Hamlet og Holger Danske må vige pladsen: Renæssancen havde sin helt egen wonderwoman på Kronborg

DR 1-dokumentar om Sophie af Mecklenborg portrætterer en driftig forretningskvinder, der var bevidst om sit eget merværd

Sophie af Mecklenburg er kaldt danmarkshistoriens grimmeste, grådigste og grummeste dronning! Men DR 1-dokumentaren "På sporet af dronningerne" portrætterer Nordeuropas rigeste kvinde som en driftig kvinde. - Foto: Klaus Nedergaard/DR
Sophie af Mecklenburg er kaldt danmarkshistoriens grimmeste, grådigste og grummeste dronning! Men DR 1-dokumentaren "På sporet af dronningerne" portrætterer Nordeuropas rigeste kvinde som en driftig kvinde. - Foto: Klaus Nedergaard/DR.

De fleste mennesker forbinder nok først og fremmest Kronborg med Hamlet og Holger Danske. Men hvis man har set tredje afsnit af Liv Thomsens dokumentarserie på DR 1, ”På sporet af dronningerne”, må Hamlet og Holger dele pladsen om opmærksomheden med dronning Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Kronborg blev bygget af hendes mand, Frederik II, og han overvejede ligefrem at opkalde det imponerende slot på kanten af Øresund efter sin unge dronning. Sådan gik det ikke, Kronborg blev Kronborg og ikke Sophienborg.

Men der er en historie at fortælle om den unge, tyske fyrstedatter, der som purung blev gift med den 38-årige danske konge, og den fortælling folder Liv Thomsen fornemt ud i dokumentaren.

Ægteskabet blev efter alt at dømme lykkeligt. I en alder af 25 år var hun mor til syv børn, og som 31-årig blev hun enke. Hun tabte efter sin mands død en flerårig politisk magtkamp med adelen om, hvem der skulle regere landet, indtil den 11-årige Christian IV blev gammel nok til at være regent. Det slog hende imidlertid ikke ud, tværtimod: Som enke udfoldede hun med Lolland-Falster som base dygtigt sit potentiale som godsejer, administrator og entreprenør. Hun endte som Nordeuropas rigeste kvinde.

Eftertidens mandlige historikere har dømt Sophie hårdt som grisk, grådig og lige lovlig entreprenant. Det billede der tegnes i dokumentaren, er billedet af en dygtig og driftig kvinde, der fik det meste ud af sin jord, sine dyr og sine fæstebønder. Hun var opdraget som fyrste, og sådan agerede hun, samtidig med at protestantiske ideer om arbejdsomhed, nøjsomhed og nytte også prægede hendes virke. Breve viser hende som en omsorgsfuld og kærlig mor. Hun lånte sin søn Christian IV penge til hans dyre krige, og ifølge rygterne var det morens penge, der satte Christian IV i stand til at bygge Rundetårn og Børsen.

Hun var som andre herremænd på den tid ikke mild mod sine fæstebønder og stod hårdt på sin eneret til træer, dyr og fugle i sine skove. Hun interesserede sig for ny teknologi, lagde om til stordrift, solgte korn og kvæg til Nordtyskland, byggede møller og grundlagde stutterier, optimerede og skar ned. Som Liv Thomsen udtrykker det, en wonderwoman: ”En enkedronning i fuld kontrol og bevidst om sit eget merværd”. Det vidner en anetavle i Klosterkirken i Nykøbing Falster også om. Til gengæld er hun end ikke nævnt på kongens gravmæle.

Alt i alt en historie, der er værd at få fortalt igen og få fortalt med sans for den driftige kvinde. Historien om Sophie af Mecklenburg er ikke kun historien om en kvindeskæbne fra 15-1600-tallet. Det er også Danmarkshistorie, hvis spor man kan eftersætte. Så ud over en velfortalt historie får man også gode ideer til historiske udflugtsmål i Danmark og en fornemmelse af forbindelseslinjerne på kryds og tværs i landet. Sophie er den, der knytter Kronborg og Nykøbing Falster sammen.

Birgitte Stoklund Larsen er stiftskonsulent og foredragsholder.