Prøv avisen
Debat

Handicappede reduceres til tilskuere ved kommunalvalg

Kommunalvalg bør lære af reglerne ved menighedsrådsvalg med sognebåndsløsning, mener debattør. – Foto: Leon Kirkholt/ritzau

Tusindvis af handicappede kan ikke få indflydelse i den kommune, som træffer de vigtigste beslutninger om deres dagligdag og fremtid, skriver universitetsstuderende Mira A.K. Williams om næste måneds kommunalvalg

Når min handicappede bror ikke kan få indflydelse i den kommune, som træffer de vigtigste beslutninger om hans dagligdag og fremtid, er det kommunale demokrati en stækket fugl. Når vi den 21. november går til de kommunale valgurner, er det for at få indflydelse på de lokalpolitiske beslutninger, som betyder mest for os i vores hverdag. For børnefamilier kan det være daginstitutioners lukkedage, og for ældre er det måske hjemmehjælp, der er vigtigst.

For mange af vores handicappede medborgere vil de vigtigste kommunalpolitiske beslutninger ofte dreje sig om deres bo- og dagtilbud samt den nødvendige hjælp, de kan få i deres hverdag.

Men mange handicappede har bare ingen mulighed for at få indflydelse på det, der er vigtigst for dem.

I min brors tilfælde ser situationen således ud: Han bor i Næstved Kommune og har derfor ret til at stemme dér. Men de afgørelser, som sætter rammerne for hans hjælp i dagligdagen, bliver truffet i Ringsted Kommune, hvor han er født. Dér har han bare ingen mulighed for at få indflydelse ved kommunalvalget.

Dette skyldes de såkaldte handle- og betalingskommuneregler, som bevirker, at handicappede borgere er frataget retten til demokratisk indflydelse, hvis de bor i en anden kommune end den, som beslutter, hvilken hjælp de kan få.

Landsorganisation LEV, som er en interesseorganisation for udviklingshæmmede og pårørende, vurderer, at tusindvis af udviklingshæmmede og handicappede er berørt af disse regler ved det forstående kommunalvalg.

Derfor bliver min bror og tusinder af andre handicappede borgere reduceret til passive tilskuere, når kommunalvalgene løber af stablen. Her kan vi andre sætte vores kryds ved netop den kandidat, som vi synes repræsenterer os og vores ønsker, og håbe, at flertallet er med os.

Den aktive deltagelse i demokratiet er dog taget fra ovennævnte gruppe af handicappede. I stedet må de nøjes med at håbe, at vælgerne i deres ”betalingskommune” har de handicappedes interesserer og behov i baghovedet, når krydset bliver sat.

Men sådan behøver det ikke at være.

Allerede i 2013 gjorde valgforsker Johannes Andersen i avisen.dk opmærksom på, at det er fuldt ud muligt at give udvalgte borgere mulighed for at stemme i en anden kommune end den, de bor i.

Det kunne gøres som ved menighedsrådsvalgene, hvor borgere kan få stemmeret i en anden menighedsrådskreds, hvis de har løst sognebånd.

Dermed kunne vores handicappede medborgere opnå den samme demokratiske indflydelse som alle os andre ved kommunalvalget.

Mira A.K. Williams er universitetsstuderende.