Forleden havde nærværende dagblad en stort opsat forsideartikel under overskriften ”Halal kan blive næste kapitel i værdikamp om national madkultur”. Det bør ikke ske!
Pr. 1. januar 2015 var vi 5.659.715 personer her i landet. Heraf var 4.400.754 eller 77,8 procent registreret som kristne. I modsætning hertil var 263.800 eller 4,7 procent registreret som muslimer. Spørgsmålet må derfor være: Hvad er problemet?
I århundreder har vi her i landet været beriget med forholdsvis mange jøder. Der har aldrig været problemer med jøderne og danske madvarer. Muslimerne derimod kræver betydelige dele af den danske madproduktion lagt om efter muslimske normer og traditioner.
Jeg finder det dybt krænkende, at vi i Grundtvigs fødeland stort set ikke kan købe industrielt slagtet fjerkræ, der ikke er halalslagtet. En ikke ubetydelig del af oksekødet er ligesom lammekødet halalslagtet. Det kan ganske enkelt ikke være rimeligt. Meningseliten stærkt suppleret af venstrefløjspartierne i hele EU har gjort det lovligt, at fødevarer produceret i Judæa og Samaria mærkes med en advarende mærkat.
Lad det være sagt med det samme: Der er ingen forskel på kødet - det smager og tilberedes som almindeligt dansk slagtet kød. Men eftersom den bøn, som en certificeret imam hver morgen fremsiger, når slagtningerne begynder, kun har en følelsesmæssig (religiøs) betydning, så forbeholder jeg mig min ret til at kræve, at det kød, vi her i huset tilbereder og spiser, ikke er besmittet med muslimske bønner.
Det må være min ret som kristen dansker at kunne købe madvarer, der ikke udelukkende er forberedt for 4,7 procent af landets befolkning. Jøderne finder uden problemer en løsning med hensyn til slagtning, og det bør muslimer også kunne. Man siger: Hvor der er vilje, er der vej!
Et forhold, som meget bekvemt forbigås, er, at de danske slagterier, der har en aftale med sådanne certificerede imamer, der mumlende fremsætter deres muslimske bønner, betaler ikke ubetydelige beløb til de muslimske trossamfund her i landet.
Som forbrugere er vi altså, uden at det oplyses, med til at finansiere muslimernes aktiviteter - også for eksempel moskébyggerierne her i landet. Det må være helt legitimt at forlange den samme type og størrelse advarsel som, den israelernes produkter mærkes med.
For kort tid siden var der et mægtigt røre, fordi man på visse slagterier ikke havde fået renset maskinerne tilstrækkeligt - der blev for eksempel sporet en anelse hestekød i andre kødprodukter. Så var Fanden løs i Laksegade. Naturligvis skal madvarer mærkes korrekt. Vi må forlange, at kød, der er muslimsk ”velsignet”, tydeligt adskiller sig fra kød til det almindelige danske marked.
Ejvind Bitsch, Hestehøje 18, Kalundborg