Bertel Haarder: Jeg er ikke imod religioner, men giv Gud, hvad Guds er ...

Jeg er slet ikke på det hold, der mener, at der er for meget religion i det offentlige rum, skriver folketingsmedlem Bertel Haarder (V), efter at hans borgerløfte har mødt kritik fra blandt andre formanden for Det mellemkirkelige Råd

Formanden for Det mellemkirkelige Råd, Mogens Mogensen, er ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad ”stærkt kritisk over for idéen om, at Grundloven står over religioner”. Men er det ikke netop Grundloven, der sikrer religionsfriheden, spørger Bertel Haarder (V)
Formanden for Det mellemkirkelige Råd, Mogens Mogensen, er ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad ”stærkt kritisk over for idéen om, at Grundloven står over religioner”. Men er det ikke netop Grundloven, der sikrer religionsfriheden, spørger Bertel Haarder (V). Foto: Jens Welding Øllgaard.

HELE TO GANGE understreger jeg religionsfriheden i mit udkast til et mere tydeligt borgerløfte, som blev bragt i Berlingske den 6. november. Alligevel bliver det i Kristeligt Dagblads artikel den 11. november til, at jeg er imod religioner. Formanden for Det mellemkirkelige Råd, Mogens Mogensen, er ifølge artiklen ”stærkt kritisk over for idéen om, at Grundloven står over religioner”. Men er det ikke netop Grundloven, der sikrer religionsfriheden?

Muslimen og shariaforsvareren Sherin Khankan ser helt anderledes på sagen. Hun udtaler til Berlingske samme dag, at ”religiøse regler aldrig kan stå over demokratiet og menneskerettighederne”.

I USA, som er det land i verden, hvor der er størst frihed og respekt for religiøse bevægelser, sværger skolebørn og nye borgere troskab til flaget, Grundloven og staten, som jo netop beskytter borgernes frie gudsdyrkelse.

Har Mogens Mogensen glemt evangeliet om at give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er? Har han glemt Jakob Knudsen, der i ”Den gamle præst” forsvarer, at samvittighed og tro kan begrunde et lovbrud, men gerningsmanden må tage sin lovmæssige straf? Måske er han imod formuleringen om, at religionsfriheden ”ikke beskytter religioner, men mennesker, herunder konvertitter”? Men det er jo netop, hvad hele den frie verden har kæmpet for i FN- systemet, hvor især islamistiske diktaturstater har villet sætte mennesket i anden række. Formålet med mit udkast er jo ikke at ændre, men at tydeliggøre den formulering, der blev til i min tid som integrationsminister. Er der andre end nynazister og tilhængere af Islamisk Stat og Hizb ut-Tahrir, der kan have noget imod de nævnte demokratiske værdier?

Vi har for længst tydeliggjort, at skoler skal forberede eleverne til et samfund med ”frihed og folkestyre” (jeg formulerede det selv). Det skete for at udelukke statstilskud til nazistiske, islamistiske og kommunistiske skoler. Nu foreslår jeg, at vi også er mere tydelige over for dem, der gerne vil have indfødsret og adgang til det demokratiske fællesskab.

Til orientering for Mogens Mogensen og andre: Jeg er slet ikke på det hold, der mener, at der er for meget religion i det offentlige rum. Jeg er enig med den lutherske præstedatter Angela Merkel om, at problemet ikke er for meget islam, men for lidt kristendom.

Bertel Haarder (V) er folketingsmedlem og tidligere minister.