”Så lad dog være med at tage og sende intime billeder.”

Ugens debat skrives på skift af højskoleforstander Jørgen Carlsen og præst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.

Modstanderne af Aarhus Byråds beslutning om at forbyde kønsopdelt svømning har indgået en fatal alliance med en bedaget patriarkalsk kultur, mener Berlingskes debatredaktør, Anne Sophia Hermansen.
Modstanderne af Aarhus Byråds beslutning om at forbyde kønsopdelt svømning har indgået en fatal alliance med en bedaget patriarkalsk kultur, mener Berlingskes debatredaktør, Anne Sophia Hermansen. Foto: Lars E. Andreasen