Halalkød og undertvingelse. Debat om spiseregler egner sig ikke som værdikamp

Det er rationalitet og ikke eftergivenhed, som får Hvidovre Hospital til at vælge halalkød, mener dagens debattør.

Arkivfoto: Halal-slagtet lam i arabisk slagterforretning. Foto: Francis Dean

Det behøver ikke at være eftergivenhed over islam, når man på Hvidovre Hospital serverer Halal-slagtet kød for alle patienter, også for de kristne, som hævdet både af Kirsten Sarauw og Rachel Adelberg Johansen i Kristeligt Dagblad den 26. juli.

Der kan være tale om den ganske rationelle og fornuftige overvejelse, at det er bedre og lettere at tilberede noget mad, som alle patienter vil kunne spise, end risikere at noget bliver afvist af en større gruppe mennesker.

At der heri også kan ligge et hensyn til religiøse traditioner er da yderst prisværdigt. Kristne har jo ikke problemer med at spise halal-slagtede kyllinger eller oksekød.

LÆS OGSÅ: Diskrimination: Lad nu offerkortet ligge

En hospitalsledelse bør holde sig fri af den kulturkamp, som vildfarne kristne og andre islamofober hele tiden fyrer op under. En sådan ledelse tænker forhåbentlig på, at dens anliggende er at gøre folk raske. Og i en situation, hvor det givetvis kan knibe med appetitten, er det væsentligt, at patienterne får noget, de gerne vil spise.

Kirsten Sarauws forslag om at tvinge muslimer til at affinde sig med en dansk madkultur er både stupid og ukristelig. Den vil desuden næppe være fremmende for det helbredende formål, en indlæggelse har. Derfor burde man nok snarere gå den modsatte vej og udbrede Hvidovre Hospitals eksempel. Også på daginstitutioner er det ret væsentligt, at børnene får noget at spise.

Dansk madkultur er hele tiden under forandring. De røde pølser har igennem snart mange år været udsat for kritik. Tilsætningsstoffer og fedtindhold har ikke just gjort svinekød til sundhedseksperters foretrukne anbefaling. Sådanne forhold kan også have indflydelse på, hvad man på hospitaler og i institutioner vælger at tilbyde. Men det bør dog ikke lægges islam til last. Kritikken heraf bør rettes et andet sted hen.

Nu drejer det sig egentlig heller ikke om kød, ifølge Kirsten Sarauw. Det handler om magt og undertvingelse. På symbolplanet., som hun siger. I så fald er det ikke en magt, der udøves fra islams side. Det er for det første ikke dem, der bestemmer, hvad der serveres, men en dansk hospitalsledelse. For det andet er der ingen muslimer, der vil have noget imod, at vi spiser ikke-halalslagtet kød eller svinekød. Hvis vi som kristne føler os intimideret af islams spiseregler, så er det, fordi vi grundlæggende er usikre på vores egen kultur og den magt, den giver os til at være, hvad vi er.

En sådan større tiltro til, hvad og hvem vi selv er, kan vi ikke opnå ved at kritisere islam. Den skal udgå fra vores egne kristne værdier og ikke fra islam. Hvis vi vil indlade os på en værdikamp med hensyn til spiseregler, så er det altså ikke kristne værdier, vi forsvarer, men islams.

Den symbolmagt, kristne må forsvare og kæmpe for, ligger andre steder. Hvilket ikke betyder, at der ikke bør tages hensyn til vores danske spisevaner på institutioner og sygehuse. Men spørgsmålet egner sig ikke til en værdikamp. På det område vil kristendommen komme til kort.

Fra muslimsk side vil man kunne undre sig over, at der bliver lagt op til en værdikamp på et område, der ikke betyder noget for den ene part, men kun for den anden. I så fald er man på vej til at gøre indtagelse af ikke-halalslagtet kød og leverpostej til en bekendelseshandling og dermed ændre den kristne selvforståelse. Først dermed har vi jo virkelig ladet os undertvinge af islam.

Peter Grønlykke,sognepræst ved Sct. Marie Kirke,Rosengade 18,Sønderborg