Prøv avisen
Debat

Gotfredsen om Brinkmann: Han har en instinktiv forståelse for, hvilket morads vi står i

Svend Brinkmann, psykologiprofessor og forfatter og Sørine Gotfredsen, præst og forfatter. Foto: Polfoto

De to samtidstænkere Sørine Gotfredsen og Svend Brinkmann kom i heftig debat, da sidstnævnte i august udgav bogen ”Ståsteder”, hvis budskab ifølge præsten ”overser al religiøsitet” og derfor mangler svar på, hvad det er, man skal stå fast i. Hvad har de lært?

"Han har en instinktiv forståelse for, hvilket morads vi står i, og det tager jeg hatten af for"

Sørine Gotfredsen, præst og forfatter

Har du lært noget af debatten om selvudvikling og religiøsitet?

”Ja, jeg er blevet bekræftet i min formodning om, at den skillelinje, der går mellem at inddrage det guddommelige i sit livssyn og ikke at gøre det, bliver mere og mere central.”

Hvorfor tror du, at denne debat vakte så stor opsigt?

”Spørgsmålet om, hvorvidt mennesket kan finde sig til rette i verden uden Gud – og hvad prisen er for det – har altid været en af de mest centrale og eksistentielt uundgåelige debatter, der findes. I dagens Danmark er der en ret kraftig strømning, hvor mennesker gerne vil formulere noget om livet, der er afskåret fra Gud. Den tidsånd rammer Svend Brinkmann.”

Har debatten flyttet noget?

”Jeg tror på, at hver gang man indgår i en samtale, så skærper man andre menneskers bevidsthed og tankerækker. Det er vigtigt for mig, at den verdslige debat altid bliver belyst fra et teologisk og religiøst synspunkt.”

Har dine egne synspunkter på emnet ændret sig?

”Der er ikke noget grundlæggende, der har rykket sig. Men jeg har gjort mig nogle overvejelser omkring det påfaldende i, at en psykolog kan lykkes med at få så mange mennesker i tale ved at sige nogle grundlæggende ting, som præster har sagt i årtier. Det er tankevækkende.”

Hvad var Svend Brinkmanns bedste argument?

”Hans stærkeste kort er, at han bruger lige nøjagtigt det sprog, der kan få mennesker til at føle sig tiltalt. Hans ærinde kræver ikke, at man tror på noget, der rækker ud over forstanden eller fornuften, og det er hans store trumfkort. På mange måder er han umiddelbart set meget tæt på mennesker på et alment niveau, netop fordi hans budskab passer til måden, mange tænker på i dag.”

Har han ikke en pointe i, at man godt kan være et etisk forpligtet menneske uden at tro på Gud ?

”Jo, og jeg synes faktisk, han lagde ord i munden på mig ved at skrive, at jeg mener det modsatte. Jeg kunne aldrig drømme om at sige, at alle ikke-religiøse mennesker er dårlige mennesker. Det, som han sikkert har taget udgangspunkt i, er, at jeg tror på, at mennesket skal holdes fast af en fordring, vi ikke kan modsige, fordi det er en guddommeligt grundet fordring om at gøre det gode. Men det betyder ikke, at ikke-religiøse mennesker i det danske samfund med al deres fornuft, selvkontrol og grundlæggende kristne menneskesyn ikke er i stand til at gøre gode ting.”

Hvis du skal sige noget pænt om Svend Brinkmann, hvad skal det så være?

”Han er et begavet, belæst og velmenende menneske. Han er flittig, og han har sat sig for at være med til at hjælpe danskerne ved at oplyse dem om filosofi, historie og deres muligheder i livet. Det er alt sammen utroligt gode kvaliteter. Han har en instinktiv forståelse for, hvilket morads vi står i, og det tager jeg hatten af for – også selvom jeg har nogle kritikpunkter vedrørende hans måde at folde det ud på.”

Det er tid til nytårsforsætter. Som debattør, hvad vil du blive bedre til i 2017?

”Jeg vil gerne blive bedre til at lytte til det andet menneske i en debat uden forudindtagede tanker.”

"Hun er god til at argumentere, og hun er modig og villig til at repræsentere synspunkter, der er upopulære"

Svend Brinkmann, psykologiprofessor og forfatter

Har du lært noget af debatten om selvudvikling og religiøsitet, som din bog var med til at starte?

”Ja, det har jeg. For mig er det på en måde en del af min forskning at se på, hvilke reaktioner der kommer i kølvandet på mine bøger, fordi det siger noget om de spørgsmål, jeg er optaget af. Der kom reaktioner, jeg ikke havde forudset, for eksempel debatten om religion og om, hvorvidt man kan tale om det etisk korrekte uden at have blik for det religiøse.”

Hvorfor tror du, at denne debat vakte så stor opsigt?

”Min bog tematiserer de helt grundlæggende spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske, og om der er noget, man som menneske har pligt til at gøre, om man vil det eller ej. Derfor er det naturligt, at der kommer reaktioner.”

Har debatten flyttet noget?

”Ja, for vi fik mulighed for at diskutere livets store spørgsmål, som i de fleste medier – måske med undtagelse af Kristeligt Dagblad – aldrig får plads. Det er en kæmpe opmuntring, at den slags diskussioner er mulige.”

Har dine egne synspunkter til emnet ændret sig?

”Jeg er kulturantropologisk interesseret og ved godt, at når man ser rundt i verden, så er spørgsmål om etik og livets mening filtret ind i religion. Men forløbet har givet mig en indsigt i, at det også her i Danmark fortsat er en relevant debat.”

Hvad var Sørine Gotfredsens bedste argument?

”Hendes bedste argument er, at det med at stå fast på noget, der er væsentligt og har værdi, forudsætter en absolut autoritet. Det forudsætter noget, der skaber det, man skal stå fast på – en form for guddom. For hvis ikke der er det, er hendes argument, at ens handlinger blot bliver baseret på endnu flere mavefornemmelser – noget, som jeg jo ellers taler imod.”

Har hun ikke en pointe i det?

”Nej, for jeg mener, at der er en mellemposition mellem mavefornemmelser og det at bruge Gud som garant. Jeg tror på, at der kan være etik, værdi og formål i tilværelsen, hvad enten der er en Gud eller ej. Det står folk frit for, om de binder det op på religion. Men jeg er uenig i, at religion er en nødvendig forudsætning for, at der er noget at stå fast på.”

Hvis du skal sige noget pænt om Sørine Gotfredsen, hvad skal det så være?

”På mange måder er hun og jeg enige, for eksempel i hendes kritik af det, hun i sine bøger kalder den åndløse kultur. Hun er god til at argumentere, og hun er modig og villig til at repræsentere synspunkter, der er upopulære.”

Det er tid til nytårsforsætter. Som debattør, hvad vil du blive bedre til i 2017?

”Debattere lidt mindre, måske. Jeg vil hellere ses som en ekspert i psykologi og filosofi end en debattør, der kan stille op og diskutere hvad som helst.”