Handel og miljø hænger sammen

WTO: Der kræves modigt lederskab på WTO's topmøde i Mexico, hvis fremtidens handelsregimer skal gavne både naturen, miljøet og u-landene. Topmødet begynder i dag

Politisk lederskab søges. Det er det første, der falder mig ind, når jeg kigger på opvarmningen til mødet i Verdenshandelsorganisationen, WTO, i Cancun, som starter i dag. Om 15 år skal der være sket store fremskridt på kloden, hvis det skal være min ideelle verden.

Det er en verden, hvor hasselmusen findes på danske marker. En verden, hvor rent drikkevand kommer ud af hanen. En verden, hvor alle mennesker har adgang til mad og vand. Og hvad har det så med WTO at gøre? Svaret er: en hel del.

Hasselmusen er blandt andet afhængig af pesticidfrie zoner. Rent drikkevand forudsætter langt mindre ammoniakudledning, mindre gødning og færre pesticider. Adgang for alle mennesker til mad og vand kræver en anden fordeling af de globale ressourcer. Disse tre ting handler om den landbrugsproduktion, vi har i den rige del af verden. Vi har valgt en model, der forudsætter en intensiv dyrkning af markerne og en stor produktion. Overskudsproduktionen dumpes så efterfølgende på andre landes markeder. Denne model er blevet opretholdt ved hjælp af landbrugsstøtte og støtte til eksport af overproduktionen. Til skade for både natur og miljø og for udviklingslandenes muligheder for udvikling.

Landbrugsområdet er hovedspørgsmålet, når 146 WTO-medlemslande mødes de næste fem dage her i Cancun. Der skal diskuteres, hvordan forskellige ordninger skal strikkes sammen i fremtiden. Støtteordninger er i princippet handelsforvridende og vil derfor blive diskuteret indgående på WTO-mødet, som jo grundlæggende handler om at udvikle fælles spilleregler på handelsområdet. Der er dog mange særinteresser på spil, når talen falder på landbrug, så det kræver nye tanker og især visionært udsyn, hvis fremskridt skal nås.

I dag hørte jeg så om en lille solstrålehistorie på landbrugsområdet kaldet bomuldsinitiativet. Fire vest- og centralafrikanske landes handelsministre arbejder sammen med den tyske udviklingsminister for en afskaffelse af al støtte til bomuldsproduktion. Initiativet går ud på at afskaffe støtten inden for tre år. I EU bruges der næsten syv mia. kr. om året i støtte til bomuldsproduktion, og der er stor modstand mod forslaget fra enkelte EU-lande. Det bliver derfor svært at få støtte til forslaget, men Tyskland vil gøre forsøget. Den tyske udviklingsminister er derfor på min helteliste i dag med sin afstandstagen til bomuldsstøtten. Nu koster det ikke tysk landbrug noget særligt, da støtte i EU på dette område hovedsageligt går til Grækenland og Spanien. Men hun talte med et mod, som viser, at hun har tænkt 15 år ud i fremtiden og set, hvorledes hun ønsker, at tingene skal se ud.

Bomuldssagen er et lille hjørne af landbrugsområdet, som perfekt viser de problemstillinger, der er, når vi taler om landbrug, både miljømæssigt og udviklingsmæssigt. Produktionen af bomuld i de industrialiserede lande er meget miljøbelastende - omkring halvdelen af verdens samlede pesticidforbrug går til dyrkning af bomuld, da produktionen ellers kræver megen manuel arbejdskraft. Bomuld er en afgrøde, som udviklingslandene kan producere både billigere, bedre og mindre miljøbelastende, end vi kan i EU. Så WTO-mødet i Cancun burde turde tage skridt i retning af reel frihandel med bomuld og derfor afskaffe støtteordningerne. Hvis bomuldsinitiativet lykkes, er der taget et skridt i den helt rigtige retning.

Politisk lederskab bliver ofte efterlyst - og jeg vil gentage efterlysningen. Der er behov for, at ord bliver til handling - og jeg tror, at jeg deler dette ønske med mange andre rundt omkring på kloden.

Pia Olsen er miljøpolitisk medarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening