Prøv avisen
Debat

Halal-luja for frikadeller og mangfoldighed

Tak til Randers Byråd for at holde os fast på, at vi som kristne kan nyde og glædes over verdens mangfoldighed, fordi vi har frihed til at være os selv, skriver debattør. Foto: Mads Nissen

Debatten om svinekød i vore institutioner og halal-slagtningen af alt dansk fjerkræ stikker dybere og er mere afgørende, end den blot fortjener at affejes med lidt forloren humor og latterliggørelse, mener Ole Bach Piekut

FRIKADELLEKRIGEN. Sådan blev det med vanlig dansk humor benævnt, da byrådet i Randers vedtog, at der skulle serveres svinekød i kommunens institutioner. Det lyder ikke særlig alvorligt. På samme vis finder den standende debat om halalslagtning af stort set alt tilgængeligt fjerkræ i Danmark også kun hån og latterliggørelse blandt venstrefløjens altid så politisk korrekte.

Også blandt kirkens præster synes debatten uvæsentlig, for Kristus har jo selv sagt, at det ikke er, hvad vi kommer ind i munden, men hvad der kommer ud af den, der gør os urene - og så er er der vel ikke mere suppe at koge på den pølsepind?

Hvad er der måske i vejen med mangfoldighed og multikultur. Det er jo vejen frem i den moderne, progressive del af verden, som vi regner os iblandt. Der er da herligt at få lidt liv i kludene i den gamle danske madkultur. Og jeg skal da være først til at indrømme, at jeg gerne sætter tænderne i en falafel eller en pizza med snydebacon i form af halalslagtet kalkun.

Det er fint. Og al ære og pris til Muhammed, der trolig slynger pizza og kebab over disken den ene sene nattetime efter den anden, så hungrende ungersvende kan stille sulten efter nattens udskejelser.

Det er da herligt, at vi deler vores kultur med hinanden. Men for at kunne dele sin kultur og sætte pris på andres, må man først og fremmest kende sin egen. Ligesom man nogle gange først lærer at elske og kende sit land, når man er rejst fra det og ser det udefra, eller ligesom man først for alvor mærker kærlighedens længsel, når man er adskilt fra sin elskede.

Kender man, og sætter man pris på den kultur, der har båret en ved sin barm, er det måske knap så ligegyldigt og latterligt, at der i køledisken kun forefindes fjerkræ slagtet efter den islamiske lovreligions forskrifter.

For så er der jo ikke længere tale om at dele kultur med hinanden, og da slet ikke om mangfoldighed. Deri ligger kernen i debatten. For de, der i højeste toner lovsynger mangfoldigheden, slår med deres velmenende humanistiske arrogance et slag for en monokultur, der i sit dna er kodet til erobring.

Vi ønsker globalisering og mangfoldighed - men hvor mangfoldigt er det, når man ikke kan få stegt flæsk med persillesovs på Nørrebro, men kun de selvsamme falafler, som man købe i hele verden?

Debatten om svinekød i vore institutioner og halal-slagtningen af alt dansk fjerkræ stikker dybere og er mere afgørende, end den blot fortjener at affejes med lidt forloren humor og latterliggørelse. Det handler i bund og grund om, at den danske kultur og levemåde lige så stille bliver udskiftet med en ganske anden.

Med en kultur, der ud over halalslagtet kød og forbud mod svinekød også billiger ægteskaber mellem børn og voksne og selvmordsangreb på civile. Der mødte cirka 700 mennesker (hovedparten unge mænd) op til den islamiske terrorist Omar el-Husseins begravelse.

Den mellemøstlige kultur, der driver på islam, ønsker ikke at dele, inspireres eller kende sig selv. Den ønsker kun at overtage, erobre, erstatte. Den er derfor det modsatte af mangfoldighed, og det kan aldrig blive et mangfoldighedsprojekt at fremme den i Danmark.

Derfor tak til Randers Byråd for at holde os fast på, at vi som kristne kan nyde og glædes over verdens mangfoldighed, fordi vi har frihed til at være os selv. Så håber vi bare, fjerkræslagterierne følger trop, så der atter kan blive mangfoldighed og frit valg i køledisken.

Ole Bach Piekut, sognepræst, Fåborgvej 20, Vester SkerningeWWDe, der i højeste toner lovsynger mangfoldigheden, slår med deres velmenende humanistiske arrogance et slag for en monokultur, der i sit dna er kodet til erobring.