Han kalder dig ved navn!

”Jesus sagde til hende: ”Maria!” Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: ”Rabbuni!” – det betyder Mester.”

Johannesevangeliet 19,16

Maria var simpelt hen så skuffet.

I storfilmen ”Jesus af Nazaret” ser man hende, da hun for første gang blev klar over, hvem Jesus var. Ved bespisningsunderet, hvor Jesus forvandlede fem brød og to fisk, så der var mad nok til tusinder, stod hun med brødet i hænderne og brister i gråd. Et mislykket liv kunne hun se tilbage på, men nu mødte hun ham, som var kommet for at rette op på det ødelagte.

Og så endte det med Langfredag, hvor han hang på korset og døde. ”Vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel”, lød det fra to skuffede disciple, som var på vej til Emmaus, og sådan var det også for Maria. Selv da hun stod ansigt til ansigt med den opstandne, kunne hun ikke tro det. Det måtte være havemanden, mente hun, og derfor spurgte hun, hvor liget var blevet af, så hun kunne bringe det tilbage.

”Maria!” lød det da, og pludselig så hun, hvem det var, hun stod overfor.

”Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min,” lød det til profeten Esajas flere hundrede år før (Es. 43, 1). Nu oplevede Maria det helt konkret. Altså var håbet ikke slået ihjel, som hun troede. Nej, håbet lever! Det levende håb, som vi blev genfødt til i vor dåb.

”Lovet være Gud, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.” Sådan lyder det ved hver eneste dåb. Sådan lød det også den 27. juni 1948 ved døbefonten i Felsted Kirke syd for Aabenraa, og så lød mit navn for første gang. Når jeg som snart 74-årig står ved denne døbefont, kan jeg sige til mig selv: Det var her, det skete. Det var her, han kaldte mig ved navn og sagde: ”Du er min.” Det var her, jeg fik del i alt det, som Jesus Kristus vandt gennem sit hellige liv, sin lidelse, død og opstandelse. Det levende håb. Håbet om evigt liv. Døden får ikke det sidste ord, det gør livet.

Bare vent og se!

Det livets ord vi bygger på

trods orme, vind og vove:

At muld skal dødninger opstå

og Frelseren højlove.

(Den Danske Salmebog nummer 560, vers 1)

Bibelrefleksionen Ordet skrives af pastor emeritus Frede Møller.