Prøv avisen

Hal Koch er stadig aktuel

DEMOKRATI: I dag for 100 år siden blev teologen og højskolemanden Hal Koch født. Der er brug for Hal Kochs tanker på flere fronter, og de bør eksporteres til udlandet

Hvad er demokrati? Spørg en hvilken som helst skoleelev i Danmark, og du får svaret. Demokrati er »at stemme om det«. Hvor mange er for, og hvor mange er imod? Godt, vi har en afgørelse.

Men helt så entydigt er det jo ikke. Demokrati handler nemlig også om at begrænse »flertallets diktatur« og de flestes ret. Demokrati er i høj grad også at tage hensyn til mindretal. Har de fleste ret? Eller er de bare flest?

Debatten om demokratiet er demokratiets forudsætning. Da Hal Koch oprettede Krogerup Højskole, var det netop for at styrke bevidstheden om demokratiet og for at styrke ungdommens respekt for hele den demokratiske tanke. Efter fem års besættelse var der et tomrum, som skulle udfyldes, og det var afgørende at morgendagens politikere og ledere var i stand til at tænke demokratisk.

Hal Kochs kongstanke var, at demokrati er beslutninger baseret på diskussioner og samtale. Det demokratiske samfund kommer ikke alene gennem institutioner som parlament, domstole og fri presse. Der skal også være et demokratisk sindelag, der udfolder sig i hverdagen gennem holdningsdebatter - og alle beslutninger skal respektere de umistelige værdier, som vi kender fra den europæiske oplysningstid og humanisme. På den måde var Hal Koch en tidlig repræsentant for det samfundssyn, som vandt frem i efterkrigstiden, hvor man under indtryk af verdenskrigens rædsler begyndte at definere de universelle menneskerettigheder, der blev forankret i det mellemfolkelige FN-samarbejde.

I praksis vil der naturligvis altid være behov for afstemninger i et demokrati - men den åbne forudgående diskussion er forudsætningen for, at en afstemning kan være demokratisk. Samtidig må man huske, at flertalsafgørelser ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med demokratiske standarder, hvis de bruges til at gennemføre beslutninger, der bryder med humanismens respekt for mennesket. Et flertals opbakning kan f.eks. ikke retfærdiggøre folkemord som en »demokratisk« handling.

I disse år bliver vi mindet om, at demokrati ikke kommer af sig selv, og at demokratiske standarder skal vedligeholdes selv i de mest demokratiske samfund. Efter terrorangrebene den 11. september 2001 har vi måttet indse, at intet er selvfølgeligt - og at også demokratier kan fejle. I krigen mod terrorismen er der således en række tilfælde, hvor borgernes retssikkerhed er bragt i seriøs fare, og selv mediernes frihed er under pres. Det er altafgørende, at vi værner om vores eget demokrati - hvordan skal vi ellers kunne formidle det til andre? På Krogerup Højskole forbereder vi derfor sammen med Fredsfonden og Dansk PEN en oversættelse af Hal Kochs »Hvad er demokrati?« til arabisk. Målet er at udgive den i Irak som et supplement til en demokratisk samfundsudvikling med oprettelse af uafhængige domstole m.m. Vi må nemlig huske på, at genopbygning ikke kun handler om oprettelse af institutioner og bygning af broer - det er afgørende, at vi får skabt kimen til en demokratiforståelse, for det er den, der skal bære det irakiske samfund fremad. Hal Koch skrev sin bog for at udfylde et tomrum efter nazismen, og vi tror, at den endnu i dag har relevans for samfund, der på samme måde skal finde demokratisk fodfæste.

Hal Koch er en vigtig demokratifilosof, og det er interessant at gøre et tankeeksperiment om, hvor han ville have placeret sig i den kultur- og værdikamp, der udfolder sig i dag. Hans samfundsengagement var enormt. Som teolog havde han rødder i det kirkelige arbejde, og som forfatter og højskolemand var han aktiv i oplysningsarbejdet og samfundsdebatten. Han forenede altså kristendommen med humanismen, og danskheden med det internationale. Hvor ville vi finde ham i dagens debat?

Jeg tror, at vi ville finde ham i et vejkryds, hvor der er for lidt færdsel i dag. Nemlig der, hvor det bedste af Grundtvig og den lutherske kristendom forenes med en sekulær humanisme og en frisindet tolerance over for tidens udfordringer. Hal Koch ville vende sig imod angsten for globalisering og indvandring. Han ville håndhæve det synspunkt, at hvis man mener de danske værdier alvorligt, må man også være parat til at gå fra holdning til handling - og danske værdier kan nu engang ikke nøjes med at omfavne danskere.

Demokrati er naturligvis »at stemme om det«. Men hvis afstemninger skal give mening som demokratisk metode, er det altafgørende at man ved, hvad man stemmer om og kan forholde sig kritisk til det. Derfor er den åbne samfundsdebat og den kritiske samtale ikke til at komme uden om - og derfor afhænger demokratiets kvalitet også af den enkeltes vilje til at ville være med.

Vi har brug for Hal Koch på flere fronter. Han har ikke kun bud til samfund, der skal kaste undertrykkelse og ufrihed af sig og lære demokratiet at kende. Hans opfordring til samtale og debat handler lige så meget om vedligeholdelsen af vores eget samfunds kvaliteter.

I dag uddeles for første gang Krogerup Højskoles Hal Koch Pris. Prisen er indstiftet i anledning af 100-året for skolens stifter og første forstander. Den uddeles for at påskønne en væsentlig indsats, der giver ny ilt til demokratiet.

Mette Geil er forstander på Krogerup Højskole