Prøv avisen
Julefred

Mandlig imam: Debatten om kvindelige imamer blev redet frem på den danske kulturarvs bølger

De to imamer Sherin Khankan og Waseem Hussain stod i spidsen for en teologisk strid om kvinders rolle i islam, da førstnævnte i starten af 2016 åbnede Mariam Moskéen, hvor kvinder leder fredagsbønnen. Foto: Polfoto

De to imamer Sherin Khankan og Waseem Hussain stod i spidsen for en teologisk strid om kvinders rolle i islam, da førstnævnte i starten af 2016 åbnede Mariam Moskéen, hvor kvinder leder fredagsbønnen. Er de blevet klogere af debatten – og har den rykket noget?

”Hun bliver nogle gange dæmoniseret af andre muslimer, men hun tager ikke til genmæle ved at dæmonisere andre”

Waseem Hussain, formand for Dansk Islamisk Center og fængselsimam. Har du lært noget af debatten om Mariam Moskéen?

”Debatten viser, at der til stadighed i den danske folkesjæl er et ønske om at hjælpe enhver, der har brug for hjælp. Man føler, at de muslimske kvinder har brug for hjælp, og når der så kommer den her debat om kvindemoskéer, vil man gerne hjælpe.

Problemt er bare, at internt så ønsker det store flertal det ikke. De har hverken brug for den her hjælp eller den her kamp.”

Hvorfor vakte debatten så stor opsigt?

”Det gjorde den, fordi den har en genkendelighed i forhold til den danske kulturarv. Hele kvindeoprøret og ligestillingskampen, som man selv har gennemgået i kristendommen, vil man gerne kanalisere over på islam og muslimerne. Debatten er simpelthen redet frem på den danske kulturarvs bølger.”

Har debatten flyttet noget?

”For mig personligt har debatten ikke rykket noget. At kvinder skal have plads i moskéerne er noget, som jeg allerede er opmærksom på.

Debatten har måske rykket noget for folk, der ikke er muslimer og ikke ved, hvordan moskéerne virker, og for dem, der deler Sherin Khankans religionsforståelse. Men det rykker ikke noget for alle dem, som ikke er enige med hende. Vi er ikke blevet mere overbevist.”

Har dine synspunkter til emnet ændret sig?

”Nej, hvis jeg skal være helt ærlig.”

Hvad var Sherin Khankans bedste argument?

”Jeg kan godt forstå – og det vil jeg gerne medgive – at der findes moskéer, der ikke giver plads til kvinder. Men jeg er fundamentalt uenig i hele præmissen, for hun gør det til et problem alle steder, og det passer ikke. Tværtimod er det hos os især mændene, som vi har svært ved at få til at komme til arrangementer i moskéen.”

Hvis du skal sige noget pænt om Sherin Khankan, hvad skal det så være?

”Hun er et imødekommende, oprigtigt menneske, som arbejder hårdt og ihærdigt, og så har hun opnået resultater og succes med det, hun kæmper for. Det viser, at folk kan realisere de ting, de gerne vil. Om man så er enig eller ej, det er jo en anden sag.

Hun bliver nogle gange dæmoniseret af andre muslimer, men hun tager ikke til genmæle ved at dæmonisere andre. Det synes jeg er ret flot.”

Det er tid til nytårsforsætter. Som debattør, hvad vil du blive bedre til i 2017?

Jeg vil gerne kunne forstå hvad modpartens bekymring eller intention er, og kigge mere på det, frem for de valgte ord. Man skal se hjertet bag ordenen, og ikke se sig blind på ordene.

"Han gør et fantastisk stykke arbejde i fængslerne som fængselsimam, hvor han udøver islamisk sjælesorg."

Sherin Khankan, religionsociolog og imam i Mariam Moskéen. Har du lært noget af debatten om Mariam Moskéen? 

”Jeg har lært, at kompromis er et nødvendigt redskab i en verden, hvor mennesker har forskellige idéer om, hvad der er værdifuldt. Og det, at vi valgte at holde fredagsbøn kun for kvinder har vist sig at være rigtigt positivt. Når man skaber revolution eller forandring, som vi gør, fordi vi udfordrer patriarkalske strukturer, så er det vigtigt, at man ikke brænder sine broer – for hvis man brænder alle broerne bag sig, så kan man ikke være brobygger.”

Hvorfor vakte debatten så stor opsigt?

”I Skandinavien og Nordeuropa er det den første moské med kvindelige imamer, og for et år siden var mange ikke engang klar over, at kvindelige imamer var en mulighed – hverken ikke-muslimer eller muslimer. Det er klart, at når man introducerer noget, som folk slet ikke vidste eksisterede, så får det opmærksomhed. Derudover har vi rykket ved en magtstruktur, som mange ikke troede var mulig at rykke.”

Har debatten flyttet noget?

”Selvom den interne debat ikke umiddelbart ser ud til at have flyttet sig, så flytter en debat altid noget. Bare det at debattere muligheden af kvindelige imamer er en bevægelse. Med Trump i USA og bølgen af nye højreregeringer, der er ekstremt islamofobiske, repræsenterer Mariam Moskéen et godt modnarrativ, der har en mulighed for at ændre billedet af islam – ikke bare i Danmark, men i resten af verden.

Det bliver umuligt for folk at fastholde et billede af, at islam er reaktionær, når de kan se, er der er nogle, der gør det modsatte. Men også internt har vi fået en større legitimitet.

Efter dokumentaren omkring radikale moské-miljøer, da ringede Dansk Islamisk Center til os og hørte, om vi ville være medunderskriver på en pressemeddelelse, hvor vi tog afstand fra de her moskéer. Det sagde vi selvfølgelig ja til, og det viser, at de ser os om en aktiv medspiller, som man kan samarbejde med, trods uenigheder.”

Har dine synspunkter til emnet ændret sig?

”Nej, men kritikken har skærpet mine refleksioner omkring, hvordan det kan gøres forståeligt for flere, at der findes en islamisk tradition, der tillader kvindelige imamer.”

Hvad var Waseem Hussains bedste argument?

”Jeg har ikke mødt nogen valid kritik af det, vi gør.”

Hvis du skal sige noget pænt om Waseem Hussain, hvad skal det så være?

”Waseem gør et fantastisk stykke arbejde i fængslerne som fængselsimam, hvor han udøver islamisk sjælesorg. Og det er vigtigt for mig at understrege, at Mariam Moskéen ikke er et forsøg på at delegitimere de andre moskéer eller andre positioner. Tværtimod ønsker vi at skabe et rum, hvor der er plads til divergerende holdninger.”

Det er tid til nytårsforsætter. Som debattør, hvad vil du blive bedre til i 2017?

"Jeg prøver hele tiden at raffinere min sensitivitet. Ofte ligger der andet bag ordene, end det, der siges, og det tror jeg man skal være opmærksom på, for at få debatten væk fra det følelsesladede og hen imod det faktuelle. Jeg vil fortsat øve mig i at udvise større indlevelse og empati for dem, som jeg er uenige med."