Har DF drevet de snakkende klasser i landflygtighed?

Kristian Østergaard samler op på ugens debatter om valgsejren til Dansk Folkeparti

I Den Korte Avis har Ralf Pittelkow (billedet) analyseret ”den atmosfære af ideologisk surhed og spekulation i vælgernes motiver, valget udløste i flere tv-studier”, skriver Kristian Østergaard. -
I Den Korte Avis har Ralf Pittelkow (billedet) analyseret ”den atmosfære af ideologisk surhed og spekulation i vælgernes motiver, valget udløste i flere tv-studier”, skriver Kristian Østergaard. - . Foto: Andreas Beck/STF/Scanpix.

VALGRESULTATET har hos kulturradikale danskere fremkaldt himmelvendte øjne og hovedrystende foragt. Ja, adskillige meningsdannere har korset sig over vælgernes uforstandighed og tildelt sig selv flygtningestatus.

RokokoPosteni Morgenavisen Jyllands-Posten bragte derfor denne satire:

”For få uger siden var Nordre Frihavnsgade en pulserende indkøbsgade, hvor man uden for hver hyggelig café kunne høre en lystig klirren af hvidvinsglas og åndrig diskussion af manderollen som afspejlet i Rolf Sparre Johanssons nye digtsamling. Men ikke længere. Nu hører man blot blæsten, der hyler gennem gaderne og med sig kun bringer vindhekse og en ensom pose af økologisk genbrugspapir fra bageriet Det Rene Brød. For efter Dansk Folkepartis valgsejr og den massive udvandring, der fulgte, er Østerbro tomt og øde.”

Befinder de snakkende klasser sig på attitudens afstand af virkeligheden, når de karakteriserer sig selv som flygtninge for dermed at kompromittere DF-vælgerne? Det mente læserbrevsskribent Erling Mørk, der ønskede ”flygtningene” god rejse i Berlingske:

”I vil ikke blive savnet af andre end nogle få caféejere. Jeres problem vil dog nok være, at mange af jer dybest set er uproduktive og lidet værdiskabende, med mindre man betragter skældsord, floskler, varm luft og vindfrikadeller som en værdi (“). Så måske skulle I lige overveje, om det nu også er klogt at sige farvel til jeres gode, velbetalte jobs i det offentlige, for en stor del finansieret af mange af de mennesker, I nu brændemærker.”

Konsulent Mersiha Cokovic undrede sig i Berlingske over tonen hos en venstrefløj, der med sprogets groveste gloser mistænkeliggjorde DF-vælgerne:

”At sammenligne et valg, der ikke gik, som man forventede, med drab, ødelæggelse, voldtægt og holocaust, som min familie og jeg kom ud af i 1992. Jeg græmmes over det menneskesyn og folk, der hopper med på den vogn.”

Sådan lød Cokovics karakteristik af det establishment, der ellers er overbevist om, at de tilhører godhedens parti og kun tænker ædle tanker. Ja, den jugoslaviske flygtning antydede ligefrem, at den kreative klasse var dum-klog. Det udtryk brugte Søren Kierkegaard, når han stødte på åndelig infantilitet hos folk, der gerne vil gælde som intellektuelle.

Og i Politiken pegede journalisten Mikkel Andersson på, at den typiske venstrefløjshumanist er offer for et selvbedrag. Venstrefløjshumanisten mener nemlig, at når det gælder udlændingepolitik, befinder vi os på de gode gerningers område, hvor politisk prioritering er forbudt.

Men det er en åndelig kortslutning:

”Selvom det gør ondt for mange at høre, kan penge brugt på asylmodtagelse eller indvandring i Danmark ikke bruges på børnehaver, hospitaler eller ældrepleje, og det finder en del af dine DF-stemmende medborgere altså vigtigere (“), du bliver nødt til at acceptere, at også asyl og indvandringspolitik er spørgsmål om politisk prioritering.”

Lignende toner anslog Ralf Pittelkow i Den Korte Avis, hvori han tog sig på at analysere den atmosfære af ideologisk surhed og spekulation i vælgernes motiver, valget udløste i flere tv-studier. Pittelkow skriver, at ”Journalistisk Venstreparti vil absolut skabe det indtryk, at det er tabertyper, som stemmer på Dansk Folkeparti”.

Men selvom mange sønderjyder stemte på Dansk Folkeparti i sidste uge, er de altså ikke begyndt at gå på alle fire af den grund, konstaterede Pittelkow. Tværtimod kunne krydset tolkes som en tænksom protest mod en naiv og urealistisk udlændingepolitik.

Heri var Sørine Gotfredsen i Berlingske ganske enig, for ”ikke alene findes der formulerede menneskelige værdier i den blå afdeling. De har tilmed vist sig at ligge tættest på virkeligheden”.

Sandt er det i alt fald, at man kommer bedre ud af det med naboen, når han eller hun kommer som gæst. Er man ikke sikker på, om vedkommende drager hjem igen, kan forholdet nemt blive anstrengt. Og er det krystalklart, at naboen er kommet for at slå sig ned permanent i huset, så har vi balladen. Eller så får vi et udlændingevalg.

Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter