Vi må ikke glemme den danske Luther

Hans Tausen havde blandt andet studeret i Wittenberg og blev grebet af Luthers og de øvrige reformatorers nye fortolkning af kristendommen, som han med iver forkyndte efter sin tilbagekomst til Danmark

Maleri af J.P. Raadsig: ”Hans Tausen prædiker på torvet i Viborg.” Malet 1849.
Maleri af J.P. Raadsig: ”Hans Tausen prædiker på torvet i Viborg.” Malet 1849.

DEN DANSKE reformator Hans Tausen, som også kaldes ”den danske Luther”, var en af fortidens store mænd, der fik fornyet interesse i 1800-tallet, og som er værd at erindre her i reformationsåret.

Anledning var fejringen af 300-året for Reformationen i Danmark, hvor Kunstforeningen i 1836 udskrev en konkurrence om et historisk oliemaleri over et motiv med Martin Luther og to motiver med Hans Tausen.

Adam Müller indsendte to forslag og vandt konkurrencen på en olieskitse af Luther på Rigsdagen i Worms.

Den anden deltager i konkurrencen var Peter Raadsig, som indsendte en tegnet skitse af Hans Tausen, der prædiker i Viborg. Nogle år senere udførte han et oliemaleri af det samme motiv, der blev udstillet på Charlottenborg i 1841.

Peter Raadsig hører til de mindre kendte guldaldermalere. Hans område var historie-, landskabs- og genremaleri, desuden har han malet flere alterbilleder til sjællandske landsbykirker.

MINDET OM HANS TAUSEN, som man ønskede at forny, var dels hans teologiske pionerindsats i Viborg, dels hans ædelmodige beskyttelse af sin modstander, den reformkatolske Roskilde-biskop Joachim Rønnow, mod overgreb fra de opbragte københavnske borgere efter herredagen i 1533.

Begge scener var ledsaget af en kort beskrivende tekst. Om Hans Tausen hedder det, at han efter forvisning fra Antvorskov Kloster til johanitternes ordenshus i Viborg fortsatte med at prædike reformatorernes lære, men da Frederik I havde udnævnt ham til sin kapellan, kunne katolikkerne ikke forfølge ham.

Det endte med, at ordensprioren udstødte ham af huset som uforbederlig kætter og ”med desto større Glæde toge nu Borgerne imod ham. Han holdt sin første Prædiken paa Graaebrødrenes Kirkegaard, staaende paa en Liigsteen”, som det fremgår af konkurrencebeskrivelsen.

MALERIET VISER HANS TAUSEN, der står på en stor sten og taler til en folkeskare. I billedets venstre side står nogle tonsurklippede munke foran indgangen til den klosterkirke, Hans Tausen var forment adgang til. Bag kirkegårdsmuren danner byen kulisse.

I en samtidig anmeldelse skriver teologen K.F. Wiborg om billedet:

”Prædikanten staaer paa en Steen under aaben Himmel, omgivet af en tæt Skare Mennesker. Det er en vanskelig Opgave, heldig løst. Tausens Stilling er godt tænkt, skjøndt hans Ansigtsudtryk kunde have været mere beaandet. Massen af Tilhørere er rigt varieret, og enkelte Grupper dybt fattede, f. Ex. den siddende og den staaende Munk tilvenstre, og den døve Mand i Forgrunden, der holder Haanden bag Øret; Opmærksomheden, Eftertanken, Tvivlen, Beundringen og Glæden vexle paa Tilhørernes Ansigter. Enkelte Momenter, som bortlede Opmærksomheden fra Tausen, turde maaske heller have været udeladte, f. Ex. Barnet med Hunden. Soldaten i Baggrunden kryber op paa en Stige, for at see ud over Muren efter Catholikerne, som ville storme.”

SCENEN ER FRA 1526, som ifølge Poul Helgesen var det år, ”Lutheriets Gift sneg sig gennem hele Jylland”.

Billedets komposition minder om J.L. Lunds store maleri af kristendommens indførelse i Danmark fra 1827. I dette billede står Ansgar på en stor sten og prædiker kristendommen for en talrig folkeskare. I Raadsigs maleri er det den danske teologiske reformator Hans Tausen, der står på en sten og prædiker en ny forståelse af kristendommen for tilhørerne. Tausen har aflagt munkekutten til fordel for præsteklædning.

I forhold til Raadsigs tegnede skitse, hvor Tausen er vist med hue og et stort skæg som i den kendte ikonografi som biskop i Ribe, er han i maleriet vist som ung.

Hans Tausen havde blandt andet studeret i Wittenberg og blev grebet af Luthers og de øvrige reformatorers nye fortolkning af kristendommen, som han med iver forkyndte efter sin tilbagekomst til Danmark.

Mest kendt er Tausen nok fra B.S. Ingemanns romantiske sang om plovdrengen fra Birkende, der endte som biskop i Ribe. Raadsigs næsten samtidige nationalromantiske maleri forestiller Hans Tausen som evangelisk prædikant. Også andre 1800-tals kunstnere har afbildet Hans Tausen: Adam Müller 1836, August Thomsen 1849, Carl Bloch 1876 og Anker Lund cirka 1880.

Knud Børge Pedersen er cand.theol.

Hans Tausen (1494-1561). – Illustration: Gravering af Henry Meyer/ Mary Evans Picture Library/ Polfoto.
Hans Tausen (1494-1561). – Illustration: Gravering af Henry Meyer/ Mary Evans Picture Library/ Polfoto. Foto: MARY EVANS PICTURE LIBRARY