Kan man som præst, imam eller forkynder gifte folk uden at have viden om de mest grundlæggende familieretlige regler i Danmark? For trossamfund uden for folkekirken har svaret indtil nu faktisk været ja, men i denne uge sender jeg et lovforslag i høring, som strammer vilkårene for at opnå vielsesbemyndigelse.
Forslaget er et i en række efter den politiske aftale om religiøse forkyndere, som et flertal af Folketingets partier blev enige om i dette forår. Hvis forkyndere uden for folkekirken ønsker den autoritet, som vielsesbemyndigelsen giver, skal de gennemføre et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.
Lige præcis dette krav var der så bred støtte til, at hele seks partier står bag forslaget.
Her i avisen har man i den seneste tid imidlertid kunnet læse skarp kritik af forslaget. Lad mig derfor her svare på de stillede spørgsmål.
Hvad er begrundelsen for, at forkyndere uden for folkekirken skal på kursus, før de kan få vielsesbemyndigelse?
I virkeligheden synes jeg snarere, man kunne vende spørgsmålet om: Hvorfor kan forkyndere uden for folkekirken vie folk, uden der er krav om et mindstemål af viden om familieretlige regler i Danmark? At vie folk er en myndighedshandling, som giver forkynderen en særlig autoritet over for brudeparret. Når man kan foretage en myndighedshandling, må man have et mindstemål af viden om regler og retsopfattelser, herunder ligestilling i forhold til børn, skilsmisse med videre.
Hvorfor rejses der tvivl om for eksempel frikirkepræsters viden om samfundsforhold?
Det gør der heller ikke. Det er ikke det, der er tale om. Men man kan jo på samme måde sagtens være en udmærket og sikker bilist, uden at man har fået teoriundervisning. Alligevel har vi besluttet, at kørekort kan man altså ikke få uden at have fået teoriundervisning. Frikirkepræster har sædvanligvis god viden om danske samfundsforhold – men der sker ingen skade ved at formalisere den viden til deltagelse i et kortvarigt kursus.
Hvorfor skelnes der mellem præster i folkekirken og for eksempel frikirker?
Præster i folkekirken får igennem deres uddannelse et fundamentalt kendskab til den relevante civilretlige lovgivning for for eksempel ægteskab, deres arbejde som begravelsesmyndighed, regler og rammer om, hvordan kirkebogen skal føres. Det er mere omfattende, end hvad frikirkepræster skal igennem, men det nye forslag gør dog forskellen mindre.
Er vi ikke alle lige danske, om vi er inden for eller uden for folkekirken?
Jo, helt bestemt. Forslaget har ikke noget med danskhed at gøre. Det har med ret og rimelighed i forhold til en bemyndigelse til at vie nogen at gøre.
Hvorfor ophøjes lige præcis vielsesbemyndigelsen til det mest centrale, når det handler om religionsudøvelse og anerkendelse?
Det gør det heller ikke. Trossamfund kan sagtens regne vielsesbemyndigelsen for mindre væsentlig. De kan også opgive den. Men det er den eneste rettighed, forkyndere for trossamfund uden for folkekirken kan få, som har civilretlige konsekvenser. Det står naturligvis trossamfundene helt frit for at tillægge vielser den religiøse betydning, de selv synes, den skal have.
Tror regeringen, at radikalisering og undergravning af samfundet stopper, hvis trossamfund uden for folkekirken holdt op med at vie folk?
Nej, overhovedet ikke. Men regeringen ønsker at understrege, at er man en autoritet i et trossamfund, som ønsker at vie folk, og som menigheden må formodes at lytte til, skal man naturligvis have et basalt kendskab til, hvilke regler der gælder i Danmark.
Når kurset er slut, skal forkynderne jo underskrive en erklæring om, at man vil overholde dansk lovgivning. Betyder det, at forkyndere uden for folkekirken også skal vie for eksempel homoseksuelle?
Nej. Som bekendt har folkekirkens præster mulighed for at sige nej til vielse af homoseksuelle, ligesom de også kan være imod kvindelige præster. Det er en umistelig del af forkyndelsesfriheden. Det gælder fuldt ud også forkyndere i andre trossamfund.
I Grundlovens paragraf 67 står, at borgere har ret til frit at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning. Hvorfor er et krav om et kursus og efterfølgende underskrift på erklæring om, at man vil overholde dansk lovgivning ikke i strid med den paragraf?
Der er ingen indskrænkninger i religionsfriheden med dette forslag. Man kan fortsat tro og tænke, hvad man vil. Man skal huske, at kursuskravet kun gælder forkyndere, der søger om bemyndigelse til at kunne vie folk. At gøre det er ikke bare en handling, der er uvedkommende for det omgivende samfund. Det er tværtimod en handling med civilretlige konsekvenser.
Men tilbage står jo, at der – trods dette forslag – stadig er meget få muligheder for at kontrollere, hvad der foregår i lukkede rum?
Ja, det er der. Men symboler er vigtige. Det hed sig også, at man ikke kunne lovgive sig ud af forældres revselsesret over for deres børn. Det foregår jo inden for hjemmets fire vægge. Men hvad er sket? At slå sine børn er ikke længere acceptabelt. Så signaler og symboler i forhold til, hvad vi vil acceptere, virker rent faktisk.
Bertel Haarder (V) er kirke- og kulturminister
