Prøv avisen

Har dansk sprog en fremtid?

SPROGPOLITIK: Hvis Danmark som nation skal have en fremtid, må vi give det danske sprog en fremtid. Og den fremtid skal være, at dansk skal leve som det sprog, folk taler med hinanden i Danmark

STAND-UP-KOMIKER, hip hop- dans, rapper og input. Fire eksempler blandt utallige på engelske ord, der vinder indpas i det danske sprog i disse år. Tendensen skræmmer mig, fordi netop det danske sprog er det vigtigste, som holder os sammen som danskere.

Derfor er det godt, at kulturministeren, Dansk Sprognævn og andre rejser debatten om fremtiden for det danske sprog. Vi har behov for en mere bevidst og gennemtænkt holdning til dansk sprog og dets fremtid i en verden, der kun går én vej: mod nærmere internationalt samarbejde og langt større kontakt mellem alle danskere og folk med andre sprog og andre kulturer.

At forbyde danske folkeskoler at undervise i visse fag (naturfag) på visse klassetrin på engelsk virker dog ikke som resultatet af en gennemtænkt holdning. Det samme gælder forbudet mod at offentlige institutioner bruger engelske betegnelser på lige fod med deres danske navne for eksempel. Aarhus School of Business i stedet for Handelshøjskolen i Århus) samt forbuddet mod at undervise på engelsk på de videregående uddannelser.

Hvis Danmark som nation skal have en fremtid, må vi give det danske sprog en fremtid. Så enkelt er det. Og den fremtid skal være, at dansk skal leve som det sprog, folk taler med hinanden og skriver til hinanden i Danmark. Vores interne sprog, som udtrykker vores kultur og vores verden. Det skal vi værne om, og det gør vi blandt andet ved at bruge sproget og lade det udvikle sig, blandt andet ved at optage nye ord i det. Det dansk vi talte i 1907, var ikke rigere end det dansk, vi taler i 2007. Blot anderledes, fordi den tid var anderledes i forhold til nu.

At værne om dansk sprog er imidlertid ikke det samme som at værne sig imod fremmedsprog som engelsk. Dansk sprog har en rolle at spille for danskere anno 2007, men det har engelsk og andre fremmedsprog også. Og fremmedsprogenes rolle er kraftigt stigende, fordi flere og flere danskere kommunikerer med mennesker, der ikke taler eller skriver dansk, både på arbejde, i foreningsliv, i medierne og i fritiden.

Havde døgnet 25 timer ville det være fantastisk, hvis alle kunne få en times fremmedsprogsundervisning om dagen. Men det har det ikke, og derfor er det fremragende, at en folkeskole i Fredericia kombinerer undervisning i naturfag og engelsk i overbygningen. Ligesom det ville være fint, hvis undervisningen i kemi kunne kombineres med hjemkundskab. Den klassiske opdeling i fag er over 100 år gammel og stammer fra en tid, der var fuldstændig forskellig fra vores. Hvorfor så egentlig holde krampagtigt fast på, at eleverne kun skal lære engelsk i engelsktimerne?

Regeringen og vi andre ønsker universiteter i verdensklasse. Hvordan kan nogen med deres sunde fornuft i behold forestille sig, at vi kan få det, hvis al undervisning skal foregå på dansk? Man bliver kun blandt verdens førende, hvis man løbende kan udveksle og tiltrække de bedste undervisere og forskere fra udlandet. Og med al respekt for det danske sprog, så er det helt urealistisk, at disse mennesker, inden de kan undervise, først skal bruge et års tid på at lære sig dansk.

Vi har brug for en sprogpolitik, der fremmer både dansk og fremmedsprog, og som viser, hvordan de to kan leve sammen side om side. Ikke en museum, hvor vi bygger mure omkring en kultur og et sprog, der var engang.

Lars Kolind,

bestyrelsesformand for Grundfos-fondet

Løndal Alle 2,

Brædstrup