I Kristeligt Dagblad den 29. april klagede tidligere biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm over Venstres mangel på dannelse, da Venstre-regeringen ved undervisningsminister Ellen Trane Nørby i sit lovforslag til reform af gymnasiet klasker historie, oldtidskundskab og religion sammen til et fag, selvom der kønt tales om en ”historisk-humanistisk faggruppe” og om ”at styrke den humanistiske almendannelse”.
Andre dele af V-undervisningsminister Ellen Trane Nørbys gymnasieudspil tenderer også nedbrydning af almen dannelse, i alle fald humanistisk almen dannelse. I sprogfagene skal litteraturanalyser nedprioriteres, og elevernes kommunikative kompetencer opprioriteres. Men hvorfor skulle man dog ikke kunne kommunikere – det vil sige samtale – om en roman?
Man kan endda hævde, at det i højere grad vil højne elevernes kommunikative kompetencer at samtale på for eksempel engelsk om et skuespil af Shakespeare eller et digt end at pludre på Facebook med en engelsk gymnasieelev om Justin Biebers frisure.
Et tredje eksempel på Nørbys underkendelse af traditionel humanistisk dannelse er hendes satsning på ”globale, innovative, digitale og karrierekompetencer”. Kjeld Holm mener, at Trane Nørbys gymnasieudspil og forståelse af dannelse er inspireret af Handelshøjskolevenstre.
Men Ellen Trane Nørbys gymnasieudspil er mere socialdemokratisk, end Holm aner. Havde Holm fulgt de senere års gymnasiedebat, ville han vide, at Nørbys forslag har sin baggrund i idéer tænkt af de højtprofilerede socialdemokrater Sofie Hæstorp Andersen (S) (formand for Region Hovedstaden) og Lars Goldsmith (tidligere direktør i DI).
I blandt andet mit fagforeningsblad, Gymnasieskolen, har Sophie Hæstorp Andersen slået på tromme for at gøre gymnasiet innovativt, karriereforberedende og internationalt, hvilket skal ske gennem projektforløb mellem gymnasieklasser og erhvervsskolerne og erhvervsliv. Hun foreslår i realiteten at nedlægge stx og gøre det til et htx-2.
Jeg forstår hendes ønske om, at gymnasieleverne skal udvikle innovative produkter gennem tværfaglige projekter med eleverne på erhvervsskolerne, når så mange unge vælger stx, mens der er behov for flere unge med praktiske færdigheder.
Ligeledes i Gymnasieskolen har Lars Goldschmidt slået til lyd for, at alle fag i gymnasiet skal være anvendelsesorienterede. Slut med ”romantiske sjæle” blandt lærere, der ”vil undervise i skønheden ved for eksempel god litteratur”. ”At kunne se skønhed ... er ikke en del af pensum. Det kan man gøre i sin fritid.” Også slut med tavleundervisning. Undervisningstiden skal i stedet gå med ekskursioner og gruppearbejde.
Hvad skal man kalde socialdemokrater som Hæstorp og Goldschmidt, der vil af med den humanistiske del af det alment dannende i gymnasiet? Begge har en cand.scient.pol.-uddannelse, så de kan kaldes statskundskabssocialdemokrater, såvel som der findes et Handelshøjskolevenstre. Eller, da de er administratorer, managementsocialister. Eller hvad med DJØF-socialister?
Jeg kritiserede i et indlæg i Gymnasieskolen Sophie Hæstorp Andersens idéer, men det tog flere måneder for redaktionen at bringe det. Velsagtens fordi redaktionsledelsen, der er valgt af hovedbestyrelsens flertal, sympatiserede med hendes tanker.
Måske gør den det stadig. Foreningen har kritiseret mange ting ved Nørbys reformudspil, men den kritiserer ikke Nørby-udspillets ”globale, innovative, digitale og karrierekompetencer”.
Kjeld Holm har jo stor veneration for Anker Jørgensen, hvorfor han holdt talen ved hans bisættelse i Grundtvigs Kirke. Men der er himmelvid forskel på Anker Jørgensen og managementsocialdemokraterne Hæstorp og Goldschmidt. Det siges, at Anker startede dagen med læsning af 50 siders skønlitteratur. Det kan jeg ikke forestille mig, at Hæstorp og Goldschmidt gør.
Jørgen Grimstrup, lektor, cand.mag., Fasanvej 30, Viborg